¹Ja see on õnnistus, millega Mooses, jumalamees, õnnistas Iisraeli lapsi enne oma surma;

¹Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død

²ta ütles: 'Issand tuli Siinailt ja säras neile Seirist; ta paistis Paarani mäelt, ta tuli Kaadesisse Meribast, temast paremat kätt jäi Asdod.

²Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstråled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.

³Jah, ta armastab rahvaid, kõik ta pühad on sinu käes; nad heidavad su jalge ette, nad korjavad üles su sõnad:

³Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.

⁴'Mooses on meile andnud Seaduse, Jaakobi kogudus on tema omand.'

⁴En Lov har Moses pålagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,

⁵Jesurun sai kuninga, kui kogunesid rahva peamehed, kõik Iisraeli suguharud.

⁵og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.

⁶Ruuben jäägu elama ja ärgu surgu, kuigi vähene on tema meeste arv!

⁶Måtte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!

⁷Ja Juuda kohta ta ütles nõnda: 'Kuule, Issand, Juuda häält ja too ta oma rahva juurde! Võidelgu ta oma kätega selle eest, ja ole sina talle abiks ta vaenlaste vastu!'

⁷Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Råb og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!

⁸Ja Leevi kohta ta ütles: 'Sinu tummim ja uurim kuulugu su ustavale mehele, keda sa proovile panid Massas, kellega sa riidlesid Meriba vee juures,

⁸Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,

⁹kes ütles oma isa ja ema kohta: 'Ma ei ole neid näinud!' ja kes ei tunnustanud oma vendi ega tundnud oma lapsi. Sest nemad peavad sinu sõna ja hoiavad sinu lepingut.

⁹som sagde om sin Fader: "Jeg så ham aldrig!" som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.

¹⁰Nad õpetavad Jaakobile sinu seadlusi ja Iisraelile sinu Seadust. Nad panevad su nina ette suitsutusrohtu ja su altarile täisohvri.

¹⁰De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre på dine Altre.

¹¹Õnnista, Issand, tema jõudu, ja olgu sul hea meel tema kätetööst! Purusta tema vastaste ja vihkajate niuded, et nad enam ei tõuseks!'

¹¹Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne på hans Fjender, på hans Avindsmænd, så de ej rejser sig mer!

¹²Ja Benjamini kohta ta ütles: 'Issanda lemmik, kes elab julgesti ta juures. Tema kaitseb teda alati ja elab tema mäerinnakute vahel.'

¹²Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.

¹³Ja Joosepi kohta ta ütles: 'Issand õnnistagu tema maad kastega - parimaga taevast, ja veega sügavusest, mis asub all;

¹³Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for neden,

¹⁴parimaga, mida päike välja toob, ja parimaga kuude saadustest;

¹⁴med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Måneskifterne fremkalder,

¹⁵parimaga ürgseilt mägedelt ja parimaga igavestelt küngastelt,

¹⁵med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,

¹⁶maa parima vilja ja küllusega! Selle lembus, kes elas kibuvitsapõõsas, tulgu Joosepi pea peale, oma vendade vürsti pealaele!

¹⁶med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nåde fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen på ham, som er Hersker blandt sine Brødre.

¹⁷Ta on oma härja esmasündinu ja tal on uhkust, tema sarved on metshärja sarved: nendega ta kaevleb rahvaid, maailma ääri üheskoos. Need on Efraimi kümned tuhanded, need on Manasse tuhanded.'

¹⁷Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, så vidt som Jorden strækker sig. Sådan er Efraims Titusinder, sådan er Manasses Tusinder!

¹⁸Ja Sebuloni kohta ta ütles: 'Ole rõõmus, Sebulon, oma retkedel, ja Issaskar, oma telkides!

¹⁸Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!

¹⁹Nad kutsuvad rahvaid mäele, seal ohverdavad nad õigeid ohvreid, sest nad imevad merede ohtrust ja liivasse peidetud varandusi.'

¹⁹Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

²⁰Ja Gaadi kohta ta ütles: 'Kiidetud olgu, kes annab Gaadile avarust! Ta elab nagu lõvi ja kisub lõhki käsivarre ja pealae.

²⁰Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger både Arme og Hjerneskal;

²¹Ta valis enesele esimese maaosa, sest seal oli valitseja osa. Kui kogunesid rahva peamehed, kehtestas ta Issanda õiguse ja tema seadused Iisraeliga.'

²¹han udså sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!

²²Ja Daani kohta ta ütles: 'Daan on lõvikutsikas, kes Baasanist üles kargab.'

²²Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.

²³Ja Naftali kohta ta ütles: 'Naftali on rikas lembusest, ta on täidetud Issanda õnnistusega. Tema vallutab lääne ja lõuna.'

²³Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Nåde og fuld af HERRENs Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.

²⁴Ja Aaseri kohta ta ütles: 'Poegade hulgast olgu õnnistatud Aaser! Tema olgu oma vendade lemmik ja ta kastku oma jalg õlisse!

²⁴Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!

²⁵Su riivid olgu rauast ja vasest, ja niikaua kui sul on päevi, kestku su jõud!'

²⁵Dine Portslåer er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke være.

²⁶Ükski ei ole nagu Jesuruni Jumal, kes sõidab sulle appi taevas ja pilvedes oma ülevas toreduses.

²⁶Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!

²⁷Varjupaigaks on iidne Jumal, kes sirutab välja igavesed käsivarred. Tema ajas vaenlase su eest ja ütles: 'Hävita!'

²⁷Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Åsyn og sagde: "Tilintetgør dem!"

²⁸Ja Iisrael elab julgesti, Jaakobi allikas on üksinda vilja ja veini maal - tema taevas piserdab alla kastet.

²⁸Så kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.

²⁹Õnnis oled sa, Iisrael! Kes on su sarnane? Rahvas, keda Issand on päästnud? Tema on kilp, kes sind aitab, mõõk, kes sind ülendab. Sinu vaenlased lömitavad su ees, aga sina tallad nende kõrgendikel.'

²⁹Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der får Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.