¹On üks õnnetus, mida ma nägin päikese all, ja see lasub raskesti inimeste peal:

¹Der er et Onde, jeg så under Solen, og som tynger Menneskene hårdt:

²Jumal annab mehele rikkust ja vara ja au, nõnda et ta hingel ei puudu midagi kõigest sellest, mida ta himustab, ometi ei luba Jumal teda ennast seda nautida, vaid seda naudib keegi võõras. See on tühi töö ja tõsine kannatus!

²Når Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, så han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

³Kuigi mehele sünniks sada last ja ta elaks palju aastaid, nõnda et ta aastate päevi oleks rohkesti, aga ta hing ei oskaks oma hüvest rahuldust tunda, siis ma ütleksin, et nurisünnitis on õnnelikum kui tema.

³Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

⁴Sest see tuleb olematusest ja läheb pimedusse, ja pimedus peidab ta nime.

⁴thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

⁵Ta pole päikest näinud ega tundnud, ja temale ei saa osaks isegi mitte matust - ometi on tal rohkem rahu kui tollel.

⁵og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

⁶Isegi kui ta elaks kaks korda tuhat aastat, head ta siiski ei näe - jah, eks kõik lähe ühte paika!

⁶Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?

⁷Kogu inimese vaev on ta oma suu tarvis, ja ometi ei saa isu täis!

⁷Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.

⁸Sest mis kasu on albiga võrreldes targal, ja mis on kannatajal sellest, et ta oskab elada elavate ees?

⁸Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

⁹Parem on see, mis silmaga on näha, kui rahuldamata himu. Seegi on tühi töö ja vaimunärimine!

⁹Bedre at se med sine Øjne end higende Attrå. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

¹⁰Mis sünnib, on juba ammu määratud; ja on teada, et ta on inimene, ja ei suuda vaielda sellega, kes on temast vägevam.

¹⁰Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gå i Rette med ham, der er den stærkeste.

¹¹Sest mida rohkem on sõnu, seda rohkem on tühisust. Mis kasu on inimesel sellest?

¹¹Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?

¹²Sest kes teab, mis on inimesele hea siin elus, tema tühise elu üürikesil päevil, mida ta veedab varjuna? Sest kes ütleb inimesele, mis pärast teda sünnib päikese all?

¹²Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?