¹Aus nimi on parem kui kallis võideõli ja surmapäev on parem kui sünnipäev.

¹Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

²Parem on minna leinakotta kui pidukotta, sest seal on kõigi inimeste lõpp, ja kes elab, võtku see südamesse!

²bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

³Parem on meelehärm kui naer, sest kurb nägu on südamele hea.

³Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

⁴Tarkade süda on leinakojas, aga alpide süda on rõõmukojas.

⁴De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

⁵Parem on kuulata targa sõitlust kui alpide laulu.

⁵Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

⁶Sest otsekui kibuvitste praksumine paja all on albi naer. Seegi on tühi töö.

⁶Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

⁷Tõesti, rõhumine teeb targa rumalaks ja pistis rikub südant.

⁷Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

⁸Asja lõpp on parem kui selle algus; kannatlikkus on parem kui ülbus.

⁸En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

⁹Ära lase oma meelt kergesti saada pahaseks, sest pahameel asub alpide põues!

⁹Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

¹⁰Ära ütle: 'Miks olid endised ajad paremad kui nüüdsed?' Sest seda sa ei küsi targasti.

¹⁰Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

¹¹Tarkus on niisama hea kui pärisosa, ja kasuks neile, kes päikest näevad.

¹¹Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

¹²Sest tarkuse varjus on nagu raha varjus; aga teadmise kasu on see, et tarkus hoiab elus selle omaniku.

¹²thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

¹³Vaata Jumala tööd: sest kes suudaks õgvendada, mida tema on teinud kõveraks?

¹³Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

¹⁴Heal päeval olgu sul hea meel, ja kurjal päeval mõtle järele: Jumal on teinud nii selle kui teise, et inimene ei teaks, mis tal ees seisab.

¹⁴Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

¹⁵Kõike olen ma näinud oma tühiseil päevil: õiglane hukkub oma õigluses ja õel elab kaua oma kurjuses.

¹⁵Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

¹⁶Ära ole liiga õiglane ja ära pea ennast väga targaks: miks peaksid ennast hävitama?

¹⁶Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

¹⁷Ära ole liiga õel ja ära ole alp: miks tahad enneaegu surra?

¹⁷Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

¹⁸Hea on, kui sa ühest kinni pead ja ka teisest oma kätt lahti ei lase, sest kes Jumalat kardab, pääseb neist kõigist.

¹⁸Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

¹⁹Tarkus annab targale rohkem kindlust kui kümme valitsejat linnas.

¹⁹Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

²⁰Sest ükski inimene ei ole maa peal nii õige, et ta teeks ainult head, aga mitte kunagi pattu.

²⁰Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

²¹Ära pane tähele ka mitte kõiki sõnu, mida räägitakse, et sa ei kuuleks, kui su sulane sind sajatab.

²¹Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

²²Sest su süda ju teab, et ka sina oled palju kordi sajatanud teisi.

²²thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

²³Seda kõike ma olen tarkusega läbi katsunud. Ma ütlesin: 'Ma saan targemaks', aga see jäi minust kaugele.

²³Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

²⁴See, mis on, on kauge ja sügav, väga sügav. Kes selle leiab?

²⁴Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

²⁵Ma pöörasin ka oma südame tunnetama ja uurima ning otsima tarkust ja põhjust, ja tunnetama õeluse alpust ja sõgeduse meeletust.

²⁵Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

²⁶Ja ma leidsin, mis on kibedam surmast: naine! Ta on otsekui püünis: ta süda on nagu võrk, ta käed on nagu ahelad. Kes Jumalale meeldib, see pääseb temast, aga patuse püüab ta kinni.

²⁶Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

²⁷Vaata, seda ma olen leidnud, ütleb Koguja, ühte teisega võrreldes, et leida lahendust,

²⁷Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

²⁸mida mu hing veel otsib ega ole leidnud: ma leidsin tuhande hulgast ühe mehe, aga naist ei ole ma nende kõigi hulgast leidnud.

²⁸Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

²⁹Vaata, ma olen leidnud ainult seda, et Jumal on inimesed loonud ausaks, aga nad ise leiutavad rohkesti riukaid.

²⁹Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.