1Siis ta hüüdis mu kuuldes valju häälega, öeldes: 'Tulge siia, linna nuhtlejad, ja igaühel olgu käes hävitusriist!'
1Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: "Byens hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit Mordvåben i Hånden!"
2Ja vaata, kuus meest tuli Ülavärava poolt, mis on põhja poole, ja igaühel oli käes oma purustusriist; aga nende seas oli mees, linased riided seljas ja kirjutustarbed puusal; ja nad tulid ning asusid vaskaltari kõrvale.
2Og se, seks Mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin Stridshammer i Hånden, og een iblandt dem bar linned Klædebon og havde et Skrivetøj ved sin Lænd; og de kom og stillede sig ved Siden af Kobberalteret.
3Ja Iisraeli Jumala auhiilgus tõusis keerubi pealt, mille peal ta oli, koja lävele ja hüüdis linaste riietega meest, kellel olid kirjutustarbed puusal.
3Men Israels Guds Herlighed havde hævet sig fra Keruberne, som den hvilede på, og flyttet sig hen til Templets Tærskel; og han råbte til Manden i det linnede Klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden,
4Ja Issand ütles temale: 'Mine läbi linna, läbi Jeruusalemma, ja tee märk nende laubale, kes ohkavad ja ägavad jäleduste pärast, mida selles linnas tehakse!'
4og HERREN sagde til ham: "Gå midt igennem Byen, igennem Jerusalem, og sæt et Mærke på de Mænds Pander, der sukker og jamrer over alle de Vederstyggeligbeder, som øves i dets Midte!"
5Ja neile teistele ütles ta minu kuuldes: 'Minge tema järel läbi linna ja lööge! Teie silm ärgu kurvastagu ja ärge andke armu!
5Og til de andre hørte jeg ham sige: "Gå efter ham ud gennem Byen og hug ned! Vis ingen Medynk eller Skånsel!
6Tapke sootuks vanad, noored mehed ja neitsid, lapsed ja naised, aga ärge puudutage ühtegi, kellel on märk küljes! Ja alustage minu pühamust!' Ja nad alustasid meestest, vanemaist, kes olid koja ees.
6Oldinge og Ynglinge, jomfruer, Børn og Kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer Mærket, må I røre! Begynd ved min Helligdom!" Så begyndte de med de Ældste, som stod foran Templet,
7Ja ta ütles neile: 'Rüvetage koda ja täitke õued mahalöödutega! Minge!' Ja nad läksid välja ning alustasid linnas tapatööd.
7Og han sagde til dem: "Gør Templet urent, fyld Forgårdene med dræbte og drag så ud!" Og de drog ud og huggede ned i Byen.
8Aga kui nad olid maha löömas ja mina olin üksi jäänud, siis ma langesin silmili maha ja kisendasin ning ütlesin: 'Oh Issand Jumal! Kas sa tahad hävitada kogu Iisraeli jäägi, et sa valad oma tulise viha Jeruusalemma peale?'
8Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit Ansigt og råbte: "Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din Vrede over Jerusalem?"
9Siis ta ütles mulle: 'Iisraeli ja Juuda soo süü on väga suur; maa on täis veresüüd ja linn on täis õiguseväänamist, sest nad ütlevad: Issand on maa maha jätnud, Issand ei näe!
9Han svarede: "lsraels og Judas Huses Brøde er såre, såre stor, thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.
10Sellepärast minugi silm ei kurvasta ja ma ei anna armu. Ma panen nende eluviisid neile pea peale.'
10Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dem deres Færd."
11Ja vaata, linaste riietega mees, kellel olid kirjutustarbed puusal, tõi sõna, öeldes: 'Ma tegin, nagu sa mind käskisid.'
11Og se, Manden i det linnede klædebon og med Skrivetøjet ved Lænden kom tilbage og meldte: "Jeg har gjort, som du bød."