¹Ennustus Tüürose kohta: Ulguge, Tarsise laevad, sest teie varjupaik hävitatakse! Kui nad tulevad kittide maalt, saab see neile teatavaks.

¹Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus! De får det at vide på Vejen fra Kyperns Land.

²Vaikima peab rannarahvas, Siidoni kaupmees, kelle saadik sõidab merd.

²Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Købmænd, hvis Sendebud for over Havet,

³Suurtel vetel oli Siihori külv ja Niiluse lõikus, temast sai rahvaste turg.

³de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sæd, hvis Vinding Alverdens Varer.

⁴Häbene, Siidon, sa tugev linn, sest meri kõneleb: 'Ma pole olnud lapsevaevas ega ole sünnitanud; ma pole kasvatanud noori mehi ega ole lasknud sirguda neitseid.'

⁴Skam få du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!"

⁵Kui Egiptuses sellest kuuldakse, siis nad värisevad nagu kuuldusest Tüürosegi kohta.

⁵Når Rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus.

⁶Tõtake Tarsisesse! Ulguge, rannarahvas!

⁶Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!

⁷On see teie rõõmus linn, mille algus on muistses ajas, keda jalad kandsid kaugele võõrana elama?

⁷Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fødder førte den viden om som Gæst?

⁸Kes on seda otsustanud kroonide jagaja Tüürose kohta, kelle kaupmehed on vürstid, kelle kaubitsejad on kõige auväärsemad maa peal?

⁸Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Købmænd var Fyrster, hvis Kræmmere Jordens Adel?

⁹Vägede Issand on otsustanud teotada kogu toreduse kõrkust, alandada kõiki auväärseid maal.

⁹Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel.

¹⁰Käi oma maa läbi, Tarsise tütar, otsekui Niilus! Vööd ei ole enam!

¹⁰Græd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!

¹¹Tema sirutab käe mere kohale, paneb kuningriigid värisema - Issand annab käsu Kaanani kohta ta kindluste hävitamiseks.

¹¹Han udrakte Hånden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk for at jævne Kana'ans Fæstninger.

¹²Ta ütleb: 'Ära ole enam ülemeelik, kurjasti koheldud neitsi, Siidoni tütar! Tõuse, siirdu kittide juurde, aga sealgi ei ole sul rahu!'

¹²Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ej finde Hvile!"

¹³Vaata kittide maad! See on rahvas, keda ei olnud olemas, kes on siidonlaste rajatud: nemad püstitasid tema vahitornid, linnad ja paleed - tema teeb selle varemeiks.

¹³Se til Kyprioternes Land! Søfarere grunded det Folk; de rejste dets Vagttårne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.

¹⁴Ulguge, Tarsise laevad, sest teie kindlus on hävitatud!

¹⁴Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fæstning er i Grus!

¹⁵Ja sel ajal unustatakse Tüüros seitsmekümneks aastaks, ühe kuninga elupäevadeks. Seitsmekümne aasta pärast sünnib Tüürosega nagu hoora laulus:

¹⁵På hin Dag skal Tyrus gå ad Glemme i halvfjerdsindstyve År, som i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve Års Forløb skal det gå med Tyrus som med Skøgen i Visen:

¹⁶'Võta kannel, käi linnas ringi, sa unustatud hoor! Mängi ilusasti, laula usinasti, et sind meelde tuletataks!'

¹⁶Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"

¹⁷Seitsmekümne aasta pärast katsub Issand Tüürost ja see saab jälle hoorapalgale ning teeb hooratööd kõigi maailma kuningriikidega maa peal.

¹⁷Efter halvfjerdsindstyve Års Forløb vil HERREN se til Tyrus; det skal atter modtage Skøgeløn og bole med Alverdens Riger på den vide Jord.

¹⁸Aga tema tulu ja hoorapalk on pühitsetud Issandale; seda ei kuhjata ega talletata, sest see tulu saab neile, kes elavad Issanda ees, külluslikuks toiduseks ja kauneiks kehakatteiks.'

¹⁸Men dets Vinding og Skøgeløn skal helliges HERREN; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for HERRENs Åsyn, skal dets Vinding tjene til Føde, Mættelse og prægtige Klæder.