¹Vaata, Issand laastab maa ja rüüstab selle, paiskab segi selle pinna ja pillutab elanikud.

¹Se, HERREN gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere;

²Ja nagu rahvaga, nõnda sünnib preestriga, nagu sulasega, nõnda ta isandaga, nagu teenijaga, nõnda ta emandaga, nagu ostjaga, nõnda müüjaga, nagu laenuandjaga, nõnda laenajaga, nagu võlausaldajaga, nõnda võlgnikuga.

²det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner.

³Maa laastatakse täiesti ja riisutakse sootuks, sest Issand on öelnud selle sõna.

³Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet dette Ord.

⁴Maa leinab, laostub, ilmamaa närbub, laostub, maa rahva ülikud rammestuvad.

⁴Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen.

⁵Maa on rüvetunud oma elanike all, sest need on üle astunud Seadusest, muutnud seadlusi, murdnud igavese lepingu.

⁵Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt.

⁶Seepärast neelab needus maa ja selle elanikud peavad kandma oma süüd; seepärast kahaneb maa elanike hulk ja vähe inimesi jääb järele.

⁶Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes.

⁷Vein leinab, viinapuu kuivab, ägavad kõik, kes olid südamest rõõmsad.

⁷Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

⁸Lõpeb trummide lõbu, lakkab hõiskajate lärm, kaob kandle rõõm.

⁸Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

⁹Enam ei jooda lauldes veini, vägijook on joojale kibe.

⁹De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik.

¹⁰Tühi linn purustatakse, kõik kojad suletakse, sissepääsu ei ole.

¹⁰Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang.

¹¹Tänavail karjutakse veini järele, kõik rõõm kaob, maa lust lahkub.

¹¹Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd.

¹²Linna jääb häving ja värav taotakse puruks.

¹²I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

¹³Sest nõnda peab sündima keset maad, rahvaste keskel, otsekui õlipuu raputus, otsekui järelnoppimine pärast viinamarjalõikuse lõppu.

¹³Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet:

¹⁴Need seal tõstavad häält, rõkatavad rõõmust, Issanda ülevuse tõttu hõiskavad lääne poolt:

¹⁴Disse opløfter Røsten, jubler over HERRENs Storhed, råber fra Vesten:

¹⁵'Seepärast austage ka ida pool Issandat, mere saartel Issanda, Iisraeli Jumala nime.'

¹⁵"Derfor skal I ære HERREN i Østen, på Havets Strande HERRENs, Israels Guds, Navn!"

¹⁶Maa äärest kuuleme kiituslaule: 'Austus õigele!' Aga mina ütlen: Kadu mulle, kadu mulle! Häda mulle, petised petavad, jah, petised petavad petise kombel!

¹⁶Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

¹⁷Pelg, püügiauk ja püüdepael on su ees, maa elanik.

¹⁷Gru og Grav og Garn over dig, som bor på Jorden!

¹⁸Kes siis põgeneb peletushüüu eest, langeb püügiauku; aga kes tuleb püügiaugust välja, selle püüab püüdepael. Sest kõrguse luugid avanevad ja maa alused vappuvad.

¹⁸Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der når op af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil åbnes, og Jordens Grundvolde vakler.

¹⁹Maa põrub põrmuks, maa lõheneb lõhki, maa kõigub kõvasti.

¹⁹Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden skælver og skælver;

²⁰Maa vaarub tugevasti, joobnu sarnaselt, ja vangub otsekui vahionn. Tema üleastumine lasub raskesti ta peal, ta langeb ega tõuse enam.

²⁰Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte; tungt ligger dens Brøde på den, den segner og rejser sig ikke.

²¹Sel päeval nuhtleb Issand kõrguse väehulki kõrgel ja maa kuningaid maa peal.

²¹På hin Dag hjemsøger HERREN Himlens Hær i Himlen og Jordens Konger på Jorden.

²²Need kogutakse kokku, kogutakse vangidena auku, suletakse vangitorni ja hulga aja pärast nuheldakse neid.

²²De slæbes i Fængsel som Fanger, holdes under Lås og Lukke og straffes lang Tid efter.

²³Siis on kuul häbi ja päike häbeneb, sest vägede Issand on kuningas Siioni mäel ja Jeruusalemmas, ja tema vanemate ees paistab auhiilgus.

²³Månen blues og Solen skæmmes, thi Hærskarers HERRE viser, han er Konge på Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans Ældstes Øjne er Herlighed.