¹Issand ütles mulle nõnda: 'Mine ja osta enesele linane vöö ja pane see niuete ümber, aga ära vii seda vette!'

¹Således saghde Herren til mig: "Gå hen og køb dig et linned bælte og bind det om din lænd, lad det ikke komme i vand!"

²Ja ma ostsin Issanda sõna peale vöö ning panin selle enesele niuete ümber.

²Og jeg købte bæltet efter Herrens ord og bandt det om min lænd.

³Siis tuli Issanda sõna mulle teist korda; ta ütles:

³Så kom HERRENs Ord atter til mig således:

⁴'Võta vöö, mille sa ostsid, mis sul niuete ümber on, ja võta kätte ning mine Frati jõe äärde ja peida see seal kaljulõhesse!'

⁴"Tag Bæltet, du købte og har om Lænden, og gå til Frat og gem det der i eu Klipperevne!"

⁵Ja ma läksin ning peitsin selle Frati jõe äärde, nagu Issand mind oli käskinud.

⁵Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bød.

⁶Ja kui hea tükk aega oli möödunud, ütles Issand mulle: 'Võta kätte, mine Frati jõe äärde ja võta sealt vöö, mille ma sind käskisin sinna peita!'

⁶Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: "Gå til Frat og hent Bæltet, jeg bød dig gemme der!"

⁷Siis ma läksin Frati jõe äärde ja kaevasin ning võtsin vöö paigast, kuhu ma selle olin peitnud, ja vaata, vöö oli rikutud, see ei kõlvanud kuhugi.

⁷Og jeg gik til Frat og gravede Bæltet op, hvor jeg havde gemt det: og se, Bæltet var ødelagt og duede ikke til noget.

⁸Ja mulle tuli Issanda sõna; ta ütles:

⁸Og HERRENs Ord kom til mig således:

⁹'Nõnda ütleb Issand: Selsamal kombel ma hävitan Juuda kõrkuse ja Jeruusalemma kõrkuse, mis on suur.

⁹Så siger HERREN: Således vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store Herlighed.

¹⁰See paha rahvas, kes ei taha mu sõna kuulda, kes elab oma südame paadumuses ja käib teiste jumalate järel, et neid teenida ja kummardada, saab selle vöö sarnaseks, mis ei kõlba kuhugi.

¹⁰Dette onde Folk, som vægrer sig ved at høre mine Ord og vandrer i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette Bælte, der ikke duer til noget.

¹¹Sest nagu vöö kinnitub mehe niudeil, nõnda ma kinnitasin enesele kogu Iisraeli soo ja kogu Juuda soo, ütleb Issand, et nad oleksid mulle rahvaks, kuulsuseks, kiituseks ja ehteks; aga nad ei kuulanud.

¹¹Thi som Bæltet slutter sig tæt til en Mands Lænd, således har jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tæt til mig, lyder det fra HERREN, for at de skulde være mit Folk og blive mig til Navnkundigbed, Pris og Ære; men de hørte ikke.

¹²Seepärast ütle neile see sõna: Nõnda ütleb Issand, Iisraeli Jumal: Iga kruus täidetakse veiniga. Ja kui nad sulle ütlevad: Kas me tõesti ise ei tea, et iga kruus täidetakse veiniga?,

¹²Og du skal sige til dette Folk: Så siger HERREN, Israels Gud: Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: "Skulde vi ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?"

¹³siis vasta neile: Nõnda ütleb Issand: Vaata, ma täidan joomauimaga kõik selle maa elanikud, kuningad, kes istuvad Taaveti aujärjel, preestrid, prohvetid ja kõik Jeruusalemma elanikud,

¹³så svar dem: Så siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands Indbyggere, Kongerne, der sidder på Davids Trone, Præsterne, Profeterne og alle Jerusalems Borgere, så de hliver drukne;

¹⁴ja ma purustan nad üksteise vastu, isad ja pojad üheskoos, ütleb Issand. Mina ei tunne kaasa, ei kurvasta ega halasta, nõnda et jätaksin nad hävitamata.

¹⁴og jeg knuser dem mod hinanden, både Fædre og Sønner, lyder det fra HERREN; uden Skånsel, Medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem.

¹⁵Kuulge ja kuulatage, ärge suurustage, sest Issand on rääkinud!

¹⁵Hør og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.

¹⁶Andke au Issandale, oma Jumalale, enne kui saabub pimedus ja enne kui teie jalad hämaruses puutuvad vastu mägesid! Te ootate küll valgust, aga tema teeb selle surmavarjuks, muudab pilkaseks pimeduseks.

¹⁶Lad HERREN eders Gud få Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder på Skumringsbjerge, så I må bie på Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke.

¹⁷Aga kui te ei võta seda kuulda, siis mu hing nutab salajas teie kõrkuse pärast: nutab kibedasti ja mu silmist voolavad pisarad, et Issanda kari viiakse vangi.

¹⁷Men dersom I ikke hører, da græder min Sjæl i Løn for Hovmodets Skyld, den fælder så bitre Tåmer; mit Øje rinder med Gråd, thi HERRENs Hjord føres bort.

¹⁸Ütle kuningale ja kuningannale: 'Istuge alamale, sest teie tore kroon on langenud teil peast!'

¹⁸Sig til Kongen og til Herskerinden: "Tag lavere Sæde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone."

¹⁹Lõunamaa linnad on suletud ja avajat ei ole. Kogu Juuda viiakse vangi, viiakse vangi tervenisti.

¹⁹Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste Mand.

²⁰Tõstke oma silmad üles ja vaadake, kuidas nad tulevad põhja poolt! Kus on kari, mis sulle oli antud, su ilusad kitsed ja lambad?

²⁰Løft dine Øjne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du fik, dine dejlige Får?

²¹Mis sa siis ütled, kui ta paneb sulle valitsejaiks need, keda sa ise harjutasid enesele armukesteks? Küllap sind valdavad valud otsekui sünnitajat naist.

²¹Hvad vil du sige, når du får dem til Herrer, hvem du lærte at komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde i Barnsnød?

²²Ja kui sa mõtled oma südames: 'Mispärast see juhtub mulle?', siis sinu suure süü pärast tõstetakse üles su hõlmad, su kannad saavad tunda vägivalda.

²²Og siger du i dit Hjerte: "Hvi hændtes mig dette?" For din svare Skyld blev dit Slæb løftet op, dine Hæle skændet.

²³Kas etiooplane saab muuta oma nahka või panter oma täppe? Sel juhul saaksite head teha ka teie, kes olete harjunud kurja tegema.

²³Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, så kunde og I gøre godt, I Mestre i ondt!

²⁴Ma pillutan teid nagu lendlevaid kõrsi kõrbe tuules.

²⁴Jeg spreder dem som Strå, der flyver for Ørkenens Vind:

²⁵See on sinu liisk, sinu mõõdetud osa minult, ütleb Issand, sest sa oled unustanud minu ja oled lootnud vale peale.

²⁵det er din Lod, din tilmålte Del fra mig, så lyder det fra HERREN, fordi du lod mig gå ad Glemme og stoled på Løgn.

²⁶Nõnda minagi tõstan üles su hõlmad su näo peale, et nähtaks su häbi,

²⁶Ja, dit Slæb slår jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,

²⁷su abielurikkumist ja su hirnumist, su häbiväärset kõlvatust. Välja küngastel olen ma näinud su jäledusi. Häda sulle, Jeruusalemm! Ei sina saa puhtaks! Kui kaua see veel kestab?'

²⁷dit Ægteskabsbrud og din Vrinsken, din skamløse Utugt; på Højene og ude på Marken så jeg dine væmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvor længe endnu?