1Miks ei ole Kõigevägevam talletanud karistusaegu, ja miks need, kes teda tunnevad, ei saa näha tema päevi?
1Hvorfor har ej den Almægtige opsparet Tider, hvi får de, som kender ham, ikke hans Dage at se?
2Piirimärke nihutatakse, karja riisutakse ja karjatatakse kui oma.
2De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de på Græs.
3Vaeslaste eesel viiakse ära, lesknaise härg võetakse pandiks.
3faderløses Æsel fører de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
4Vaesed tõugatakse teelt kõrvale, kõik maa viletsad peavad peitu pugema.
4de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.
5Vaata, otsekui metseeslid kõrbes lähevad nad oma tööle toidust otsima: lagendik on leib tema lastele.
5Som vilde Æsler i Ørkenen går de ud til deres Gerning søgende efter Næring; Steppen er Brød for Børnene.
6Väljal peavad nad lõikama seda, mis pole nende oma, ja koristama õela viinamäge.
6De høster på Marken om Natten, i Rigmandens Vingård sanker de efter.
7Nad peavad ööbima alasti, riieteta, ja külmas olema katteta.
7Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.
8Mägede äikesevihmast saavad nad märjaks, ja olles varjupaigata, liibuvad nad vastu kaljut.
8De vædes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel på Ly til Klippen.
9Tissi otsast riisutakse vaeslaps ja vaese vastu võetakse panti.
9- Man river den faderløse fra Brystet, tager den armes Barn som Borgen.
10Nad käivad alasti, riieteta, ja kannavad näljastena viljavihke.
10Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;
11Müüride vahel nad peavad suruma õli, sõtkuma surutõrt, aga kannatama janu.
11mellem Murene presser de Olie. de træder Persen og tørster.
12Rahva linnades ägatakse ja haavatute hing hüüab appi; ent Jumal ei pane tähele jõledust.
12De drives fra By og Hus, og Børnenes Hunger skriger. Men Gud, han ænser ej vrangt.
13On neid, kes on valguse vastased, kes ei taha tunda selle teid ega jääda selle radadele.
13Andre hører til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og holder sig ej på hans Stier:
14Koiduajal tõuseb mõrvar üles, et tappa viletsat ja vaest, ja öösel on ta nagu varas.
14Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;
15Abielurikkuja silm ootab hämarust, mõeldes: 'Ükski silm ei näe mind!' ja paneb katte näole.
15Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
16Pimeduses murtakse kodadesse: päeval nad redutavad kodus, nad ei taha valgusest teada.
16I Mørke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi ingen af dem vil vide af Lys.
17Sest sügav pimedus on neile kõigile hommikuks ja pimeduse hirmud on nende sõbrad.
17For dem er Mørket Morgen, thide er kendt med Mørkets Rædsler.
18Aga päeva koites on neil kiire. Neetud olgu maal nende põld, ükski surutõrre sõtkuja ärgu pöördugu nende viinamäele!
18Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes, han færdes ikke på Vejen til Vingården.
19Põud ja kuumus võtavad lumeveed, surmavald võtku patustajad!
19Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.
20Üsk unustab ta, uss mõnuleb temast, teda ei mäletata enam: nõnda murtakse ülekohus nagu puu.
20Han er glemt på sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer i Hu, Uretten knækkes som Træet.
21Ta vaevab lastetut, kes pole sünnitanud, ja ei tee head lesknaisele.
21Han var ond mod den golde, der ikke fødte, mod Enken gjorde han ikke vel;
22Ent Jumal oma jõuga pikendab vägivaldsete iga: nad tõusevad üles, isegi kui neil ei ole enam lootustki eluks.
22dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,
23Ta annab neile julgeoleku ja nad saavad sellest tuge; aga ta silmad on nende teede peal.
23han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.
24Nad on tõusnud üürikeseks - ja siis ei ole neid enam. Neid alandatakse, neid kistakse nagu kõiki muidki ja nad lõigatakse ära otsekui viljapead.
24Hans Storhed er stakket, så er han ej mer, han bøjes og skrumper ind som Melde og skæres af som Aksenes Top.
25Eks ole ju nõnda? Kes tahaks teha mind valelikuks ja mu sõnad tühjaks?'
25Og hvis ikke - hvo gør mig til Løgner, hvo gør mine Ord til intet?