¹Teie süda ärgu ehmugu! Uskuge Jumalasse ja uskuge minusse!

¹"Eders Hjerte forfærdes ikke! Tror på Gud, og tror på mig!

²Minu Isa majas on palju eluasemeid. Kui see nõnda ei oleks, kas ma siis oleksin teile öelnud, et ma lähen teile aset valmistama?

²I min Faders Hus er der mange Boliger. Dersom det ikke var så, havde jeg sagt eder det; thi jeg går bort for at berede eder Sted.

³Ja kui ma olen läinud ja teile aseme valmistanud, tulen ma jälle tagasi ja võtan teid kaasa enese juurde, et teiegi oleksite seal, kus olen mina.

³Og når jeg er gået bort og har beredt eder Sted, kommer jeg igen og tager eder til mig, for at, hvor jeg er, der skulle også I være.

⁴Ja kuhu ma lähen, sinna te teate teed.'

⁴Og hvor jeg går hen, derhen vide I Vejen."

⁵Toomas ütles talle: 'Issand, me ei tea, kuhu sa lähed, kuidas me siis võime teada teed?'

⁵Thomas siger til ham: "Herre! vi vide ikke, hvor du går hen; og hvorledes kunne vi vide Vejen?"

⁶Jeesus ütles talle: 'Mina olen tee ja tõde ja elu. Ükski ei saa minna Isa juurde muidu kui minu kaudu.

⁶Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig.

⁷Kui te oleksite tundnud mind, siis te tunneksite ka mu Isa. Nüüd te tunnete teda ja olete teda näinud.'

⁷Havde I kendt mig, da havde I også kendt min Fader; og fra nu af kende I ham og have set ham."

⁸Filippus aga ütles talle: 'Issand, näita meile Isa, ja me jääme rahule!'

⁸Filip siger til ham: "Herre! vis os Faderen, og det er os nok."

⁹Jeesus ütles talle: 'Nii kaua aega olen ma teie juures, ja sa ei ole mind veel ära tundnud, Filippus? Kes on näinud mind, see on näinud Isa. Kuidas sa siis ütled: Näita meile Isa!?

⁹Jesus siger til ham: "Så lang en Tid har jeg været hos eder, og du kender mig ikke, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen; hvorledes kan du da sige: Vis os Faderen?

¹⁰Kas sa ei usu, et mina olen Isas ja Isa on minus? Neid sõnu, mida ma teile ütlen, ei räägi ma iseenesest, vaid Isa, kes asub minus, teeb oma tegusid.

¹⁰Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg siger til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gør sine Gerninger.

¹¹Uskuge mind, et mina olen Isas ja Isa on minus. Kui te ei usu muu pärast, siis uskuge mu tegude tõttu.

¹¹Tror mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, så tror mig dog for selve Gerningernes Skyld!

¹²Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, kes usub minusse, see teeb neidsamu tegusid, mida mina teen, ja ta teeb nendest hoopis suuremaid, sest mina lähen Isa juurde

¹²Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, de Gerninger, som jeg gør, skal også han gøre, og han skal gøre større Gerninger end disse; thi jeg går til Faderen,

¹³ja mida te iganes palute minu nimel, seda ma teen, et Isa saaks kirgastatud Pojas.

¹³og hvad som helst I bede om i mit Navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen.

¹⁴Kui te midagi minult palute minu nimel, siis ma teen seda.

¹⁴Dersom I bede om noget i mit Navn, vil jeg gøre det.

¹⁵Kui te armastate mind, siis pidage mu käske!

¹⁵Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger!

¹⁶Ja ma palun Isa ja ta annab teile teise Lohutaja, et tema oleks teiega igavesti:

¹⁶Og jeg vil bede Faderen, og han skal give eder en anden Talsmand til at være hos eder evindelig,

¹⁷Tõe Vaimu, keda maailm ei saa võtta vastu, sest ta ei näe teda ega tunne teda ära. Teie tunnete tema ära, sest ta jääb teie juurde ja on teie sees.

¹⁷den Sandhedens Ånd, som Verden ikke kan modtage, thi den ser den ikke og kender den ikke; men I kende den, thi den bliver hos eder og skal være i eder.

¹⁸Ma ei jäta teid orbudeks, ma tulen teie juurde.

¹⁸Jeg vil ikke efterlade eder faderløse; jeg kommer til eder.

¹⁹Veel pisut aega, ja maailm ei näe mind enam, aga teie näete mind, sest mina elan ja ka teie peate elama.

¹⁹Endnu en liden Stund, og Verden ser mig ikke mere, men I se mig; thi jeg lever, og I skulle leve.

²⁰Sel päeval te tunnete ära, et mina olen oma Isas ja teie minus ja mina teis.

²⁰På den Dag skulle I erkende, at jeg er i min Fader, og I i mig, og jeg i eder.

²¹Kellel on minu käsud ja kes neid peab, see ongi see, kes armastab mind. Aga kes armastab mind, seda armastab mu Isa, ja mina armastan teda ning näitan talle ennast.'

²¹Den, som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; men den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham."

²²Talle ütles Juudas, mitte Iskariot: 'Issand, mis see on, et sa näitad ennast ainult meile ja mitte maailmale?'

²²Judas (ikke Iskariot) siger til ham: "Herre! hvor kommer det, at du vil åbenbare dig for os og ikke for verden?"

²³Jeesus vastas talle: 'Kui keegi armastab mind, küll ta peab minu sõna, ja minu Isa armastab teda ja me tuleme ja teeme eluaseme tema juurde.

²³Jesus svarede og sagde til ham: "Om nogen elsker mig, vil han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vi skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.

²⁴Kes mind ei armasta, ei pea mu sõnu. Ja sõna, mida te kuulete, ei ole minu, vaid Isa sõna, kes minu on saatnud.

²⁴Den, som ikke elsker mig, holder ikke mine Ord; og det Ord, som I høre, er ikke mit, men Faderens, som sendte mig.

²⁵Seda ma olen teile rääkinud teie juures viibides.

²⁵Dette har jeg talt til eder, medens jeg blev hos eder.

²⁶Aga Lohutaja, Püha Vaim, kelle Isa saadab minu nimel, tema õpetab teile kõik ja tuletab teile meelde kõik, mida mina teile olen öelnud.

²⁶Men Talsmanden, den Helligånd, som Faderen vil sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg har sagt eder.

²⁷Rahu ma jätan teile, oma rahu ma annan teile. Mina ei anna teile nõnda, nagu maailm annab. Teie süda ärgu ehmugu ega mingu araks!

²⁷Fred efterlader jeg eder, min Fred giver jeg eder; jeg giver eder ikke, som Verden giver. Eders Hjerte forfærdes ikke og forsage ikke!

²⁸Te kuulsite, et ma ütlesin teile: 'Ma lähen ära ja tulen tagasi teie juurde. Kui te mind armastate, küll te siis rõõmustate, et ma lähen Isa juurde, sest Isa on suurem kui mina.'

²⁸I have hørt, at jeg sagde til eder: Jeg går bort og kommer til eder igen. Dersom I elskede mig, da glædede I eder over, at jeg går til Faderen; thi Faderen er større end jeg.

²⁹Ja nüüd ma olen teile seda öelnud, enne kui see sünnib, et te usuksite, kui see sünnib.

²⁹Og nu har jeg sagt eder det, før det sker, for at I skulle tro, når det er sket.

³⁰Ma ei räägi enam teiega palju, sest maailma vürst tuleb ja tal ei ole mingit voli mu üle,

³⁰Jeg skal herefter ikke tale meget med eder; thi denne Verdens Fyrste kommer, og han har slet intet i mig;

³¹vaid et maailm saaks aru, et mina armastan Isa ja teen nõnda, nagu Isa mind on käskinud. Tõuske, läki siit minema!'

³¹men for at verden skal kende, at jeg elsker Faderen og gør således, som Faderen har befalet mig: så står nu op, lader os gå herfra!"