¹'Mina olen tõeline viinapuu ja mu Isa on aednik.

¹"Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingårdsmanden.

²Iga oksa minu küljes, mis ei kanna vilja, lõikab ta ära, ja igaühte, mis kannab vilja, ta puhastab, et see kannaks rohkem vilja.

²Hver Gren på mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.

³Teie olete juba puhtad sõna tõttu, mida ma teile olen rääkinud.

³I ere allerede rene på Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.

⁴Jääge minusse, ja mina jään teisse. Nii nagu oks ei suuda kanda vilja omaette, kui ta ei jää viinapuu külge, nõnda ka teie, kui te ei jää minu külge.

⁴Bliver i mig, da bliver også jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver på Vintræet, således kunne I ikke heller, uden I blive i mig.

⁵Mina olen viinapuu, teie olete oksad. Kes jääb minusse ja mina temasse, see kannab palju vilja, sest minust lahus ei suuda te midagi teha.

⁵Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.

⁶Kes ei jää minu külge, heidetakse välja nagu oks, ja ta kuivab. Ja nad kogutakse kokku ja visatakse tulle ja nad põlevad ära.

⁶Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.

⁷Kui te jääte minusse ja minu sõnad jäävad teisse, siis paluge, mida te iganes tahate, ning see sünnib teile.

⁷Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.

⁸Selles on minu Isa kirgastatud, et te kannate palju vilja ja saate minu jüngriteks.

⁸Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.

⁹Nõnda nagu Isa on armastanud mind, olen minagi armastanud teid. Jääge minu armastusse!

⁹Ligesom Faderen har elsket mig, så har også jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!

¹⁰Kui teie peate minu käske, siis te jääte minu armastusse, nõnda nagu mina olen pidanud oma Isa käske ja jään tema armastusse.

¹⁰Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.

¹¹Seda ma olen teile rääkinud, et minu rõõm oleks teis ja teie rõõm saaks täielikuks.

¹¹Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.

¹²Minu käsk on see: armastage üksteist, nagu mina olen armastanud teid!

¹²Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.

¹³Ei ole olemas suuremat armastust kui see, et keegi annab elu oma sõprade eest.

¹³Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.

¹⁴Teie olete mu sõbrad, kui te teete, mida ma teid käsin.

¹⁴I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.

¹⁵Ma ei nimeta teid enam orjadeks, sest ori ei tea, mida ta isand teeb. Teid olen ma nimetanud sõpradeks, sest teile olen ma andnud teada kõik, mida ma olen kuulnud oma Isalt.

¹⁵Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.

¹⁶Teie ei ole valinud mind, vaid mina olen valinud teid ja olen seadnud teid, et te läheksite ja kannaksite vilja ja et teie vili jääks. Mida te iganes Isalt palute, seda ta annab teile minu nimel.

¹⁶I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gå hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.

¹⁷Selle käsu annan ma teile: armastage üksteist!

¹⁷Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.

¹⁸Kui maailm teid vihkab, siis teadke, et ta on mind vihanud enne teid.

¹⁸Når Verden hader eder, da vid, at den har hadet mig førend eder.

¹⁹Kui te oleksite maailmast, siis maailm armastaks teid kui omi, aga et teie ei ole maailmast, vaid mina olen teid maailmast ära valinud, seepärast maailm vihkab teid.

¹⁹Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.

²⁰Pidage meeles sõna, mis mina teile olen öelnud: 'Ei ole teener suurem kui ta isand!' Kui nad on taga kiusanud mind, kiusavad nad taga teidki. Kui nad on pidanud minu sõna, peavad nad teiegi sõna.

²⁰Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de også forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de også holde eders.

²¹Kuid seda kõike nad teevad teile minu nime pärast, sest nad ei tunne teda, kes minu on saatnud.

²¹Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.

²²Kui ma ei oleks tulnud ja neile rääkinud, ei oleks neil pattu, aga nüüd ei saa nad vabandada oma pattu.

²²Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.

²³Kes vihkab mind, see vihkab ka mu Isa.

²³Den, som hader mig, hader også min Fader.

²⁴Kui ma ei oleks nende keskel teinud tegusid, mida ei ole teinud ükski teine, siis ei oleks neil pattu, aga nüüd nad on küll näinud, ent ometi vihanud nii mind kui ka minu Isa.

²⁴Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet både mig og min Fader.

²⁵Kuid see on sündinud, et läheks täide nende Seadusesse kirjutatud sõna: 'Nad on mind vihanud põhjuseta.'

²⁵Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, må opfyldes: De hadede mig uforskyldt.

²⁶Kui tuleb Lohutaja, kelle ma teile Isa juurest saadan, Tõe Vaim, kes lähtub Isast, siis tema tunnistab minust.

²⁶Men når Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, da skal han vidne om mig.

²⁷Ja teiegi tunnistate, sest te olete olnud minuga algusest peale.

²⁷Men også I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen."