¹Seda ma olen rääkinud teile, et te ei komistaks.

¹"Dette har jeg talt til eder, for at I ikke skulle forarges.

²Nad heidavad teid kogudusest välja. Jah, tuleb tund, mil igaüks, kes teid tapab, arvab end Jumalale teenet osutavat.

²De skulle udelukke eder af Synagogerne, ja, den Tid skal komme, at hver den, som slår eder ihjel, skal mene, at han viser Gud en Dyrkelse.

³Ja seda nad teevad, sest nad ei ole ära tundnud ei Isa ega mind.

³Og dette skulle de gøre, fordi de hverken kende Faderen eller mig.

⁴Kuid seda olen ma teile rääkinud, et kui see tund tuleb, siis tuleks teile meelde, et mina olen seda teile öelnud. Seda ma ei ole öelnud teile kohe alguses, sest ma olin koos teiega.

⁴Men dette har jeg talt til eder, for at I, når Timen kommer, skulle komme i Hu, at jeg har sagt eder det; men dette sagde jeg eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos eder.

⁵Aga nüüd ma lähen tema juurde, kes minu on saatnud, ja keegi teist ei küsi minult: 'Kuhu sa lähed?'

⁵Men nu går jeg hen til ham, som sendte mig, og ingen af eder spørger mig: Hvor går du hen?

⁶Kuid et ma seda teile olen rääkinud, siis on kurbus täitnud teie südame.

⁶Men fordi jeg har talt dette til eder, har Bedrøvelsen opfyldt eders Hjerte.

⁷Kuid ma ütlen teile tõtt: teile on parem, et ma lahkun, sest kui ma ei lahkuks, ei tuleks Lohutaja teie juurde, aga kui ma ära lähen, siis ma saadan tema teie juurde.

⁷Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg går bort, thi går jeg ikke bort, kommer Talsmanden ikke til eder; men går jeg bort, så vil jeg sende ham til eder.

⁸Ja kui ta tuleb, siis ta toob maailmale selguse patu kohta ja õiguse kohta ja kohtu kohta:

⁸Og når han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Retfærdighed og om Dom.

⁹patu kohta, et nad ei usu minusse;

⁹Om Synd, fordi de ikke tro på mig;

¹⁰õiguse kohta, et ma lähen Isa juurde ja teie ei näe mind enam;

¹⁰men om Retfærdighed, fordi jeg går til min Fader, og I se mig ikke længer;

¹¹kohtu kohta, et selle maailma vürst on süüdi mõistetud.

¹¹men om Dom, fordi denne Verdens Fyrste er dømt.

¹²Mul on teile veel palju öelda, aga teie ei suuda seda praegu taluda.

¹²Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu.

¹³Aga kui tema, Tõe Vaim, tuleb, juhib ta teid kogu tõesse, sest tema ei räägi iseenesest, vaid ta räägib, mida kuuleb, ja ta kuulutab teile tulevasi asju.

¹³Men når han, Sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede eder til hele Sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvad som helst han hører, skal han tale, og de kommende Ting skal han forkynde eder.

¹⁴Tema kirgastab mind, sest ta võtab minu omast ja kuulutab teile.

¹⁴Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde eder.

¹⁵Kõik, mis on Isal, on minu päralt, seepärast ma ütlesin, et ta võtab minu omast ja kuulutab teile.

¹⁵Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde eder.

¹⁶Veel pisut aega, ja te ei näe mind enam, ja taas pisut aega, ja te näete mind jälle.'

¹⁶Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig."

¹⁷Siis mõned ta jüngrid ütlesid üksteisele: 'Mis see on, mida ta meile ütleb: 'Veel pisut aega, ja te ei näe mind enam, ja taas pisut aega, ja te näete mind jälle!' ning 'Ma lähen Isa juurde!'?'

¹⁷Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen til Faderen?"

¹⁸Nad ütlesid siis: 'Mis see on, mida ta ütleb: 'Veel pisut aega'? Me ei tea, mida ta räägib.'

¹⁸De sagde altså: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstå ikke, hvad han taler."

¹⁹Jeesus märkas, et nad tahtsid temalt midagi küsida, ja ütles neile: 'Te arutate omavahel seda, et ma ütlesin: 'Veel pisut aega, ja te ei näe mind, ja taas pisut aega, ja te näete mind jälle.'

¹⁹Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: "I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig.

²⁰Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, teie nutate ja kaeblete, aga maailm on rõõmus. Teid kurvastatakse, kuid teie kurbus muutub rõõmuks.

²⁰Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde.

²¹Kui naine toob last ilmale, siis ta on murelik, sest tema tund on kätte jõudnud. Aga kui ta lapse on sünnitanud, ei tuleta ta enam oma vaeva meelde rõõmu pärast, et inimene on sündinud maailma.

²¹Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.

²²Nüüd on teilgi muretsemist, aga kui ma näen teid jälle, on teie süda rõõmus ja keegi ei võta teie rõõmu teilt ära.

²²Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder.

²³Ja sel päeval ei küsi te minult enam midagi. Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, mida te iganes palute Isalt, seda ta annab teile minu nimel.

²³Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn.

²⁴Tänini ei ole te midagi palunud minu nimel. Paluge, ja te saate, et teie rõõm oleks täielik!

²⁴Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I skulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen.

²⁵Seda ma olen rääkinud teile võrdumites. Tuleb tund, mil ma ei räägi teile enam võrdumites, vaid kuulutan teile Isast avalikult.

²⁵Dette har jeg talt til eder i Lignelser; der kommer en Time, da jeg ikke mere skal tale til eder i Lignelser, men frit ud forkynde eder om Faderen.

²⁶Sel päeval te palute minu nimel. Ja ma ei ütle teile, et mina palun Isa teie eest,

²⁶På den Dag skulle I bede i mit Navn, og jeg siger ikke til eder, at jeg vil bede Faderen for eder;

²⁷sest Isa ise armastab teid, kuna teie olete armastanud mind ja uskunud, et mina olen tulnud Jumala juurest.

²⁷thi Faderen selv elsker eder, fordi I have elsket mig og troet, at jeg er udgået fra Gud.

²⁸Ma olen pärit Isa juurest ja tulnud maailma, taas ma jätan maailma ja lähen Isa juurde.'

²⁸Jeg udgik fra Faderen og er kommen til Verden; jeg forlader Verden igen og går til Faderen."

²⁹Ta jüngrid ütlesid: 'Vaata, nüüd sa räägid täie selgusega ega räägi võrdumitega.

²⁹Hans Disciple sige til ham: "Se, nu taler du frit ud og siger ingen Lignelse.

³⁰Nüüd me teame, et sina tead kõike ega vaja, et keegi sinu käest küsiks. Seetõttu me usume, et sina oled pärit Jumala juurest.'

³⁰Nu vide vi, at du ved alle Ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; desårsag tro vi, at du er udgået fra Gud."

³¹Jeesus vastas neile: 'Kas te nüüd usute?

³¹Jesus svarede dem: "Nu tro I!

³²Ennäe, tund tuleb ja on juba tulnud, et teid hajutatakse igaüks ise kohta ning te jätate mu üksi. Ja ometi ma ei ole üksi, sest Isa on minuga.

³²Se, den Time kommer, og den er kommen, da I skulle adspredes hver til sit og lade mig alene; dog, jeg er ikke alene, thi Faderen er med mig.

³³Seda ma olen teile rääkinud, et teil oleks rahu minus. Maailmas ahistatakse teid, aga olge julged: mina olen maailma ära võitnud.'

³³Dette har jeg talt til eder, for at I skulle have Fred i mig. I Verden have I Trængsel; men værer frimodige, jeg har overvundet Verden."