¹Kui nüüd Issand sai teada, et variserid olid kuulnud, et Jeesus teeb jüngriteks ja ristib rohkem inimesi kui Johannes -

¹Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes

²kuigi Jeesus ise ei ristinud, vaid tema jüngrid -,

²(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):

³jättis ta Juudamaa ja läks tagasi Galileasse.

³da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.

⁴Ta pidi aga minema läbi Samaaria.

⁴Men han måtte rejse igennem Samaria.

⁵Ta tuli Samaaria küla juurde, mida hüütakse Sühhariks, maatüki lähedale, mille Jaakob oli andnud oma pojale Joosepile;

⁵Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.

⁶seal oli Jaakobi allikas. Teekäimisest väsinuna istus Jeesus nüüd allika äärde. Oli keskpäeva aeg.

⁶Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.

⁷Samaaria külast tuli naine vett ammutama. Jeesus ütles talle: 'Anna mulle juua!'

⁷En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!"

⁸Aga tema jüngrid olid läinud külasse toitu ostma.

⁸Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.

⁹Siis Samaaria naine ütles talle: 'Kuidas! Sina, kes oled juut, küsid juua minult, Samaaria naiselt?' Juudid väldivad ju iga kokkupuudet samaarlastega.

⁹Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.

¹⁰Jeesus vastas: 'Kui sa ainult teaksid Jumala kinki ja kes see on, kes sulle ütleb: Anna mulle juua!, siis sa paluksid teda ning tema annaks sulle elavat vett.'

¹⁰Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand."

¹¹Naine ütles talle: 'Isand, ämbrit sul ei ole ja kaev on sügav. Kust sa siis saad selle 'elava vee'?

¹¹Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?

¹²Ega siis sina ole suurem kui meie isa Jaakob, kes andis meile kaevu ning jõi sellest ise, samuti ta pojad ja ta kariloomad!?'

¹²Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"

¹³Jeesus kostis: 'Igaüks, kes joob seda vett, januneb jälle,

¹³Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.

¹⁴aga kes iganes joob vett, mida mina talle annan, ei janune enam iialgi, vaid vesi, mille mina talle annan, saab tema sees igavesse ellu voolavaks allikaks.'

¹⁴Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv."

¹⁵Naine ütles talle: 'Isand, anna mulle seda vett, et ma ei januneks enam ega peaks aina käima siit ammutamas!'

¹⁵Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."

¹⁶Jeesus ütles talle: 'Mine kutsu oma mees ning tule siia tagasi!'

¹⁶Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"

¹⁷Naine vastas: 'Mul ei ole meest.' Jeesus ütles talle: 'Sul on õigus, kui sa ütled: 'Mul ei ole meest',

¹⁷Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.

¹⁸sest kuigi sul on olnud viis meest, ei ole see, kellega sa praegu elad, sinu mees. Seda sa oled õigesti ütelnud.'

¹⁸Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt."

¹⁹Naine ütles temale: 'Isand, ma näen, et sa oled prohvet.

¹⁹Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.

²⁰Meie esiisad kummardasid Jumalat sellel mäel, ja teie ütlete, et Jeruusalemm olevat paik, kus peab kummardama.'

²⁰Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."

²¹Jeesus ütles talle: 'Naine, usu mind, et tuleb tund, mil te ei kummarda Isa sellel mäel ega Jeruusalemmas!

²¹Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

²²Teie kummardate, mida te ei tea, meie kummardame, mida me teame, sest pääste tuleb juutidelt.

²²I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

²³Kuid tuleb tund ja see ongi juba käes, et tõelised kummardajad kummardavad Isa vaimus ja tões, sest Isa otsib neid, kes teda nõnda kummardavad.

²³Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.

²⁴Jumal on Vaim ja kes teda kummardavad, peavad teda vaimus ja tões kummardama.'

²⁴Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed."

²⁵Naine ütles temale: 'Ma tean, et tuleb Messias, keda nimetatakse Kristuseks. Kui tema tuleb, siis ta kuulutab meile kõik.'

²⁵Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting."

²⁶Jeesus ütles talle: 'Mina, kes ma sinuga räägin, olengi see.'

²⁶Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."

²⁷Ja sel hetkel tulid ta jüngrid tagasi ja panid imeks, et Jeesus kõneles naisega. Ometi ei öelnud keegi: 'Mis sa temalt tahad?' või 'Mida sa temaga räägid?'

²⁷Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?"

²⁸Siis jättis naine oma veekannu sinna ning läks tagasi külla ja ütles inimestele:

²⁸Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:

²⁹'Tulge vaadake inimest, kes ütles mulle kõik, mis ma olen teinud! Kas mitte tema pole Messias?'

²⁹"Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?"

³⁰Ja nad tulid külast välja Jeesuse juurde.

³⁰De gik ud af Byen og kom gående til ham.

³¹Vahepeal palusid jüngrid teda: 'Rabi, söö!'

³¹Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"

³²Aga tema ütles neile: 'Minul on süüa rooga, mida teie ei tea.'

³²Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."

³³Siis arutasid jüngrid omavahel: 'Kas keegi on talle süüa toonud?'

³³Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?"

³⁴Jeesus ütles neile: 'Minu roog on see, et ma teen selle tahtmist, kes mu on läkitanud, ja lõpetan tema töö.

³⁴Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.

³⁵Eks te ise ütle, et veel on neli kuud, ja siis tuleb lõikus? Vaata, mina ütlen teile: Tõstke silmad ja vaadake põlde: need on juba valged lõikuseks!

³⁵Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.

³⁶Nüüd saab lõikaja palka ja kogub vilja igaveseks eluks, et niihästi külvaja kui lõikaja ühtlasi saaksid rõõmustada.

³⁶Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster.

³⁷Jah, siin on tõsi see ütlus: 'Üks on, kes külvab, ja teine, kes lõikab.'

³⁷Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.

³⁸Mina olen teid läkitanud lõikama seda, mille kallal teie pole vaeva näinud. Teised on näinud vaeva, ja teie olete tulnud nende vaeva vilja lõikama.'

³⁸Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."

³⁹Aga palju samaarlasi sellest külast uskus Jeesusesse naise sõnade tõttu, kes tunnistas: 'Tema ütles mulle kõik, mis ma olen teinud.'

³⁹Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort."

⁴⁰Kui siis samaarlased tulid tema juurde, palusid nad teda jääda nende juurde. Ja Jeesus viibis seal kaks päeva.

⁴⁰Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.

⁴¹Ja Jeesuse enda sõnade tõttu hakkas temasse uskuma veel palju enam inimesi.

⁴¹Og mange flere troede for hans Ords Skyld.

⁴²Aga naisele nad ütlesid: 'Me ei usu mitte enam sinu kõne tõttu, vaid me oleme teda ise kuulnud ning teame nüüd, et tema on tõesti maailma Päästja.'

⁴²Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."

⁴³Aga kahe päeva möödudes rändas Jeesus sealt edasi Galileasse.

⁴³Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.

⁴⁴Jeesus ise ju tunnistas, et 'prohvetist ei peeta lugu ta oma kodukohas'.

⁴⁴Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.

⁴⁵Ometi, kui ta nüüd tuli Galileasse, võtsid galilealased tema hästi vastu, sest nad olid näinud, mida kõike ta oli teinud pühade ajal Jeruusalemmas; nemadki olid ju käinud nendel pühadel.

⁴⁵Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.

⁴⁶Nii tuli Jeesus taas Galilea Kaanasse, kus ta oli muutnud vee veiniks. Ja seal oli üks kuninga ametimees, kelle poeg oli Kapernaumas haige.

⁴⁶Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.

⁴⁷Kui ta kuulis, et Jeesus on tulnud Juudamaalt Galileasse, läks ta tema juurde ja palus, et Jeesus tuleks alla ja teeks terveks tema poja, sest see oli suremas.

⁴⁷Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

⁴⁸Siis Jeesus ütles talle: 'Te usute mind ainult siis, kui näete tunnustähti ja imetegusid.'

⁴⁸Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro."

⁴⁹Ametimees ütles talle: 'Issand, tule alla, enne kui mu laps sureb!'

⁴⁹Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."

⁵⁰Jeesus ütles talle: 'Mine, sinu poeg elab!' Ja inimene uskus sõna, mis Jeesus talle ütles, ning läks.

⁵⁰Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

⁵¹Aga juba koduteel tulid ta sulased talle vastu teatega, et ta laps elab.

⁵¹Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

⁵²Siis ta päris neilt tundi, mil pojal hakkas kergem. Nad ütlesid talle: 'Eile päeval kella ühe ajal lahkus temast palavik.'

⁵²Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham."

⁵³Nüüd märkas isa, et see oli juhtunud täpselt sel ajal, mil Jeesus oli talle öelnud: 'Sinu poeg elab!' Ja tema uskus, samuti kogu ta pere.

⁵³Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.

⁵⁴Selle teise tunnustähe tegi Jeesus pärast Juudamaalt Galileasse tulekut.

⁵⁴Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.