¹Pärast seda oli juutide püha ja Jeesus läks üles Jeruusalemma.

¹Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

²Aga Jeruusalemmas on Lambavärava juures tiik, mida heebrea keeles hüütakse Betsata; sellel on viis sammaskäiku.

²Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

³Siin lamas suur hulk haigeid, pimedaid, jalutuid, halvatuid [kes ootasid vee liikumist,

³I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.

⁴sest aeg-ajalt tuli ingel alla tiiki ja segas vett. Kes nüüd esimesena pärast veesegamist sisse astus, sai terveks, ükskõik mis haiguses ta oli].

⁴Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)

⁵Aga seal oli inimene, kes oli olnud haige kolmkümmend kaheksa aastat.

⁵Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.

⁶Kui Jeesus nägi teda seal lamamas ja sai teada, et ta on juba nii kaua aega haige, küsis ta temalt: 'Kas sa tahad terveks saada?'

⁶Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"

⁷Haige vastas talle: 'Isand, mul ei ole kedagi, kes mind aitaks tiiki, kui vesi hakkab liikuma. Sellal kui mina olen alles teel, astub mõni teine sisse enne mind.'

⁷Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."

⁸Jeesus ütles talle: 'Tõuse üles, võta oma kanderaam ja kõnni!'

⁸Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"

⁹Ja inimene sai otsekohe terveks, võttis oma kanderaami ja kõndis. Kuid see päev oli hingamispäev.

⁹Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;

¹⁰Siis ütlesid juudid tervenenule: 'Nüüd on hingamispäev ja seepärast sa ei tohi kanderaami kanda.'

¹⁰derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."

¹¹Tema aga vastas neile: 'See, kes mu terveks tegi, ütles mulle: Võta oma kanderaam ja kõnni!'

¹¹Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"

¹²Nad küsisid temalt: 'Kes on see inimene, kes sulle ütles: Võta oma kanderaam ja kõnni!?'

¹²Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"

¹³Aga tervenenu ei teadnud, kes see oli, sest Jeesus oli läinud kõrvale seal paigas oleva rahva hulka.

¹³Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.

¹⁴Pärastpoole leidis Jeesus tema pühakojast ja ütles talle: 'Vaata, sa oled saanud terveks. Ära tee enam pattu, et sinuga ei juhtuks midagi halvemat!'

¹⁴Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!"

¹⁵Inimene läks ja ütles juutidele, et see oli Jeesus, kes ta terveks tegi.

¹⁵Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

¹⁶Seepärast hakkasidki juudid Jeesust varitsema, et ta oli seda teinud hingamispäeval.

¹⁶Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.

¹⁷Aga Jeesus kostis neile: 'Minu Isa tegutseb tänini ja ka mina tegutsen.'

¹⁷Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."

¹⁸Siis otsisid juudid veel enam võimalust teda tappa, sellepärast et ta oli lisaks hingamispäeva rikkumisele nimetanud Jumala oma Isa olevat, tehes ennast Jumalaga võrdseks.

¹⁸Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁹Siis Jeesus vastas neile: 'Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, Poeg ei saa midagi teha iseenesest, ta teeb vaid seda, mida näeb tegevat Isa, sest mida iganes Isa teeb, seda teeb ka Poeg.

¹⁹Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.

²⁰Isa armastab ju Poega ning näitab talle kõike, mida ta ise teeb, ning tahab temale näidata suuremaid tegusid, kui need on, nõnda et te seda panete imeks.

²⁰Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

²¹Sest nõnda nagu Isa äratab üles surnuid ja teeb elavaks, nõnda teeb ka Poeg elavaks, keda tahab.

²¹Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.

²²Ja tõepoolest: Isa ei mõista kellegi üle kohut, vaid on andnud kohtumõistmise täiesti Poja kätte,

²²Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

²³et kõik austaksid Poega, nõnda nagu nad austavad Isa. Kes ei austa Poega, see ei austa ka Isa, kes on tema läkitanud.

²³for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

²⁴Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, kes kuuleb minu sõna ja usub teda, kes minu on saatnud, sellel on igavene elu, ning ta ei lähe kohtu alla, vaid on läinud surmast ellu.

²⁴Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet.

²⁵Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, tund tuleb, ja see ongi juba käes, mil surnud peavad kuulma Jumala Poja häält, ning kes seda kuulevad, peavad elama.

²⁵Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

²⁶Sest otsekui Isal on elu iseendas, nõnda on ta andnud ka Pojale, et elu on temas endas,

²⁶Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.

²⁷ja ta on temale andnud meelevalla ka kohut pidada, sellepärast et tema on Inimese Poeg.

²⁷Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

²⁸Ärge pange seda imeks; sest tuleb tund, mil kõik, kes on haudades, kuulevad tema häält

²⁸Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

²⁹ning tulevad välja: need, kes on teinud head, elu ülestõusmiseks, aga need, kes on teinud halba, hukkamõistmise ülestõusmiseks.

²⁹og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

³⁰Mina ei saa iseenesest teha midagi. Ma mõistan kohut nõnda, nagu ma kuulen, ja minu otsus on õiglane, sest ma ei otsi oma tahtmist, vaid tema tahtmist, kes minu on saatnud.

³⁰Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³¹Kui ma tunnistaksin iseenese kohta, ei oleks mu tunnistus kehtiv.

³¹Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".

³²See, kes minu kohta tunnistab, on keegi teine, ja ma tean: see tunnistus, mida tema minu kohta tunnistab, on kehtiv.

³²Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

³³Teie olete läkitanud saadikuid Johannese juurde, ja tema on tunnistanud tõtt.

³³I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.

³⁴Aga mina ei vaja mingit inimese tunnistust, vaid räägin seda selleks, et teie võiksite pääseda.

³⁴Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

³⁵Johannes oli lamp, mis põles ja paistis, teie aga tahtsite üürikest aega ilutseda tema valguses.

³⁵Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

³⁶Aga minul on suurem tunnistus kui Johannese oma: teod, mis Isa mulle on andnud täide viia, needsamad teod, mida ma teen, tunnistavadki minust, et Isa on minu läkitanud.

³⁶Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

³⁷Ja Isa, kes minu on saatnud, tema ise tunnistab minu kohta. Teie ei ole iialgi kuulnud tema häält ega näinud tema nägu

³⁷Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,

³⁸ega püsi tema sõna teis, sest te ei usu teda, kelle tema on läkitanud.

³⁸og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

³⁹Te uurite pühi kirju, sest te arvate nendest saavat igavese elu - ja just need on, mis tunnistavad minust.

³⁹I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig.

⁴⁰Aga te ei taha tulla minu juurde, et saada elu.

⁴⁰Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

⁴¹Mina ei vaja austust inimestelt,

⁴¹Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

⁴²kuid ma tunnen teid: teie sees ei ole armastust Jumala vastu.

⁴²men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

⁴³Mina olen tulnud oma Isa nimel, ja ometi ei võta te mind vastu. Kui mõni teine tuleb iseenese nimel, siis tolle te võtate vastu.

⁴³Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

⁴⁴Kuidas te võite uskuda, kui te ootate austust üksteiselt ega otsi seda austust, mis tuleb üksnes Jumalalt?

⁴⁴Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

⁴⁵Ometi ärge arvake, et mina hakkan teid Isa ees süüdistama. See, kes teid süüdistab, on hoopis Mooses, kelle peale te oma lootuse olete pannud,

⁴⁵Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.

⁴⁶sest kui te usuksite Moosest, siis te usuksite ka mind, sest tema on kirjutanud minust.

⁴⁶Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,

⁴⁷Aga kui te isegi tema kirju ei usu, kuidas te siis saate uskuda minu sõnu?'

⁴⁷Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"