¹Pärast seda läks Jeesus teisele poole Galilea ehk Tibeeriase järve.

¹Derefter drog Jesus over til hin Side af Galilæas Sø,Tiberias Søen.

²Ja temaga läks kaasa suur rahvahulk, sest nad olid näinud tunnustähti, mida ta haigetele tegi.

²Og en stor Skare fulgte ham, fordi de så de Tegn, som han gjorde på de syge.

³Aga Jeesus läks mäele ning istus sinna koos oma jüngritega.

³Men Jesus gik op på Bjerget og satte sig der med sine Disciple.

⁴Ent paasa, juutide püha, oli ligi.

⁴Men Påsken, Jødernes Højtid, var nær.

⁵Kui nüüd Jeesus oma silmad üles tõstis ja nägi palju rahvast enese juurde tulevat, siis ta ütles Filippusele: 'Kust me ostame leiba, et need saaksid süüa?'

⁵Da Jesus nu opløftede sine Øjne og så, at en stor Skare kom til ham, sagde han til Filip: "Hvor skulle vi købe Brød, for at disse kunne få noget at spise?"

⁶Aga seda ta ütles teda proovile pannes, sest ta teadis küll, mida ta kavatseb teha.

⁶Men dette sagde han for at prøve ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gøre.

⁷Filippus vastas talle: 'Isegi kahesaja teenari eest ostetud leibadest ei jätku neile, et igaüks pisutki saaks.'

⁷Filip svarede ham: "Brød for to Hundrede Denarer er ikke nok for dem, til at hver kan få noget lidet."

⁸Andreas, üks ta jüngritest, Siimon Peetruse vend, ütles talle:

⁸En af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham:

⁹'Siin on üks poiss, kellel on viis odraleiba ja kaks kalakest. Kuid mis sellest saab nii paljudele?'

⁹"Her er en lille Dreng, som har fem Bygbrød og to Småfisk; men hvad er dette til så mange?"

¹⁰Jeesus ütles: 'Pange inimesed istuma!' Seal paigas oli palju rohtu. Siis istusid nad maha, seal oli arvult umbes viis tuhat meest.

¹⁰Jesus sagde: "Lader Folkene sætte sig ned;" og der var meget Græs på Stedet. Da satte Mændene sig ned, omtrent fem Tusinde i Tallet.

¹¹Jeesus võttis nüüd leivad, tänas Jumalat ja andis neile, kes maas istusid, samuti ka kalakestest, niipalju kui nad tahtsid.

¹¹Så tog Jesus Brødene og takkede og uddelte dem til dem, som havde sat sig ned; ligeledes også af Småfiskene så meget, de vilde.

¹²Aga kui nende kõhud olid täis saanud, ütles Jeesus oma jüngritele: 'Koguge ülejäänud palakesed kokku, et midagi ei läheks raisku!'

¹²Men da de vare blevne mætte, siger han til sine Disciple: "Samler de tiloversblevne Stykker sammen, for at intet skal gå til Spilde."

¹³Siis kogusid nad viiest odraleivast kokku kaksteist korvitäit palakesi, mis oli sööjatest üle jäänud.

¹³Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde fået Mad.

¹⁴Kui nüüd rahvas nägi tunnustähte, mille Jeesus oli teinud, ütlesid nad: 'Tema on tõesti see prohvet, kes peab tulema maailma.'

¹⁴Da nu Folkene så det Tegn, som han havde gjort, sagde de: "Denne er i Sandhed Profeten, som kommer til Verden."

¹⁵Nüüd sai Jeesus aru, et nad tahavad tulla ja teda vägisi kuningaks teha, ja ta tõmbus mägedesse üksindusse.

¹⁵Da Jesus nu skønnede, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gøre ham til Konge, gik han atter op på Bjerget, ganske alene.

¹⁶Aga õhtu jõudes läksid Jeesuse jüngrid alla järve äärde

¹⁶Men da det var blevet Aften, gik hans Disciple ned til Søen.

¹⁷ja astusid paati ning sõitsid teisele poole järve Kapernauma. Oli juba läinud pimedaks, ja Jeesus ei olnud ikka veel tulnud nende juurde.

¹⁷Og de gik om Bord i et Skib og vilde sætte over til hin Side af Søen til Kapernaum. Og det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommen til dem.

¹⁸Ka puhus tugev tuul ja pani järvel tõusma kõrged lained.

¹⁸Og Søen rejste sig, da der blæste en stærk Vind.

¹⁹Nad olid nüüd sõudnud umbes kolm-neli miili, kui nägid Jeesust järvel kõndivat ja paadi lähedale jõudvat, ja nad lõid kartma.

¹⁹Da de nu havde roet omtrent fem og tyve eller tredive Stadier, se de Jesus vandre på Søen og komme nær til Skibet, og de forfærdedes.

²⁰Aga Jeesus ütles neile: 'See olen mina, ärge kartke!'

²⁰Men han siger til dem: "Det er mig; frygter ikke!"

²¹Siis nad tahtsid ta paati võtta, aga kohe jõudiski paat kaldale, kuhu nad olid tahtnud sõita.

²¹Da vilde de tage ham op i Skibet; og straks kom Skibet til Landet, som de sejlede til.

²²Järgmisel päeval nägi järve kaldal seisev rahvahulk, et seal oli ainult üks paat. Nad teadsid, et Jeesus ei olnud astunud paati koos oma jüngritega, vaid ta jüngrid olid ära läinud üksi.

²²Den næste dag så Skaren, som stod på hin Side af Søen, at der ikke havde været mere end eet Skib der, og at Jesus ikke var gået om Bord med sine Disciple, men at hans Disciple vare dragne bort alene,

²³Tibeeriasest tuli veel teisi paate selle paiga lähedale, kus nad olid söönud Issanda õnnistatud leiba.

²³(men der var kommet Skibe fra Tiberias nær til det Sted, hvor de spiste Brødet, efter at Herren havde gjort Taksigelse):

²⁴Kui siis rahvahulk nägi, et seal ei olnud ei Jeesust ega ta jüngreid, astusid nad paatidesse ning tulid Jeesust otsides Kapernauma.

²⁴da Skaren nu så, at Jesus ikke var der, ej heller hans Disciple, gik de om Bord i Skibene og kom til Kapernaum for at søge efter Jesus.

²⁵Ja kui nad leidsid ta teiselt poolt järve, ütlesid nad talle: 'Rabi, millal sa siia said?'

²⁵Og da de fandt ham på hin Side af Søen, sagde de til ham: "Rabbi! når er du kommen hid?"

²⁶Jeesus vastas neile: 'Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, te ei otsi mind mitte sellepärast, et te nägite tunnustähti, vaid et te sõite leiba ja teie kõhud said täis.

²⁶Jesus svarede dem og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I søge mig, ikke fordi I så Tegn, men fordi I spiste af Brødene og bleve mætte.

²⁷Ärge nõutage rooga, mis hävib, vaid rooga, mis püsib igaveseks eluks. Seda annab teile Inimese Poeg, sest teda on Jumal Isa pitseriga kinnitanud.'

²⁷Arbejder ikke for den Mad, som er forgængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskesønnen vil give eder; thi ham har Faderen, Gud selv, beseglet."

²⁸Siis nad ütlesid talle: 'Mida me peame ette võtma, et teha Jumala tegusid?'

²⁸Da sagde de til ham: "Hvad skulle vi gøre, for at vi kunne arbejde på Guds Gerninger?"

²⁹Jeesus vastas: 'See ongi Jumala tegu, et te usute temasse, kelle ta on läkitanud.'

²⁹Jesus svarede og sagde til dem: "Dette er Guds Gerning, at I tro på den, som han udsendte."

³⁰Siis nad ütlesid talle: 'Mis tunnustähe sa siis teed, et me näeksime ja võiksime sind uskuda? Mida sa teed?

³⁰Da sagde de til ham: "Hvad gør du da for et Tegn, for at vi kunne se det og tro dig? Hvad Arbejde gør du?

³¹Meie esiisad sõid kõrbes mannat, nõnda nagu on kirjutatud: Ta andis neile süüa leiba taevast.'

³¹Vore Fædre åde Manna i Ørkenen, som der er skrevet: Han gav dem Brød fra Himmelen at æde."

³²Siis ütles Jeesus neile: 'Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, ei andnud Mooses teile leiba taevast, vaid minu Isa annab teile tõelist leiba taevast.

³²Da sagde Jesus til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, ikke Moses har givet eder Brødet fra Himmelen, men min Fader giver eder det sande Brød fra Himmelen.

³³Sest Jumala leib on see, kes tuleb taevast alla ja annab maailmale elu.'

³³Thi Guds Brød er det, som kommer ned fra Himmelen og giver Verden Liv."

³⁴Siis nad ütlesid talle: 'Issand, anna meile alati seda leiba!'

³⁴Da sagde de til ham: "Herre! giv os altid dette Brød!"

³⁵Jeesus ütles neile: 'Mina olen eluleib. Kes minu juurde tuleb, see ei nälgi iialgi, ja kes minusse usub, see ei janune enam iialgi.

³⁵Jesus sagde til dem: "Jeg er Livets Brød. Den, som kommer til mig, skal ikke hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.

³⁶Kuid ma olen teile öelnud, et kuigi te olete mind näinud, ei usu te ikkagi.

³⁶Men jeg har sagt eder, at I have set mig og dog ikke tro.

³⁷Kõik, mis Isa mulle annab, tuleb minu juurde, ning kes minu juurde tuleb, seda ma ei aja välja.

³⁷Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.

³⁸Ma ei ole ju taevast alla tulnud oma tahtmist tegema, vaid tema tahtmist, kes minu on saatnud.

³⁸Thi jeg er kommen ned fra Himmelen, ikke for at gøre min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³⁹Aga tema tahtmine, kes minu on saatnud, on see, et ma ei kaotaks midagi sellest, mis mulle on antud, vaid et ma ärataksin nad üles viimsel päeval.

³⁹Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag.

⁴⁰See ongi mu Isa tahtmine, et igaühel, kes näeb Poega ning temasse usub, oleks igavene elu, ja viimsel päeval mina äratan ta üles.'

⁴⁰Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag."

⁴¹Siis nurisesid juudid Jeesuse üle, et ta ütles: 'Mina olen taevast alla tulnud leib.'

⁴¹Da knurrede Jøderne over ham, fordi han sagde: "Jeg er det Brød, som kom ned fra Himmelen,"

⁴²Ja nad laususid: 'Eks see ole Jeesus, Joosepi poeg, kelle isa ja ema me tunneme? Kuidas ta siis nüüd ütleb, et ta on alla tulnud taevast?'

⁴²og de sagde: "Er dette ikke Jesus, Josefs Søn, hvis Fader og Moder vi kende? Hvorledes kan han da sige: Jeg er kommen ned fra Himmelen?"

⁴³Jeesus vastas neile: 'Ärge nurisege endamisi!

⁴³Jesus svarede og sagde til dem: "Knurrer ikke indbyrdes!

⁴⁴Ükski ei saa tulla minu juurde, kui teda ei tõmba Isa, kes on minu läkitanud, ja mina äratan ta üles viimsel päeval.

⁴⁴Ingen kan komme til mig, uden Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

⁴⁵Prohvetites on kirjutatud: Siis on nad kõik Jumalalt õppinud. Igaüks, kes Isa on kuulnud ja temalt õppinud, tuleb minu juurde.

⁴⁵Der er skrevet hos Profeterne: "Og de skulle alle være oplærte af Gud." Hver den, som har hørt af Faderen og lært, kommer til mig.

⁴⁶Mitte keegi ei ole näinud Isa peale selle, kes on Jumala juurest; see on näinud Isa.

⁴⁶Ikke at nogen har set Faderen, kun den, som er fra Gud, han har set Faderen.

⁴⁷Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, kes usub, sellel on igavene elu.

⁴⁷Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt Liv.

⁴⁸Mina olen eluleib.

⁴⁸Jeg er Livets Brød.

⁴⁹Teie esiisad sõid kõrbes mannat, ja surid.

⁴⁹Eders Fædre åde Manna i Ørkenen og døde.

⁵⁰See on leib, mis taevast alla tuleb, et inimene sellest sööks ega sureks.

⁵⁰Dette er det Brød, som kommer ned fra Himmelen, at man skal æde af det og ikke dø.

⁵¹Mina olen taevast alla tulnud elav leib. Kui keegi sööb seda leiba, siis ta elab igavesti; ja leib, mille mina annan, on minu liha; ma annan selle maailma elu eest.'

⁵¹Jeg er det levende Brød, som kom ned fra Himmelen; om nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv."

⁵²Sellest tõusis juutide keskel suur tüli. Nad küsisid: 'Kuidas saab tema anda meile süüa oma liha?'

⁵²Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: "Hvorledes kan han give os sit Kød at æde?"

⁵³Jeesus ütles neile: 'Tõesti, tõesti, ma ütlen teile, kui te ei söö Inimese Poja liha ega joo tema verd, ei ole teie sees elu.

⁵³Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder.

⁵⁴Kes minu liha sööb ning minu verd joob, sellel on igavene elu ja mina äratan ta üles viimsel päeval,

⁵⁴Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag.

⁵⁵sest minu liha on tõeline roog ja minu veri on tõeline jook.

⁵⁵Thi mit Kød er sand Mad, og mit Blod er sand Drikke.

⁵⁶Kes minu liha sööb ning minu verd joob, see jääb minusse ja mina temasse.

⁵⁶Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.

⁵⁷Nii nagu elav Isa minu on läkitanud ja mina elan Isa läbi, nii elab ka see, kes mind sööb, minu läbi.

⁵⁷Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i Kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i Kraft af mig.

⁵⁸See ongi leib, mis on alla tulnud taevast. See ei ole niisugune leib, mida teie esiisad sõid, ja surid. Aga kes seda leiba sööb, elab igavesti.'

⁵⁸dette er det Brød, som er kommet ned fra Himmelen; ikke som eders Fædre åde og døde. Den, som æder dette Brød, skal leve evindelig."

⁵⁹Seda ütles Jeesus Kapernauma sünagoogis õpetades.

⁵⁹Dette sagde han, da han lærte i en Synagoge i Kapernaum.

⁶⁰Siis paljud tema jüngrid ütlesid seda kuuldes: 'See sõna on ränk, kes suudab seda kuulda?'

⁶⁰Da sagde mange af hans Disciple, som havde hørt ham: "Dette er en hård Tale; hvem kan høre den?"

⁶¹Aga Jeesus, kes sisimas teadis, et ta jüngrid selle pärast nurisevad, ütles neile: 'Kas see ärritab teid?

⁶¹Men da Jesus vidste hos sig selv, at hans Disciple knurrede derover, sagde han til dem: "Forarger dette eder?

⁶²Aga mis on veel siis, kui te näete Inimese Poega üles minevat sinna, kus ta oli enne?

⁶²Hvad om I da få at se, at Menneskesønnen farer op, hvor han var før?

⁶³Vaim on see, kes elustab, lihast ei ole mingit kasu. Sõnad, mis ma teile olen rääkinud, on vaim ja elu.

⁶³Det er Ånden, som levendegør, Kødet gavner intet; de Ord, som jeg har talt til eder, ere Ånd og ere Liv.

⁶⁴Kuid teie seas on mõned, kes ei usu.' Jeesus teadis ju algusest peale, kes on need, kes ei usu, ja kes on see, kes tema reedab.

⁶⁴Men der er nogle af eder, som ikke tro." Thi Jesus vidste fra Begyndelsen, hvem det var, der ikke troede, og hvem den var, der skulde forråde ham.

⁶⁵Ja ta ütles: 'Seepärast ma olengi teile öelnud, et keegi ei saa tulla minu juurde, kui talle ei ole seda andnud Isa.'

⁶⁵Og han sagde: "Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden det er givet ham af Faderen."

⁶⁶Seepeale lahkusid paljud ta jüngritest tema juurest ega käinud enam koos temaga.

⁶⁶Fra den Tid trådte mange af hans Disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham.

⁶⁷Siis ütles Jeesus neile kaheteistkümnele: 'Kas teiegi tahate ära minna?'

⁶⁷Jesus sagde da til de tolv: "Mon også I ville gå bort?"

⁶⁸Siimon Peetrus vastas talle: 'Issand, kelle juurde me peaksime minema? Sinul on igavese elu sõnad,

⁶⁸Simon Peter svarede ham: "Herre! til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige Livs Ord;

⁶⁹ja me oleme uskunud ning ära tundnud, et sina oled Jumala Püha.'

⁶⁹og vi have troet og erkendt, at du er Guds Hellige."

⁷⁰Jeesus vastas neile: 'Eks ma ole teid kahtteistkümmend välja valinud, ent üks teie seast on kurat.'

⁷⁰Jesus svarede dem: "Har jeg ikke udvalgt mig eder tolv, og en af eder er en Djævel?"

⁷¹Aga seda ta ütles Juudas Iskarioti kohta, sest see kavatses teda reeta, üks neist kaheteistkümnest.

⁷¹Men han talte om Judas, Simon Iskariots Søn; thi det var ham, som siden skulde forråde ham, skønt han var en af de tolv.