¹Ja Issand ütles Joosuale: 'Ära karda ja ära kohku! Võta enesega kaasa kõik sõjamehed, asu teele ja mine üles Aisse. Vaata, ma annan su kätte Ai kuninga ja tema rahva, samuti tema linna ja maa.

¹Derefter sagde HERREN til Josua: "Frygt ikke og vær ikke bange! Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din Hånd!

²Talita Aiga ja selle kuningaga, nagu sa talitasid Jeerikoga ja selle kuningaga! Siiski, selle saak ja karjad riisuge endile! Pane varitsejad linna taha!'

²Og du skal gøre det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I røver der, må I selv beholde som Bytte, ligeledes Kvæget der. Læg Baghold vesten for Byen!"

³Ja Joosua asus teele, samuti kõik sõjamehed, et minna üles Aisse. Ja Joosua valis kolmkümmend tuhat meest, vahvat võitlejat, ja saatis need öösel minema.

³Derpå brød Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og Josua udvalgte sig 30000 tapre Mænd og sendte dem bort om Natten,

⁴Ja ta andis neile käsu, öeldes: 'Vaadake, teil tuleb varitseda linna tagantpoolt. Ärge minge linnast väga kaugele ja olge kõik valmis!

⁴idet han bød dem: "Se, I skal lægge eder i Baghold vesten for Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.

⁵Mina ja kogu see rahvas, kes on koos minuga, läheneme linnale; ja kui nad tulevad välja meie vastu nagu eelmisel korral, siis me põgeneme nende eest.

⁵Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nærme os Byen, og når de gør Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.

⁶Nemad tulevad siis välja meile järele, kuni me oleme viinud nad linnast eemale, sest nad ütlevad: Nad põgenevad meie eest nagu eelmisel korral. Nõnda me põgeneme nende eest,

⁶Når de så følger efter os så langt, at vi får dem lokket bort fra Byen, idet de tænker, at vi flygter for dem ligesom forrige Gang,

⁷aga teie tõuske varitsuspaigast ja vallutage linn, sest Issand, teie Jumal, annab selle teie kätte.

⁷skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders Gud vil give den i eders Hånd.

⁸Ja kui te olete linna vallutanud, siis süüdake linn tulega põlema! Tehke Issanda sõna peale! Vaata, ma olen andnud teile käsu.'

⁸Og når I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. Således skal I gøre, det er mit Bud til eder!"

⁹Ja Joosua saatis nad minema ja nad läksid varitsuspaika ning asusid Peeteli ja Ai vahele, Aist lääne poole; aga Joosua viibis sel ööl rahva keskel.

⁹Derpå sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den Nat iblandt Krigsfolket.

¹⁰Ja Joosua tõusis hommikul vara ning luges rahva üle. Siis läksid tema ja Iisraeli vanemad rahva ees üles Ai poole.

¹⁰Tidligt næste Morgen mønstrede Josua Folket, og sammen med Israels Ældste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.

¹¹Ja kõik sõjamehed, kes olid koos temaga, läksid üles, lähenesid ning jõudsid linna ette; nad lõid leeri üles Aist põhja poole, nende ja Ai vahel oli org.

¹¹Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nærmere, til de havde Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem sig og Aj.

¹²Siis ta võttis ligi viis tuhat meest ning pani need varitsema Peeteli ja Ai vahele, linnast lääne poole.

¹²Derpå tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Byen;

¹³Nõnda seati rahvas üles, kogu leer, mis oli linnast põhja pool, ja järelvägi linnast lääne pool; Joosua aga viibis sel ööl orus.

¹³og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hæren, som var norden for Byen, og den Del, som lå i Baghold vesten for Byen; men Josua begav sig om Natten ned i Dalen.

¹⁴Kui Ai kuningas seda nägi, siis tema ja kogu ta rahvas ruttas ja valmistus varakult, ja linna mehed läksid seatud ajal sõtta Iisraeli vastu Araba poole; aga ta ei teadnud, et tal linna taga olid varitsejad.

¹⁴Da nu Kongen af Aj så det, skyndte Byens Mænd sig og rykkede tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin Styrke, til Skråningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;

¹⁵Ja Joosua ja kogu Iisrael laskis end neist lüüa ning nad põgenesid kõrbe poole.

¹⁵og da Josua og hele Israel lod sig slå på Flugt af dem og flygtede ad Ørkenen til,

¹⁶Siis hüüti kokku kõik linnas olev rahvas neid taga ajama; ja nad ajasid taga Joosuat, aga nõnda meelitati nad linnast eemale.

¹⁶blev alt Folket i Byen stævnet sammen til at forfølge dem, og de forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;

¹⁷Aisse ja Peetelisse ei jäänud ainsatki meest, kes ei olnud läinud Iisraelile järele; nad jätsid linna lahti ja ajasid Iisraeli taga.

¹⁷ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at forfølge Israel, og de lod Byen stå åben, medens de forfulgte Israel.

¹⁸Siis Issand ütles Joosuale: 'Siruta oda, mis sul käes on, Ai poole, sest ma annan selle su kätte!' Ja Joosua sirutas oda, mis tal käes oli, linna poole.

¹⁸Da sagde HERREN til Josua: "Ræk Spydet i din Hånd ud mod Aj; thi jeg giver det i din Hånd!" Og Josua rakte Spydet i sin Hånd ud mod Byen.

¹⁹Siis varitsejad tõusid kiiresti oma paigast ja jooksid, niipea kui ta oli oma käe välja sirutanud, ja tungisid linna ning vallutasid selle ja süütasid ruttu linna tulega põlema.

¹⁹Og Bagholdet brød hurtigt op fra sin Plads og løb hen til Byen, da han rakte Hånden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den i Brand.

²⁰Ja kui Ai mehed pöördusid ümber ja vaatasid tagasi, ennäe, siis tõusis linnast suits taeva poole. Siis ei olnud neil enam jaksu põgeneda sinna ega tänna, sest see rahvas, kes põgenes kõrbe poole, pöördus ümber, tagaajajaile vastu.

²⁰Da Mændene fra Aj vendte sig om og så Røgen fra Byen stige op mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af Siderne, idet Folket, som var flygtet ad Ørkenen til, vendte sig om mod deres Forfølgere.

²¹Kui Joosua ja kogu Iisrael nägi, et varitsejad olid linna vallutanud ja et linnast tõusis suits, siis pöördusid nad tagasi ja lõid Ai mehi,

²¹Og da Josua og hele Israel så, at Bagholdet havde indtaget Byen, og at Røgen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog Mændene fra Aj;

²²kellele tuldi linnast vastu, nõnda et nad jäid Iisraeli keskele: ühed olid siitpoolt ja teised sealtpoolt, kes lõid neid maha, kuni neile ei jäänud ainsatki põgenikku ega pääsenut.

²²og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en eneste af dem undkomme eller slippe bort.

²³Ja nad võtsid Ai kuninga kinni elusana ning viisid ta Joosua juurde.

²³Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.

²⁴Ja kui Iisrael oli tapnud kõik Ai elanikud väljal, kõrbes, kus nad neid taga ajasid, ja need kõik olid viimseni langenud mõõgatera läbi, siis pöördus kogu Iisrael Ai poole ja lõi seda mõõgateraga.

²⁴Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned på åben Mark, på Skråningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand var faldet for Sværdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og slog det med Sværdet.

²⁵Ja kõiki sel päeval langenuid, niihästi mehi kui naisi, oli kaksteist tuhat, kõik Ai elanikud,

²⁵Alle de, der faldt på den Dag, Mænd og Kvinder, udgjorde 12000, alle Indbyggerne i Aj.

²⁶sest Joosua ei tõmmanud tagasi oma kätt, millega ta oda oli välja sirutanud, kuni kõik Ai elanikud olid hävitatud sootuks.

²⁶Og Josua trak ikke sin Hånd med det udrakte Spyd tilbage, før han havde lagt Band på alle Ajs Indbyggere.

²⁷Ainult karjad ja selle linna saagi riisus Iisrael enesele Issanda sõna peale, mille ta oli andnud Joosuale käsuna.

²⁷Kun Kvæget og Godset, de røvede i denne By, beholdt Israeliterne som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua.

²⁸Ja Joosua põletas ära Ai linna ning tegi selle igaveseks kivivaremeks, mahajäetuks kuni tänapäevani.

²⁸Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob for bestandig, til den Ødemark, den er den Dag i Dag.

²⁹Aga Ai kuninga ta poos puusse ja see jäi sinna kuni õhtuni; alles kui päike loojus, andis Joosua käsu ja laip võeti puust maha ning visati linna värava ette; ja tema peale kuhjati suur kivihunnik, mis on seal tänapäevani.

²⁹Men Kongen af Aj hængte han på en Pæl og lod ham hænge til Aften; og da Solen gik ned, tog man på Josuas Befaling hans Lig ned af Pælen og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og man opkastede over ham en stor Stendysse, som står der den Dag i Dag.

³⁰Siis Joosua ehitas Eebali mäel altari Issandale, Iisraeli Jumalale,

³⁰Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter på Ebals Bjerg,

³¹nagu Mooses, Issanda sulane, oli käskinud Iisraeli lapsi, nagu on kirjutatud Moosese Seaduse raamatus, tahumata kividest altari, mille külge ei olnud pandud raudriista; ja nad ohverdasid selle peal Issandale põletusohvreid ja tapsid tänuohvreid.

³¹som HERRENs Tjener Moses havde pålagt Israeliterne, i Overensstemmelse med, hvad der står skrevet i Moses's Lovbog, et Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og de bragte HERREN Brændofre og ofrede Takofre der.

³²Ja ta kirjutas seal Iisraeli laste ees kivide peale ärakirja Moosese Seadusest, mille tema oli kirja pannud.

³²Og han skrev der på Stenene i Israeliternes Påsyn en Afskrift af Mose Lov, som denne havde skrevet,

³³Esiteks seisid kogu Iisrael, selle vanemad, ülevaatajad ja kohtumõistjad siin- ja sealpool laegast leviitpreestrite ees, kes kandsid Issanda seaduselaegast, niihästi võõrad kui pärismaised, pooled Gerisimi mäe poole ja pooled Eebali mäe poole, nõnda nagu Mooses, Issanda sulane, varem oli käskinud Iisraeli rahvast õnnistada.

³³idet hele Israel og dets Ældste, Tilsynsmænd og Dommere stod på begge Sider af Arken lige over for Levitpræsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, de fremmede såvel som de indfødte, den ene Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod Ebals Bjerg, således som HERRENs Tjener Moses forhen havde påbudt at velsigne Israels Folk.

³⁴Ja seejärel ta luges ette kõik Seaduse sõnad, õnnistuse ja needuse, kõik nõnda, nagu Seaduse raamatus oli kirjutatud.

³⁴Så oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, alt som det var skrevet i Lovbogen;

³⁵Ühtegi sõna kõigest, mida Mooses oli käskinud, ei jätnud Joosua lugemata kogu Iisraeli koguduse ning naiste, väetite laste ja võõraste ees, kes nendega kaasas käisid.

³⁵ikke et Ord af alt, hvad Moses havde påbudt, undlod Josua at op læse for hele Israels Menighed, Mændene, Kvinderne og Børnene og de fremmede, som var draget med iblandt dem.