¹Kui kõik kuningad, kes olid siinpool Jordanit mäestikus, madalikul ja kogu suure mere rannikul Liibanoni suunas, hetid, emorlased, kaananlased, perislased, hiivlased ja jebuuslased, sellest kuulsid,

¹Da alle Kongerne på den anden Side af Jordan, i Bjergene og i Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anæerne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, hørte, hvad der var sket,

²siis nad kogunesid kokku üksmeelselt, et sõdida Joosua ja Iisraeli vastu.

²samlede de sig for i Fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel.

³Aga kui Gibeoni elanikud olid kuulnud, kuidas Joosua oli talitanud Jeerikoga ja Aiga,

³Men da Indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj,

⁴siis tegutsesid ka nemad, aga kavalasti: nad läksid ja tegid endid käskjalgadeks. Nad panid oma eeslite selga kulunud kotid ja vanad veinilähkrid, lõhkised ja kokkuseotud,

⁴greb også de til en List; de gik hen og forsynede sig med Rejsetæring, læssede nogle slidte Sække og nogle slidte, sprukne, stoppede Vinsække på deres Æsler

⁵iseendile jalga kulunud ja paigatud sandaalid, selga kulunud riided, ja kõik leib teeroaks oli kuivanud ja murenenud.

⁵og tog slidte, lappede Sko på Fødderne og slidte Klæder på Kroppen, og alt deres Rejsebrød var tørt og mullent.

⁶Siis nad läksid Joosua juurde Gilgali leeri ja ütlesid temale ja Iisraeli meestele: 'Me tuleme kaugelt maalt; tehke nüüd meiega leping!'

⁶Så gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels Mænd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt med os!"

⁷Aga Iisraeli mehed vastasid hiivlastele: 'Võib-olla te elate meie keskel? Kuidas võiksime siis teha teiega lepingu?'

⁷Israels Mænd svarede Hivviterne: "Det kunde være, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"

⁸Siis nad ütlesid Joosuale: 'Me oleme sinu sulased!' Ja Joosua küsis neilt: 'Kes te olete ja kust te tulete?'

⁸De sagde til Josua: "Vi er dine Trælle!" Josua spurgte dem så: "Hvem er I, og hvorfra kommer I?"

⁹Ja nad vastasid temale: 'Su sulased tulevad väga kaugelt maalt Issanda, su Jumala nime pärast, sest me oleme kuulnud temast kuuldusi ja kõike, mis ta tegi Egiptuses,

⁹Og de svarede ham: "Fra et såre fjernt Land er dine Trælle kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hørt hans Ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten,

¹⁰ja kõike, kuidas ta talitas kahe emorlaste kuningaga, kes olid sealpool Jordanit: Siihoniga, Hesboni kuningaga, ja Oogiga, Baasani kuningaga, kes oli Astarotis.

¹⁰og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i Asjtarot.

¹¹Meie vanemad ja kõik meie maa elanikud rääkisid meile, öeldes: Võtke enestega kaasa moona teekonna tarvis, minge neile vastu ja öelge neile: Me oleme teie sulased, tehke nüüd meiega leping!

¹¹og vore Ældste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag Rejse tæring med eder, drag dem i Møde og sig til dem: Vi er eders Trælle; slut derfor nu Pagt med os!

¹²See on meie leib; me võtsime selle soojalt oma kodadest teeroaks päeval, kui lahkusime, et tulla teie juurde; ja vaata, see on nüüd kuivanud ja murenenud.

¹²Vort Brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er det tørt og mullent;

¹³Ja need veinilähkrid, mis me täitsime, olid uued, aga vaata, need on nüüd lõhkenud. Ja meie riided ja jalatsid on kulunud väga pikal teel.'

¹³og vore Vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore Klæder og Sko her er slidte, fordi Vejen var så lang!"

¹⁴Siis mehed võtsid nende teeroast ega küsinud nõu Issandalt.

¹⁴Så tog Mændene af deres Rejsetæring; men HERREN rådspurgte de ikke.

¹⁵Ja Joosua tegi nendega rahu ning sõlmis nendega lepingu, et ta jätab nad elama; ja koguduse ülemad vandusid neile.

¹⁵Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og Menighedens Øverster tilsvor dem det.

¹⁶Aga pärast kolme päeva möödumist, kui nad olid teinud nendega lepingu, said nad kuulda, et need olid nende lähedalt ja elasid nende keskel.

¹⁶Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hørte de, at de var fra den nærmeste Omegn og boede midt iblandt dem.

¹⁷Siis Iisraeli lapsed läksid teele ja jõudsid kolmandal päeval nende linnade juurde; nende linnad olid Gibeon, Kefiira, Beerot ja Kirjat-Jearim.

¹⁷Og Israeliterne brød op og kom den tredje Dag til deres Byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.

¹⁸Aga Iisraeli lapsed ei löönud neid maha, sest koguduse ülemad olid neile vandunud Issanda, Iisraeli Jumala juures; ent terve kogudus nurises ülemate pärast.

¹⁸Men Israeliterne dræbte dem ikke, fordi Menighedens Øverster havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede hele Menigheden mod Øversterne;

¹⁹Siis ütlesid kõik ülemad tervele kogudusele: 'Me oleme neile vandunud Issanda, Iisraeli Jumala juures, nüüd ei või me neisse puutuda.

¹⁹men alle Øversterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem noget ondt.

²⁰Me teeme nendega seda, et jätame nad elama, et meie peale ei tuleks viha vande pärast, mille neile vandusime.'

²⁰Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres Liv, at der ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:

²¹Ja ülemad ütlesid neile, et nad jäävad elama ja neist saavad puuraiujad ja veekandjad tervele kogudusele, nagu ülemad neile on öelnud.

²¹De skal blive i Live, men være Brændehuggere og Vandbærere for hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som Øverstene havde sagt.

²²Ja Joosua kutsus nad ning rääkis nendega, öeldes: 'Miks petsite meid ja ütlesite: Me oleme teist väga kaugel, ise aga elate meie keskel?

²²Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: "Hvorfor førte I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, skønt I bor her midt iblandt os?

²³Seepärast olge nüüd neetud! Ärgu lõppegu iialgi teie hulgast sulased, puuraiujad ja veekandjad mu Jumala koja tarvis!'

²³Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen Sinde ophøre at være Træl; Brændehuggere og Vandbærere skal I være ved min Gus Hus!"

²⁴Ja nemad vastasid Joosuale ning ütlesid: 'Et su sulastele oli kindlasti räägitud, kuidas Issand, su Jumal, oma sulast Moosest oli käskinud anda teile kogu maa ja hävitada teie eest kõik maa elanikud, siis me kartsime teie ees väga oma elu pärast ja tegime seda.

²⁴De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trælle sagt, at HERREN din Gud pålagde sin Tjener Moses, at når han gav eder hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran eder. Da påkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv; derfor handlede vi således.

²⁵Ja nüüd, vaata, me oleme sinu käes, talita meiega, nagu sinu silmis hea ja õige on teha!'

²⁵Men se, nu er vi i din Hånd; gør med os, som det tykkes dig godt og ret!"

²⁶Ja ta talitas nendega nõnda: ta päästis nad Iisraeli laste käest ja neid ei tapetud.

²⁶Da handlede han således med dem; han friede dem fra Israeliternes Hånd, så de ikke dræbte dem;

²⁷Ja sel päeval pani Joosua nad puuraiujaiks ja veetoojaiks kogudusele ning Issanda altarile kuni tänapäevani paigas, mille tema välja valib.

²⁷men Josua gjorde dem den Dag til Brændehuggere og Vandbærere for Menigheden og for HERRENs Alter på det Sted, han vilde udvælge. Og det er de den Dag i Dag.