¹Aga vaadates ümber nägi Jeesus rikkaid oma ande ohvrikirstu panevat.

¹Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken.

²Ta nägi ka üht vaest lesknaist panevat sinna kaks leptonit

²Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri.

³ja ütles: 'Tõesti, ma ütlen teile, see vaene lesknaine pani rohkem kui kõik muud,

³Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle.

⁴sest need kõik panid oma küllusest Jumalale anniks, kuid tema pani oma kehvusest kogu elatise, mis tal oli.'

⁴Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."

⁵Ja kui mõned ütlesid pühakoja kohta, et see on ilusate kividega ja tõotusandidega ehitud, siis Jeesus ütles:

⁵Og da nogle sagde om Helligdommen, at den var prydet med smukke Sten og Tempelgaver. sagde han:

⁶'Päevad tulevad, mil sellest kõigest, mida te näete, ei jäeta kivi kivi peale, mida maha ei kistaks!'

⁶"Disse Ting, som I se - der skal komme Dage, da der ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

⁷Aga nad küsisid temalt: 'Õpetaja, millal need siis tulevad ja mis on tunnustäheks, kui need peavad sündima?'

⁷Men de spurgte ham og sagde: "Mester! når skal dette da ske? og hvad er Tegnet på, når dette skal ske?"

⁸Jeesus ütles: 'Vaadake, et teid ei eksitataks! Sest paljud tulevad minu nimel, öeldes: 'Mina see olen!' ja 'Aeg on lähedal!' Ärge minge nende järel!

⁸Men han sagde: "Ser til, at I ikke blive forførte; thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig, og: Tiden er kommen nær. Går ikke efter dem!

⁹Aga kui te kuulete sõdadest ja rahutustest, siis ärge kartke, sest see kõik peab enne sündima, kuid lõpp ei ole veel niipea käes.'

⁹Men når I høre om Krige og Oprør, da forskrækkes ikke; thi dette må først ske, men Enden er der ikke straks."

¹⁰Siis ta ütles neile: 'Rahvas tõuseb rahva vastu ja kuningriik kuningriigi vastu.

¹⁰Da sagde han til dem: "Folk skal rejse sig imod Folk, og Rige imod Rige.

¹¹Tuleb suuri maavärinaid ning kohati näljahäda ja katku ning hirmsaid ja suuri tunnustähti taevast.

¹¹Og store Jordskælv skal der være her og der og Hungersnød og Pest, og der skal ske frygtelige Ting og store Tegn fra Himmelen.

¹²Aga enne seda kõike panevad nad oma käed teie külge ja kiusavad teid taga, andes teid ära sünagoogidesse ja vanglatesse, teid veetakse kuningate ja maavalitsejate ette minu nime pärast.

¹²Men forud for alt dette skulle de lægge Hånd på eder og forfølge eder og overgive eder til Synagoger og Fængsler, og I skulle føres frem for Konger og Landshøvdinger for mit Navns Skyld.

¹³See annab teile võimaluse tunnistamiseks.

¹³Det skal falde ud for eder til Vidnesbyrd.

¹⁴Jätke siis meelde, et te ette ei muretseks, mida eneste eest kosta,

¹⁴Lægger det da på Hjerte, at I ikke forud skulle overtænke, hvorledes I skulde forsvare eder.

¹⁵sest mina ise annan teile suu ja tarkuse, mille vastu ei saa seista ega rääkida keegi teie vastastest.

¹⁵Thi jeg, vil give eder Mund og Visdom, som alle eders Modstandere ikke skulle kunne modstå eller modsige.

¹⁶Aga ka teie vanemad ja vennad ja sugulased ja sõbrad reedavad teid ja lasevad mõned teie seast surmata,

¹⁶Men I skulle endog forrådes af Forældre og Brødre og Frænder og Venner, og de skulle slå nogle af eder ihjel.

¹⁷ning teie saate kõikide vihaalusteks minu nime pärast.

¹⁷Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld.

¹⁸Ent juuksekarvgi ei saa hukka teie peast.

¹⁸Og ikke et Hår på eders Hoved skal gå tabt.

¹⁹Oma vastupidavusega kannatustes te pärite oma hinge.

¹⁹Ved eders Udholdenhed skulle I vinde eders Sjæle.

²⁰Aga kui te näete Jeruusalemma sõjalaagreist piiratuna, siis mõistke, et selle laastamine on lähedal.

²⁰Men når I se Jerusalem omringet af Krigshære, da forstår, at dens Ødelæggelse er kommen nær.

²¹Siis need, kes on Juudamaal, põgenegu mägedele, ja need, kes on linnas, mingu välja, ja kes on maal, ärgu tulgu linna,

²¹Da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene; og de, som ere inde i Staden, skulle vige bort derfra; og de, som ere på Landet, skulle ikke gå ind i den.

²²sest need on kättemaksupäevad, et kõik läheks täide, mis on kirjutatud.

²²Thi disse ere Hævnens Dage, da alt, hvad skrevet er, skal opfyldes.

²³Häda neile, kes on lapseootel, ja neile, kes imetavad neil päevil, sest suur kitsikus tuleb maa peale ja viha selle rahva vastu.

²³Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage; thi der skal være stor Nød på Jorden og Vrede over dette Folk.

²⁴Ja nad langevad mõõgatera läbi ja nad viiakse vangi kõigi rahvaste sekka, ja Jeruusalemm jääb paganatele tallata, kuni paganate ajad saavad täis.

²⁴Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes.

²⁵Ja päikeses ja kuus ja tähtedes on siis tunnustähti ja maa peal on rahvastel kitsikus ja nõutus merekohina ja veevoogude pärast.

²⁵Og der skal ske Tegn i Sol og Måne og Stjerner, og på Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse over Havets og Bølgernes Brusen,

²⁶Inimesed jäävad hingetuks maailma peale tulevate sündmuste kartuses ja ootuses, sest taeva vägesid kõigutatakse.

²⁶medens Mennesker forsmægte af Frygt og Forventning om de Ting, som komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle rystes.

²⁷Ja siis nad näevad Inimese Poega tulevat pilve sees väega ja suure hiilgusega.

²⁷Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Sky med Kraft og megen Herlighed.

²⁸Aga kui kõik see hakkab sündima, siis tõstke oma pea ja vaadake üles, sest teie lunastus läheneb!'

²⁸Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til."

²⁹Ja ta rääkis neile võrdumi: 'Vaadake viigipuud ja kõiki puid:

²⁹Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne;

³⁰kui nad juba pakatavad, siis seda nähes te tunnete iseenesest, et suvi on juba lähedal.

³⁰når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær.

³¹Nõnda ka teie, kui te näete kõike seda sündivat, tundke, et Jumala riik on lähedal!

³¹Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.

³²Tõesti, ma ütlen teile, see sugupõlv ei kao, kuni kõik on sündinud.

³²Sandelig, siger jeg eder, at denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend det er sket alt sammen.

³³Taevas ja maa hävivad, aga minu sõnad ei hävi.

³³Himmelen og Jorden skulle forgå; men mine Ord skulle ingenlunde forgå.

³⁴Aga hoidke end, et teie süda ei oleks koormatud liigsöömise ega purjutamise ega argielu muredega ja et see päev ei tuleks teie peale äkitselt

³⁴Men vogter eder, at eders Hjerter ikke, nogen Tid besværes af Svir og Drukkenskab og timelige Bekymringer, så hin dag kommer pludseligt over eder som en Snare.

³⁵otsekui linnupael, sest see tuleb kõikide peale, kes maa peal asuvad!

³⁵Thi komme skal den over alle dem, der bo på hele Jordens Flade.

³⁶Valvake siis igal ajal, paludes, et te oleksite väärilised põgenema kõige selle eest, mis tuleb, ja seisma Inimese Poja ees!'

³⁶Og våger og beder til enhver Tid, for at I må blive i Stand til at undfly alle disse Ting, som skulle ske, og bestå for Menneskesønnen."

³⁷Aga Jeesus oli päeva ajal õpetamas pühakojas, ööseks aga läks välja ööbima mäele, mida hüütakse Õlimäeks.

³⁷Men han lærte om Dagene i Helligdommen, men om Nætterne gik han ud og overnattede på det Bjerg, som kaldes Oliebjerget.

³⁸Ja kõik rahvas tuli varahommikul tema juurde pühakotta teda kuulama.

³⁸Og hele Folket kom årle til ham i Helligdommen for at høre ham.