¹Aga lähenes hapnemata leibade püha, mida hüütakse paasaks,

¹Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

²ning ülempreestrid ja kirjatundjad otsisid võimalust, kuidas Jeesust hukata, sest nad kartsid rahvast.

²Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

³Aga saatan oli läinud Juuda sisse, keda hüüti Iskariotiks, kes oli nende kaheteistkümne hulgast,

³Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

⁴ja Juudas läks ja rääkis kokku ülempreestrite ja templivalvuritega selles, kuidas ta saaks Jeesuse ära anda nende kätte.

⁴Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

⁵Ja nad said rõõmsaks ja leppisid temaga kokku, et nad annavad talle raha.

⁵Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

⁶Ja Juudas nõustus ning hakkas otsima Jeesuse äraandmiseks parajat aega, mil rahvahulka pole ta ümber.

⁶Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

⁷Saabus hapnemata leibade püha, mil paasatall pidi tapetama,

⁷Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

⁸ja Jeesus läkitas Peetruse ja Johannese ning ütles: 'Minge ja valmistage meile paasa, et me seda sööksime!'

⁸Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

⁹Nemad küsisid temalt: 'Kuhu sa tahad, et me selle valmistaksime?'

⁹Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

¹⁰Tema ütles neile: 'Vaata, kui te lähete linna sisse, siis te kohtate veekruusi kandvat inimest. Minge temaga kaasa sinna majja, kuhu ta sisse astub,

¹⁰Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

¹¹ja ütelge selle maja peremehele: 'Õpetaja ütleb sulle: Kus on võõrastetuba, kus ma võiksin süüa paasat oma jüngritega?'

¹¹og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

¹²Siis too näitab teile suurt vaipadega kaetud ülemist tuba, seal valmistage!'

¹²Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

¹³Nad läksid ja leidsid nõnda, nagu Jeesus neile oli öelnud. Ja nad valmistasid paasasöömaaja.

¹³Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

¹⁴Ja kui tund tuli, istus Jeesus maha ja apostlid koos temaga.

¹⁴Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

¹⁵Ja ta ütles neile: 'Ma olen südamest igatsenud seda paasat süüa teiega enne oma kannatamist,

¹⁵Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

¹⁶sest ma ütlen teile, ma ei söö seda enam, kuni kõik on läinud täide Jumala riigis.'

¹⁶Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

¹⁷Ja ta võttis karika, tänas ning ütles: 'Võtke see ning jagage eneste vahel!

¹⁷Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

¹⁸Sest ma ütlen teile, mina ei joo nüüdsest peale viinapuu viljast, kuni Jumala riik on tulnud.'

¹⁸Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

¹⁹Ja ta võttis leiva, tänas ja murdis ja andis neile, öeldes: 'See on minu ihu, mis teie eest antakse. Seda tehke minu mälestuseks!'

¹⁹Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

²⁰Selsamal kombel võttis ta ka karika pärast õhtusöömaaega ja ütles: 'See karikas on uus leping minu veres, mis teie eest valatakse.

²⁰Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

²¹Siiski, vaata, minu äraandja käsi on minuga lauas,

²¹Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

²²sest Inimese Poeg läheb küll ära, nii nagu see on määratud, ometi häda sellele inimesele, kes ta ära annab!'

²²Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

²³Ja nemad hakkasid omavahel arutama, kes see küll võiks nende seast olla, kes seda kavatseb teha.

²³Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

²⁴Aga nende seas tõusis ka vaidlus, keda nendest tuleks arvata teistest suuremaks.

²⁴Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

²⁵Ent Jeesus ütles neile: 'Rahvaste kuningad peremehetsevad nende üle ja neid, kes nende kallal meelevallatsevad, hüütakse 'heategijaiks'.

²⁵Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

²⁶Nõnda ei tohi olla teie seas, vaid suurim teie seas olgu nagu noorim, ja juht nagu see, kes teenib.

²⁶I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

²⁷Sest kumb on suurem, kas see, kes istub lauas, või see, kes teenib? Eks see, kes istub lauas? Ent mina olen teie seas nõnda nagu see, kes teenib.

²⁷Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

²⁸Aga teie olete need, kes minu juures on püsinud mu kiusatustes,

²⁸Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

²⁹ja mina sean teile kuningriigi, nõnda nagu minu Isa mulle on seadnud,

²⁹Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

³⁰et te sööksite ja jooksite minu lauas minu riigis ja istuksite troonidel, mõistes kohut Iisraeli kaheteistkümnele suguharule.

³⁰at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

³¹Siimon, Siimon, vaata, saatan on väga püüdnud sõeluda teid nagu nisu!

³¹Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

³²Aga mina olen sinu pärast Jumalat palunud, et su usk ei lõpeks. Ja kui sa ükskord pöördud, siis kinnita oma vendi!'

³²Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

³³Peetrus ütles talle: 'Issand, ma olen valmis minema sinuga niihästi vangi kui surma!'

³³Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

³⁴Jeesus aga ütles: 'Ma ütlen sulle, Peetrus, kukk ei laula täna enne, kui sa oled kolm korda salanud, et sa mind tunned!'

³⁴Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

³⁵Ja Jeesus ütles neile: 'Kui ma läkitasin teid kukruta ja paunata ja jalatsiteta, kas teil oli midagi puudu?' Nemad ütlesid: 'Ei midagi.'

³⁵Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

³⁶Siis ta ütles neile: 'Kuid nüüd, kellel on kukkur, võtku see kaasa, nõndasamuti ka paun, ja kellel ei ole, see müügu ära oma kuub ja ostku mõõk!

³⁶Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

³⁷Sest ma ütlen teile, minus peab minema täide, mis on kirjutatud: Ta on ülekohtuste sekka arvatud. Sest ka see, mis minu kohta käib, on lõpul.'

³⁷Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

³⁸Aga nemad ütlesid: 'Issand, ennäe, siin on kaks mõõka.' Tema ütles neile: 'Sellest on küllalt.'

³⁸Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

³⁹Ja Jeesus läks välja ning tuli harjumuspäraselt Õlimäele, ja jüngrid järgnesid talle.

³⁹Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

⁴⁰Ja kui ta sinna paika jõudis, siis ta ütles neile: 'Palvetage, et te ei satuks kiusatusse!'

⁴⁰Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

⁴¹Ta ise läks neist eemale kiviviske kaugusele, langes põlvili maha ja palvetas:

⁴¹Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

⁴²'Isa, kui sa tahad, võta see karikas minult ära! Ometi ärgu sündigu minu tahtmine, vaid sinu oma!'

⁴²"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

⁴³[Siis ilmus talle ingel taevast teda kinnitama.

⁴³Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

⁴⁴Ja raskesti heideldes palvetas ta veelgi pingsamalt, ja ta higi muutus nagu maha tilkuvateks verepiiskadeks.]

⁴⁴Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

⁴⁵Ja palvetamast tõustes tuli Jeesus oma jüngrite juurde ja leidis nad magamas kurbuse pärast.

⁴⁵Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

⁴⁶Ja ta ütles neile: 'Miks te magate? Tõuske üles ja palvetage, et te ei satuks kiusatusse!'

⁴⁶Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

⁴⁷Kui Jeesus alles rääkis, vaata, tuli rahvajõuk, ja see, keda hüüti Juudaks - üks neist kaheteistkümnest -, käis nende ees ja astus Jeesuse juurde talle suud andma.

⁴⁷Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

⁴⁸Aga Jeesus ütles talle: 'Juudas, kas sa annad Inimese Poja suudlusega ära?'

⁴⁸Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

⁴⁹Kui tema jüngrid nägid, mis on tulemas, ütlesid nad: 'Issand, kas me lööme nüüd mõõgaga sekka?'

⁴⁹Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

⁵⁰Ja üks neist lõigi ülempreestri sulast ning raius ära tema parema kõrva.

⁵⁰Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

⁵¹Aga Jeesus kostis: 'Jätke see!' Ja ta puudutas tema kõrva ja tegi ta terveks.

⁵¹Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

⁵²Aga Jeesus ütles ülempreestritele ja templivalvuritele ja vanematele, kes tema vastu olid tulnud: 'Kas te olete nagu teeröövli kallale tulnud mõõkade ja nuiadega?

⁵²Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

⁵³Kui ma olin päevast päeva teie juures pühakojas, siis te ei pannud käsi mu külge. Kuid see on teie tund ja pimeduse meelevald.'

⁵³Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

⁵⁴Aga nad võtsid Jeesuse kinni ja viisid ära ja tõid ülempreestri majja. Ent Peetrus järgnes eemalt.

⁵⁴Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

⁵⁵Ja kui nad keset õue tule süütasid ja üheskoos maha istusid, istus ka Peetrus nende sekka.

⁵⁵Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

⁵⁶Aga üks teenijatüdruk nägi teda tule valgel istuvat ja ütles ainiti tema peale vaadates: 'Ka tema oli koos Jeesusega.'

⁵⁶Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

⁵⁷Peetrus aga salgas: 'Naine, ma ei tunne teda.'

⁵⁷Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

⁵⁸Natukese aja pärast lausus üks mees Peetrust nähes: 'Ka sina oled nende seast.' Peetrus aga lausus: 'Inimene, ma ei ole.'

⁵⁸Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

⁵⁹Ja umbes tund aega hiljem kinnitas seda keegi teine: 'Tõepoolest, ka tema oli Jeesusega, ta on ju galilealane.'

⁵⁹Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

⁶⁰Peetrus aga ütles: 'Inimene, ma ei mõista, mida sa räägid.' Ja otsekohe, kui ta alles rääkis, laulis kukk.

⁶⁰Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

⁶¹Ning Issand pöördus ja vaatas Peetrusele otsa ja Peetrusele tuli meelde Issanda sõna, kuidas ta temale oli öelnud: 'Enne kui täna kukk laulab, salgad sina mu kolm korda ära.'

⁶¹Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

⁶²Ja sealt välja minnes puhkes ta kibedasti nutma.

⁶²Og han gik udenfor og græd bitterligt.

⁶³Aga mehed, kes Jeesust kinni pidasid, teotasid teda ja peksid.

⁶³Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

⁶⁴Nad katsid kinni ta silmad ja küsisid temalt: 'Ütle prohvetlikult, kes see on, kes sind lõi?'

⁶⁴og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

⁶⁵Ja nad teotasid teda paljude pilkesõnadega.

⁶⁵Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

⁶⁶Ja kui valgeks läks, kogunes rahva vanematekogu, ülempreestrid ja ka kirjatundjad, ning nad viisid Jeesuse Suurkohtu ette

⁶⁶Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

⁶⁷ja ütlesid: 'Kui sina oled Messias, siis ütle meile!' Aga tema ütles neile: 'Kui ma teile ütleksin, ei usuks te mitte,

⁶⁷og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

⁶⁸ja kui ma küsiksin, ei vastaks te mitte.

⁶⁸Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

⁶⁹Ent nüüdsest peale istub Inimese Poeg Jumala väe paremal käel.'

⁶⁹Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

⁷⁰Aga nad kõik ütlesid: 'Sina oled siis Jumala Poeg?' Aga Jeesus lausus neile: 'Need on teie sõnad, et mina olen.'

⁷⁰Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

⁷¹Nemad aga ütlesid: 'Mis tunnistust meil veel on vaja? Oleme ju ise seda kuulnud tema suust!'

⁷¹Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"