¹Ja Jeesus tõusis ja tuli Juudamaa alale sinnapoole Jordanit. Ja ta juurde voolas kokku rahvast ja ta õpetas neid, nagu tal oli tavaks.

¹Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.

²Ja Jeesuse juurde astus varisere, kes küsisid temalt teda kiusates: 'Kas mees tohib lahutada oma naisest?'

²Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"

³Aga tema vastas neile: 'Mida Mooses teil käskis?'

³Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"

⁴Nemad ütlesid: 'Mooses lubas kirjutada lahutustunnistuse, kui tahetakse naisest lahutada.'

⁴Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."

⁵Jeesus ütles aga neile: 'Teie kõva südame pärast kirjutas ta teile selle käsu,

⁵Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.

⁶aga loomise algul lõi Jumal inimese meheks ja naiseks.

⁶Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.

⁷Seepärast jätab mees oma isa ja ema ja hoiab oma naise poole

⁷Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;

⁸ja need kaks saavad üheks, nõnda et nad enam ei ole kaks, vaid üks liha.

⁸og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.

⁹Mis nüüd Jumal on ühte pannud, seda ärgu inimene lahutagu!'

⁹Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.

¹⁰Ja kodus hakkasid jüngrid taas temalt selle kohta küsima

¹⁰Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.

¹¹ja Jeesus ütles neile: 'Kes iganes lahutab oma naisest ja võtab teise, rikub tollega abielu,

¹¹Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.

¹²ja kui naine on lahutanud oma mehest ja läheb teisele, rikub ta abielu.'

¹²Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."

¹³Ja Jeesuse juurde toodi lapsi, et ta neid puudutaks. Ent jüngrid sõitlesid toojaid.

¹³Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

¹⁴Aga Jeesus sai seda nähes pahaseks ja ta ütles neile: 'Laske lapsed minu juurde tulla, ärge keelake neid, sest selliste päralt on Jumala riik!

¹⁴Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.

¹⁵Tõesti, ma ütlen teile, kes iganes Jumala riiki vastu ei võta nagu laps, ei saa sinna.'

¹⁵Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

¹⁶Ja ta kaisutas neid ja õnnistas neid, pannes käed nende peale.

¹⁶Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.

¹⁷Ja kui Jeesus läks teele, jooksis keegi tema juurde ja küsis temalt ta ette põlvili heites: 'Hea Õpetaja, mis ma pean tegema, et ma päriksin igavese elu?'

¹⁷Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

¹⁸Jeesus aga ütles talle: 'Miks sa nimetad mind heaks? Ei ole hea keegi muu kui üks - Jumal.

¹⁸Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.

¹⁹Käske sa tead: ära tapa, ära riku abielu, ära varasta, ära anna valetunnistust, ära peta, austa oma isa ja ema!'

¹⁹Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."

²⁰Tema aga lausus talle: 'Õpetaja, seda kõike olen ma pidanud oma noorusest alates.'

²⁰Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

²¹Jeesus aga, vaadanud talle otsa, tundis armastust ta vastu ja ütles talle: 'Üks asi puudub sul. Mine müü kõik, mis sul on, ja anna vaestele, ja sul on aare taevas, ning tule järgne mulle!'

²¹Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

²²Noormees kurvastas nende sõnade pärast ja lahkus rõhutuna, sest ta oli suure varanduse omanik.

²²Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

²³Ja vaadanud ringi enda ümber, ütles Jeesus oma jüngritele: 'Kui vaevaliselt lähevad rikkad Jumala riiki!'

²³Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"

²⁴Aga jüngrid hämmastusid tema sõnade peale. Jeesus aga ütles neile uuesti: 'Lapsed, kui raske on minna Jumala riiki!

²⁴Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!

²⁵Hõlpsam on kaamelil minna läbi nõelasilma kui rikkal minna Jumala riiki!'

²⁵Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

²⁶Aga nemad hämmastusid üliväga ja ütlesid üksteisele: 'Ja kes siis võib pääseda?'

²⁶Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"

²⁷Jeesus ütles neile otsa vaadates: 'Inimeste käes on see võimatu, mitte aga Jumala käes, sest Jumala käes on kõik võimalik.'

²⁷Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."

²⁸Peetrus hakkas talle rääkima: 'Vaata, meie oleme jätnud kõik maha ja järgnenud sulle!'

²⁸Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."

²⁹Jeesus lausus: 'Tõesti, ma ütlen teile, ei ole kedagi, kes on maha jätnud maja või vennad või õed või ema või isa või lapsed või põllud minu pärast ja evangeeliumi pärast

²⁹Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,

³⁰ega saaks vastu nüüd, selsamal ajal sajavõrra maju ja vendi ja õdesid ja emasid ja lapsi ja põlde tagakiusamise kestelgi, ning tuleval ajastul igavest elu.

³⁰uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.

³¹Aga paljud esimesed jäävad viimasteks ja viimased saavad esimesteks.'

³¹Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."

³²Aga nad olid minemas teel üles Jeruusalemma ja Jeesus käis nende ees, ja nad olid ehmunud, aga kaasaminejad kartsid. Ja võttes need kaksteist taas endaga, hakkas Jeesus neile rääkima, mis teda ees ootab:

³²Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham

³³'Vaata, me läheme üles Jeruusalemma ja Inimese Poeg antakse ülempreestrite ja kirjatundjate kätte ning need mõistavad ta surma ja annavad paganate kätte

³³"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;

³⁴ning need teotavad teda ja sülitavad ta peale ja piitsutavad teda ja tapavad ta ära ning kolme päeva pärast tõuseb ta üles.'

³⁴og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."

³⁵Ja Sebedeuse pojad Jaakobus ja Johannes astusid Jeesuse juurde ja ütlesid talle: 'Õpetaja, me tahame, et sa meile teeksid, mida me iganes palume.'

³⁵Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."

³⁶Jeesus küsis: 'Mida te tahate, et ma teile teeksin?'

³⁶Og han sag,de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"

³⁷Nemad ütlesid talle: 'Luba meile, et me istuksime sinu kirkuses üks sinu paremal ja teine sinu pahemal käel!'

³⁷Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."

³⁸Jeesus ütles neile: 'Teie ei tea, mida te palute. Kas te võite juua karikast, mida mina joon, või saada ristitud selle ristimisega, millega mind ristitakse?'

³⁸Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"

³⁹Nemad ütlesid talle: 'Võime küll!' Jeesus aga ütles neile: 'Küllap te joote karikast, millest mina joon, ja teid ristitakse ristimisega, millega mind ristitakse,

³⁹Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;

⁴⁰kuid istumist mu paremal või pahemal käel ei ole minu anda, vaid see antakse neile, kellele see on valmistatud.'

⁴⁰men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."

⁴¹Ja kui need kümme sellest kuulsid, said nad pahaseks Jaakobuse ja Johannese peale.

⁴¹Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.

⁴²Ja Jeesus kutsus nad enese juurde ja ütles neile: 'Te teate, et need, keda peetakse rahvaste valitsejateks, peremehetsevad nende üle ja nende suured meelevallatsevad nende kallal.

⁴²Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.

⁴³Nõnda ärgu olgu teie seas, vaid kes iganes teie seas tahab saada suureks, olgu teie teenija,

⁴³Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;

⁴⁴ning kes iganes teie seas tahab olla esimene, olgu kõigi sulane,

⁴⁴og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;

⁴⁵sest ka Inimese Poeg ei ole tulnud, et lasta ennast teenida, vaid et ise teenida ja anda oma elu lunaks paljude eest!'

⁴⁵thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

⁴⁶Ja nad tulid Jeerikosse. Ja kui Jeesus ja ta jüngrid koos üsna suure rahvahulgaga Jeerikost välja läksid, istus tee ääres pime kerjus Bartimeus, Timeuse poeg.

⁴⁶Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.

⁴⁷Ja kui see kuulis, et Jeesus Naatsaretlane on seal, hakkas ta karjuma: 'Jeesus, Taaveti Poeg, halasta minu peale!'

⁴⁷Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"

⁴⁸Ja paljud sõitlesid teda, et ta vaikiks, tema aga karjus veelgi enam: 'Taaveti Poeg, halasta minu peale!'

⁴⁸Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

⁴⁹Ja Jeesus ütles seisatades: 'Kutsuge ta siia!' Ja nad kutsusid pimedat: 'Ole julge, tõuse üles, tema kutsub sind!'

⁴⁹Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."

⁵⁰Pime viskas kuue seljast, hüppas püsti ja tuli Jeesuse juurde.

⁵⁰Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.

⁵¹Ja Jeesus päris temalt: 'Mida sa tahad, et ma sulle teeksin?' Aga pime ütles talle: 'Rabbuuni, et ma jälle näeksin!'

⁵¹Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"

⁵²Ja Jeesus ütles talle: 'Mine, sinu usk on su päästnud!' Ja kohe nägi ta jälle ning läks Jeesusega teele kaasa.

⁵²Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.