¹Ja ta ütles neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, siin seisjatest on mõned, kes ei maitse surma enne, kui näevad Jumala riiki tulnud olevat väega.'

¹Og han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Guds Rige være kommet med Kraft."

²Ja kuue päeva pärast võttis Jeesus kaasa Peetruse ja Jaakobuse ja Johannese ning viis nad omaette kõrgele mäele. Ja teda muudeti nende ees,

²Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem alene afsides op på et højt Bjerg, og han blev forvandlet for deres Øjne.

³ta rõivad hakkasid erevalgena hiilgama, selliseks ei suuda ükski maapealne vanutaja neid valgendada.

³Og hans Klæder bleve skinnende, meget hvide, så at ingen Blegemand på Jorden kan gøre Klæder så hvide.

⁴Ja Eelija koos Moosesega näitas ennast neile, ja need kõnelesid Jeesusega.

⁴Og Elias tillige med Moses viste sig for dem, og de samtalede med Jesus.

⁵Peetrus vastas ning ütles: 'Rabi, siin on meil hea olla, teeme kolm lehtmaja: sinule ühe ja Moosesele ühe ja Eelijale ühe.'

⁵Og Peter tog til Orde og siger til Jesus: "Rabbi! det er godt, at vi ere her, og lader os gøre tre Hytter, dig en og Moses en og Elias en."

⁶Ta ju ei teadnud, mida öelda, sest neid valdas suur hirm.

⁶Thi han vidste ikke, hvad han skulde sige; thi de vare blevne helt forfærdede.

⁷Ja tekkis pilv, mis neid varjas, ja pilvest kostis hääl: 'See on mu armas Poeg, teda kuulake!'

⁷Og der kom en Sky, som overskyggede dem; og en Røst kom fra Skyen: "Denne er min Søn, den elskede, hører ham!"

⁸Ja järsku, kui nad ringi vaatasid, ei näinud nad enam kedagi muud kui Jeesust üksi endi juures.

⁸Og pludseligt, da de så sig om, så de ingen mere uden Jesus alene hos dem.

⁹Ja kui nad mäelt lahkusid, keelas Jeesus neid, et nad kellelegi ei jutustaks, mida nad olid näinud, enne kui Inimese Poeg on üles tõusnud surnuist.

⁹Og da de gik ned fra Bjerget, bød han dem, at de ikke måtte fortælle nogen, hvad de havde set, førend Menneskesønnen var opstanden fra de døde.

¹⁰Ja nad pidasid meeles need sõnad, ent omavahel arutasid: 'Mida tähendab surnuist üles tõusma?'

¹⁰Og de fastholdt dette Ord hos sig selv og spurgte hverandre, hvad det er at opstå fra de døde.

¹¹Ja nad küsisid Jeesuselt: 'Miks kirjatundjad ütlevad, et enne peab tulema Eelija?'

¹¹Og de spurgte ham og sagde: "De skriftkloge sige jo, at Elias bør først komme?"

¹²Aga tema lausus neile: 'Eelija tuleb küll enne ja seab kõik korda, aga kuidas on kirjutatud Inimese Pojast, et temal tuleb palju kannatada ja teda põlatakse?

¹²Men han sagde til dem: "Elias kommer først og genopretter alting; og hvorledes er der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og foragtes.

¹³Aga ma ütlen teile, Eelija on juba tulnud, ent nad on talle teinud, mida kõike aga tahtsid, nii nagu temast on kirjutatud.'

¹³Men jeg siger eder, at både er Elias kommen, og de gjorde ved ham alt, hvad de vilde, efter som der er skrevet om ham."

¹⁴Ja kui nad tulid jüngrite juurde, nägid nad suurt rahvahulka nende ümber ja kirjatundjaid jüngritega vaidlemas.

¹⁴Og da de kom til Disciplene, så de en stor Skare omkring dem og skriftkloge, som tvistedes med dem.

¹⁵Niipea kui rahvahulk Jeesust nägi, olid nad kõik väga hämmastunud, jooksid tema juurde ja tervitasid teda.

¹⁵Og straks studsede hele Skaren, da de så ham, og de løb hen og hilsede ham.

¹⁶Ja Jeesus küsis neilt: 'Miks te vaidlete nendega?'

¹⁶Og han spurgte dem: "Hvorom tvistes I med dem?"

¹⁷Keegi rahva hulgast vastas talle: 'Õpetaja, ma tõin sinu juurde oma poja, kellel on keeletu vaim,

¹⁷Og en af Skaren svarede ham: "Mester! jeg har bragt min Søn til dig; han har en målløs Ånd.

¹⁸ja kus tahes see teda tabab, paiskab see ta maha ja siis mu poeg ajab vahtu suust ja kiristab hambaid ja kangestub. Ja ma ütlesin su jüngritele, et nad ajaksid selle välja, ent nad ei suutnud.'

¹⁸Og hvor som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer Tænder, og han visner hen; og jeg har sagt til dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke."

¹⁹Aga tema vastas neile: 'Oh uskmatu sugupõlv! Kui kaua ma pean teie juures olema? Kui kaua tuleb mul teiega kannatlik olla? Tooge ta minu juurde!'

¹⁹Men han svarede dem og sagde: "O du vantro Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer ham til mig!"

²⁰Ja nad tõid ta Jeesuse juurde ja Jeesust nähes raputas vaim kohe poissi ja poiss kukkus maha ja vähkres vahtu suust ajades.

²⁰Og de ledte ham frem til ham; og da han så ham, sled Ånden straks i ham, og han faldt om på Jorden og væltede sig og fraadede.

²¹Ja Jeesus küsis tema isalt: 'Kui kaua see juba temaga nõnda on?' Aga tema ütles: 'Lapsest saadik,

²¹Og han spurgte hans Fader: "Hvor længe er det siden, at dette er kommet over ham?" Men han sagde: "Fra Barndommen af;

²²ja see vaim on teda sageli visanud ka tulle ja vette, et teda hukata. Aga kui sa midagi võid - tunne meile kaasa ja aita meid!'

²²og den har ofte kastet ham både i Ild og i Vand for at ødelægge ham; men om du formår noget, da forbarm dig over os, og hjælp os!"

²³Aga Jeesus ütles talle: 'Sa ütled: Kui sa võid! Kõik on võimalik sellele, kes usub.'

²³Men Jesus sagde til ham: "Om du formår! Alle Ting ere mulige for den, som tror."

²⁴Otsekohe hüüdis lapse isa: 'Ma usun, aita mind mu uskmatuses!'

²⁴Straks råbte Barnets Fader og sagde med Tårer: "Jeg tror, hjælp min Vantro!"

²⁵Aga kui Jeesus nägi, et rahvahulk kokku jookseb, sõitles ta rüvedat vaimu: 'Sina keeletu ja kurt vaim, ma käsin sind, mine temast välja ja ära tule kunagi enam tema sisse!'

²⁵Men da Jesus så, at Skaren stimlede sammen, truede han den urene Ånd og sagde til den: "Du målløse og døve Ånd! jeg byder dig, far ud af ham, og far ikke mere ind i ham!"

²⁶Ja vaim läks välja kisendades ja teda üha raputades ning poiss jäi otsekui surnuks, nii et paljud ütlesid, et ta on surnud.

²⁶Da skreg og sled den meget i ham og for ud, og han blev ligesom død, så at de fleste sagde: "Han er død."

²⁷Aga Jeesus võttis poisi käest kinni, tõstis ta üles, ja poiss tõusis püsti.

²⁷Men Jesus tog ham ved Hånden og rejste ham op; og han stod op.

²⁸Ja kui nad olid koju tulnud, küsisid ta jüngrid temalt omavahel olles: 'Miks meie ei suutnud seda välja ajada?'

²⁸Og da han var kommen ind i et Hus, spurgte hans Disciple ham i Enrum: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"

²⁹Ja Jeesus ütles neile: 'See tõug ei lähe välja millegi muu kui palvega.'

²⁹Og han sagde til dem: "Denne Slags kan ikke fare ud ved noget, uden ved Bøn og Faste."

³⁰Ja kui nad sealt lahkusid, rändasid nad läbi Galilea. Ja Jeesus ei tahtnud, et keegi teda ära tunneks,

³⁰Og da de gik ud derfra, vandrede de igennem Galilæa; og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

³¹sest ta õpetas oma jüngreid ja ütles neile, et Inimese Poeg antakse inimeste kätte ja nad tapavad tema, ja kui ta on tapetud, tõuseb ta kolme päeva pärast üles.

³¹Thi han lærte sine Disciple og sagde til dem: "Menneskesønnen overgives i Menneskers Hænder, og de skulle slå ham ihjel; og når han er ihjelslået, skal han opstå tre Dage efter."

³²Neile aga jäi see ütlus arusaamatuks ja nad kartsid temalt seletust küsida.

³²Men de forstode ikke det Ord og frygtede for at spørge ham.

³³Ja nad tulid Kapernauma. Ja kui nad jõudsid koju, küsis Jeesus neilt: 'Mille üle te tee peal arutlesite?'

³³Og de kom til Kapernaum, og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: "Hvad var det, I overvejede med hverandre på Vejen?"

³⁴Nemad aga jäid vait, sest nad olid teel omavahel arutanud, kes on suurim.

³⁴Men de tav; thi de havde talt med hverandre på Vejen om, hvem der var den største.

³⁵Ja Jeesus istus maha, kutsus need kaksteist ja ütles neile: 'Kui keegi tahab olla esimene, siis ta olgu viimane ja kõikide teenija!'

³⁵Og han satte sig og kaldte på de tolv og siger til dem: "Dersom nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles Tjener."

³⁶Ja ta võttis ühe lapse, pani nende keskele seisma, kaisutas last ja ütles neile:

³⁶Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og tog det i Favn og sagde til dem:

³⁷'Kes iganes ühe niisuguse lapse vastu võtab minu nimel, võtab vastu minu, ja kes iganes vastu võtab minu, võtab vastu mitte minu, vaid minu Läkitaja.'

³⁷"Den, som modtager eet af disse små Børn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ikke mig, men den, som udsendte mig."

³⁸Johannes lausus talle: 'Õpetaja, me nägime üht meest sinu nimel kurje vaime välja ajamas ja me püüdsime teda keelata, sest ta ei käi koos meiega.'

³⁸Johannes sagde til ham: "Mester! vi så en, som ikke følger os, uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os."

³⁹Aga Jeesus ütles: 'Ärge keelake teda, sest ükski, kes teeb minu nimel vägeva teo, ei saa järgmisel hetkel rääkida minust halvasti,

³⁹Men Jesus sagde: "Forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gør en kraftig Gerning i mit Navn og snart efter kan tale ilde om mig.

⁴⁰sest kes ei ole meie vastu, on meie poolt.

⁴⁰Thi den, som ikke er imod os, er for os.

⁴¹Jah, kes iganes annab teile juua kas või karikatäie vett, sellepärast et te olete Kristuse omad, tõesti, ma ütlen teile, ta ei jää oma palgast ilma!

⁴¹Thi den, som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre Kristus til, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn

⁴²Ja kes iganes eksitab kelle tahes neist pisikestest minusse uskujaist, sellele oleks hoopis parem, kui tal oleks veskikivi kaelas ja ta oleks merre visatud.

⁴²Og den, som forarger en af disse små, som tro, for ham var det bedre, at der lå en Møllesten om hans Hals, og han var kastet i Havet.

⁴³Ja kui su käsi sind ajab patustama, raiu ta ära! Sul on parem minna vigasena ellu kui kahe käega põrgusse kustumatusse tulle

⁴³Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,

⁴⁴[kus nende uss ei sure ja tuli ei kustu].

⁴⁴hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

⁴⁵Ja kui su jalg sind ajab patustama, raiu ta ära! Sul on parem minna jalutuna ellu kui kahe jalaga olla visatud põrgusse

⁴⁵Og dersom din Fod forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå lam ind til Livet end at have to Fødder og blive kastet i Helvede,

⁴⁶[kus nende uss ei sure ja tuli ei kustu].

⁴⁶hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

⁴⁷Ja kui su silm sind ajab patustama, kisu ta välja! Sul on parem minna ühe silmaga Jumala riiki kui kahe silmaga olla visatud põrgusse,

⁴⁷Og dersom dit Øje forarger dig, så riv det ud; det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds Rige end at have to Øjne og blive kastet i Helvede,

⁴⁸kus nende uss ei sure ja tuli ei kustu.

⁴⁸hvor deres Orm ikke dør, og Ilden ikke udslukkes.

⁴⁹Sest kõiki soolatakse tulega.

⁴⁹Thi enhver skal saltes med Ild, og alt Offer skal saltes med Salt.)

⁵⁰Sool on hea asi. Aga kui sool läheb magedaks, millega te maitsestate seda? Olgu teil soola enestes ja pidage rahu omavahel!'

⁵⁰Saltet er godt; men dersom Saltet bliver saltløst, hvormed ville I da give det sin Kraft igen? Haver Salt i eder selv, og holder Fred med hverandre!"