¹Ja Jeesus hakkas neile mõistu rääkima: 'Üks inimene istutas viinamäe ja piiras aiaga ja õõnestas kaljusse surutõrre ja ehitas valvetorni. Siis ta andis selle rentnike kätte ning reisis võõrsile.

¹Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.

²Ja parajal ajal läkitas ta sulase rentnike juurde, et see võtaks rentnike käest vastu andami viinamäe viljast.

²Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.

³Rentnikud võtsid aga sulase kinni, peksid teda ja saatsid minema tühjade kätega.

³Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.

⁴Ja taas läkitas ta nende juurde teise sulase. Sellele nad lõid pähe ja teotasid teda.

⁴Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.

⁵Ja ta läkitas veel teise ja tolle nad tapsid, ja paljusid teisi; mõnda nad peksid, mõne aga tapsid.

⁵Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.

⁶Üks oli tal veel, tema armas poeg. Lõpuks ta läkitas nende juurde poja, mõeldes: 'Ehk nad häbenevad mu poega!?'

⁶Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."

⁷Need rentnikud aga rääkisid omavahel: 'Tema ongi see pärija. Läki, tapame ta ära, ja pärand saab meile!'

⁷Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."

⁸Ja nad võtsid ta kinni, tapsid ta ära ja viskasid viinamäelt välja.

⁸Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.

⁹Mida teeb viinamäe isand? Ta tuleb ja hukkab need rentnikud ja annab viinamäe teiste kätte.

⁹Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.

¹⁰Kas te pole lugenud seda kirjakohta: Kivi, mille ehitajad tunnistasid kõlbmatuks - seesama on saanud nurgakiviks!?

¹⁰Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

¹¹See tuli Issandalt ja on imeasi meie silmis.'

¹¹Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."

¹²Ja nad otsisid võimalust teda kinni võtta, ent kartsid rahvahulka. Nad ju mõistsid, et Jeesus oli selle tähendamissõna rääkinud nende kohta. Ja nad läksid ära, jättes ta sinnapaika.

¹²Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.

¹³Ja Jeesuse juurde läkitati mõned variserid ja Heroodese mehed, et teda mõnest sõnast kinni püüda.

¹³Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.

¹⁴Ja need tulid ning ütlesid talle: 'Õpetaja, me teame, et sa oled tõemeelne ega hooli kellestki, sest sa ei vaata inimese isikule, vaid õpetad Jumala teed tõepäraselt. Kas keisrile peab andma pearaha või ei? Kas anname või ei anna?'

¹⁴Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"

¹⁵Aga Jeesus, teades nende silmakirjalikkust, ütles neile: 'Miks te mind kiusate? Tooge mulle teenar näha!'

¹⁵Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."

¹⁶Nemad tõidki, ja ta ütles neile: 'Kelle pilt ja kiri sellel on?' Nad ütlesid talle: 'Keisri.'

¹⁶Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."

¹⁷Aga Jeesus ütles neile: 'Keisri oma andke keisrile tagasi ja Jumala oma Jumalale!' Ja nad imetlesid teda.

¹⁷Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.

¹⁸Ja Jeesuse juurde astusid saduserid, kes ütlesid, et surnuist ülestõusmist ei ole olemas, ja küsisid temalt:

¹⁸Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:

¹⁹'Õpetaja, Mooses on meile kirjutanud, et kui kellegi vend sureb ja jätab naise ega jäta järele last, et ta vend peab võtma oma surnud venna naise ja soetama järglase vennale.

¹⁹"Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.

²⁰Oli seitse venda. Ja esimene võttis naise ja surres ei jätnud järglast järele.

²⁰Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.

²¹Ja teine võttis tema ja suri järglast jätmata, ja kolmas nõndasamuti.

²¹Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.

²²Ja need seitse ei jätnud järele järglast. Viimasena kõigist suri ka naine.

²²Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.

²³Ülestõusmisel nüüd, kui nad üles tõusevad - kelle naine nende seast ta peab olema? Ta on ju olnud naiseks neile seitsmele.'

²³I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."

²⁴Jeesus lausus neile: 'Kas te mitte ei eksi, sellepärast et te ei tunne pühi kirju ega Jumala väge?

²⁴Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?

²⁵Kui surnud üles tõusevad, siis nad ju ei võta naisi ega lähe mehele, vaid on nagu inglid taevas.

²⁵Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.

²⁶Surnute kohta aga, et nad üles äratatakse - kas te ei ole lugenud Moosese raamatust kibuvitsapõõsa loost, kuidas Jumal ütles Moosesele: 'Mina olen Aabrahami Jumal ja Iisaki Jumal ja Jaakobi Jumal'?

²⁶Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?

²⁷Tema ei ole surnute, vaid elavate Jumal. Te eksite rängalt!'

²⁷Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."

²⁸Ja üks juurdeastunud kirjatundjaist, kes oli kuulnud nende vaidlemist ja teadis, et Jeesus oli neile hästi vastanud, küsis temalt: 'Milline on kõige esimene käsk?'

²⁸Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"

²⁹Jeesus vastas: 'Esimene on: Kuule, Iisrael, Issand, meie Jumal, on ainus Issand,

²⁹Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;

³⁰ja armasta Issandat, oma Jumalat, kogu oma südamega ja kogu oma hingega ja kogu oma mõistusega ja kogu oma jõuga!

³⁰og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.

³¹Teine on see: Armasta oma ligimest nagu iseennast! Mingit muud neist suuremat käsku ei ole.'

³¹Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."

³²Ja kirjatundja ütles talle: 'Hästi, Õpetaja, sa ütlesid tõtt, et tema on Ainus ja ei ole teist peale tema;

³²Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.

³³ja armastada teda kogu südamega ja kogu mõistusega ja kogu jõuga ning armastada ligimest nagu iseennast on palju rohkem kui kõik põletusohvrid ja muud ohvrid.'

³³Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."

³⁴Ja Jeesus, nähes, et kirjatundja vastas arukalt, ütles talle: 'Sa ei ole kaugel Jumala riigist.' Ja keegi ei julgenud teda enam küsitleda.

³⁴Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.

³⁵Ja Jeesus kõneles edasi ning õpetas pühakojas: 'Kuidas kirjatundjad ütlevad, et Messias on Taaveti poeg?

³⁵Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?

³⁶Taavet ise ütles Pühas Vaimus: Issand ütles mu Issandale: Istu mu paremale käele, kuni ma panen su vaenlased sinu jalge alla.

³⁶David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

³⁷Taavet ise nimetab teda Issandaks - kuidas siis tema saab olla ta poeg?'

³⁷David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.

³⁸Ja suur rahvahulk kuulas Jeesust meeleldi.Ja ta ütles oma õpetuses: 'Hoiduge kirjatundjate eest, kes tahavad kõndida pikkades kuubedes ja soovivad teretamisi turgudel

³⁸Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene

³⁹ja esimesi istmeid sünagoogides ja esimesi kohti võõruspidudel,

³⁹og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;

⁴⁰kes neelavad alla lesknaiste majad ja silmakirjaks venitavad palvetused pikaks. Need saavad seda rängema kohtuotsuse.'

⁴⁰de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."

⁴¹Ja istudes aardekirstu vastas, vaatas Jeesus, kuidas rahvahulk paneb raha aardekirstu. Ja paljud rikkad panid palju.

⁴¹Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.

⁴²Ja üks vaene lesknaine tuli ja pani kaks leptonit, see on ühe veeringu.

⁴²Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".

⁴³Ja kutsudes oma jüngrid enese juurde, ütles Jeesus neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, see vaene lesknaine pani rohkem kui kõik, kes panevad aardekirstu,

⁴³Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.

⁴⁴sest nemad panid oma küllusest, tema pani aga kehvusest kõik, mis tal oli, kogu oma elatise.'

⁴⁴Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."