¹Ja kui nad pühakojast lahkusid, ütles üks ta jüngreid talle: 'Õpetaja, ennäe, missugused kivid ja missugused hooned!'

¹og da han gik ud af Helligdommen, siger en af hans Disciple til ham: "Mester, se, hvilke Sten og hvilke Bygninger!"

²Ja Jeesus ütles talle: 'Kas sa pead silmas neid suuri hooneid? Ei jäeta siin kivi kivi peale, mida maha ei kistaks!'

²Og Jesus sagde til ham: "Ser du disse store Bygninger? der skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

³Ja kui Jeesus istus Õlimäel pühakoja vastas, küsisid Peetrus ja Jaakobus ja Johannes ja Andreas temalt omavahel olles:

³Og da han sad på Oliebjerget, lige over for Helligdommen, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:

⁴'Ütle meile, millal see kõik tuleb ja mis on tunnustäheks, kui kõik see hakkab täituma?'

⁴"Sig os, når skal dette ske, og hvilket er Tegnet, når alt dette skal til at fuldbyrdes?"

⁵Aga Jeesus hakkas neile rääkima: 'Vaadake, et keegi teid ei eksitaks!

⁵Men Jesus begyndte at sige til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!"

⁶Paljud tulevad minu nimel, öeldes: 'Mina olengi see!' ja eksitavad paljusid.

⁶Mange skulle på mit Navn komme og sige: Det er mig; og de skulle forføre mange.

⁷Aga kui te kuulete sõdadest ja sõjasõnumeid, ärge ehmuge: see kõik peab sündima, kuid veel ei ole lõpp käes.

⁷Men når I høre om Krige og Krigsrygter, da lader eder ikke forskrække, thi det må ske; men Enden er ikke endda.

⁸Sest rahvas tõuseb rahva vastu ja kuningriik kuningriigi vastu, paiguti on maavärinaid ja näljahäda - need on sünnitusvalude algus.

⁸Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Jordskælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse.

⁹Aga teie vaadake iseennast: minu pärast antakse teid ülemkohtute kätte ja teid pekstakse sünagoogides ning seatakse maavalitsejate ja kuningate ette, tunnistuseks neile.

⁹Men I, tager Vare på eder selv; de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og til Synagoger; I skulle piskes og stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

¹⁰Ja kõigile rahvaile peab enne kuulutatama evangeeliumi.

¹⁰Og Evangeliet bør først prædikes for alle Folkeslagene.

¹¹Ja kui teid viiakse ja antakse valitsejate kätte, ärge muretsege ette, mida rääkida, vaid rääkige seda, mida iganes teile antakse sel tunnil, sest teie pole kõnelejad, vaid Püha Vaim.

¹¹Og når de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulle tale; men hvad der bliver givet eder i den samme Time, det skulle I tale; thi I ere ikke de, som tale, men den Helligånd.

¹²Ja vend annab surma venna ja isa lapse ja lapsed tõusevad vanemate vastu ja lasevad nad surmata

¹²Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn og Børn skulle stå op mod Forældre og slå dem ihjel.

¹³ja teie saate kõikide vihaalusteks minu nime pärast. Aga kes peab vastu lõpuni, see pääseb.

¹³Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

¹⁴Aga kui te näete hävituse koletist seisvat seal, kus see ei tohiks seista - lugeja mõtelgu sellele! -, siis need, kes on Juudamaal, põgenegu mägedesse,

¹⁴Men når I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed stå, hvor den ikke bør, (den, som læser det, han give Agt! ) da skulle de, som ere i Judæa, fly til Bjergene;

¹⁵ja kes on katusel, ärgu tulgu alla ega mingu oma majast midagi võtma,

¹⁵men den, som er på Taget, stige ikke ned eller gå ind for at hente noget fra sit Hus;

¹⁶ja kes on väljal, ärgu pöördugu tagasi võtma oma kuube!

¹⁶og den, som er på Marken, vende ikke tilbage for at hente sine Klæder!

¹⁷Aga häda neile, kes on lapseootel, ja neile, kes imetavad neil päevil!

¹⁷Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

¹⁸Aga palvetage, et see ei juhtuks talvel,

¹⁸Men beder om, at det ikke skal ske om Vinteren;

¹⁹sest need on ahistuse päevad, milliseid pole olnud loomise algusest, mille Jumal on loonud, kuni praeguse ajani, ega tulegi enam.

¹⁹thi i de Dage skal der være en sådan Trængsel som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, da Gud skabte den, indtil nu, og som der heller ikke skal komme.

²⁰Ja kui Issand ei oleks nende päevade arvu kahandanud, siis ei pääseks ükski, kuid valitute pärast, keda tema on ära valinud, on ta kahandanud neid päevi.

²⁰Og dersom Herren ikke afkortede de dage, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage

²¹Ja kui siis keegi ütleb teile: 'Ennäe, Kristus on siin! Ennäe, seal!', ärge uskuge,

²¹Og dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller se der! da tror det ikke.

²²sest tõuseb valekristusi ja valeprohveteid ja need pakuvad tunnustähti ja imetähti, et kui võimalik, eksitada ka valituid.

²²Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre Tegn og Undergerninger for at forføre, om det var muligt, de udvalgte.

²³Aga teie vaadake: mina olen teile kõik ette öelnud!

²³Men I, vogter eder; jeg har sagt eder alt forud.

²⁴Kuid neil päevil pärast seda ahistust pimeneb päike ja kuu ei anna oma kuma

²⁴Men i de dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes, og Månen ikke give sit Skin,

²⁵ning tähed on taevast kukkumas ja taeva vägesid kõigutatakse.

²⁵og Stjernerne skulle falde ned fra Himmelen, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle rystes.

²⁶Ja siis nähakse Inimese Poega tulevat pilvedes suure väe ja kirkusega.

²⁶Og da skulle de se Menneskesønnen komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

²⁷Ja siis ta läkitab inglid ja kogub kokku oma valitud neljast tuulest, maa äärest taeva ääreni.

²⁷Og da skal han udsende sine Engle og samle sine udvalgte fra de fire Vinde, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

²⁸Ent viigipuust õppige võrdumit: kui selle okstele tärkavad noored võrsed ja ajavad lehti, siis te tunnete ära, et suvi on lähedal -

²⁸Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

²⁹nõnda ka teie, kui te näete seda kõike sündivat, tundke ära, et tema on lähedal, ukse taga.

²⁹Således skulle også I, når I se disse Ting, skønne, af han er nær for Døren.

³⁰Tõesti, ma ütlen teile, see sugupõlv ei kao, enne kui kõik see on sündinud.

³⁰Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse ting ere skete

³¹Taevas ja maa hävivad, aga minu sõnad ei hävi!

³¹Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå:

³²Seda päeva või tundi ei tea aga keegi, ei inglidki taevas ega Poeg, ainult Isa üksi.

³²Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Englene i Himmelen, heller ikke Sønnen, men alene Faderen.

³³Vaadake ette, valvake, sest teie ei tea, millal see aeg on käes!

³³Ser til, våger og beder; thi I vide ikke, når Tiden er der.

³⁴Nii nagu inimene, kes reisis võõrsile ja jättis oma maja, andes sulastele meelevalla, igaühele tema töö, ja uksehoidjal käskides valvata,

³⁴Ligesom en Mand, der drog udenlands, forlod sit Hus og gav sine Tjenere Fuldmagt, hver sin Gerning, og bød Dørvogteren, at han skulde våge,

³⁵nõnda valvake nüüd, sest te ei tea, millal majaisand tuleb, kas õhtul või keskööl või kukelaulu ajal või varahommikul,

³⁵våger derfor; thi I vide ikke, når Husets Herre kommer, enten om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen;

³⁶et ta äkitselt tulles ei leiaks teid magamas.

³⁶for at han ikke, når han kommer pludseligt, skal finde eder sovende!

³⁷Aga mida ma ütlen teile, ütlen kõigile: Valvake!'

³⁷Men hvad jeg siger eder, det siger jeg alle: Våger!"