¹Aga kahe päeva pärast oli paasa- ja hapnemata leibade püha ning ülempreestrid ja kirjatundjad pidasid aru, kuidas Jeesust kavalusega kinni võtta ja tappa,

¹Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.

²sest nad ütlesid: 'Teda ei tohi kinni võtta pühade ajal, sest muidu hakkab rahvas mässama.'

²Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

³Ja Jeesus oli Betaanias pidalitõbise Siimona majas. Kui ta istus lauas, tuli naine, kellel oli alabasternõu ehtsa ja kalli nardisalviga. Ta murdis alabasternõu katki ja valas salvi Jeesuse pea peale.

³Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.

⁴Aga seal olid mõned, kes nurisesid õige pahase meelega omavahel: 'Milleks see salvi raiskamine?

⁴Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?

⁵Selle salvi oleks võinud ju müüa rohkem kui kolmesaja teenari eest ja raha anda vaestele.' Ja nad tõrelesid naisega.

⁵Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.

⁶Aga Jeesus ütles: 'Jätke ta rahule! Miks te tülitate teda? Ta on teinud mulle kauni teo.

⁶Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.

⁷Vaeseid on teie juures ju alati, ning kui te tahate, võite teha neile head - mind aga ei ole teil alati.

⁷De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.

⁸Ta on teinud, mis ta võis: ta on ette salvinud mu ihu matmiseks.

⁸Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.

⁹Aga tõesti, ma ütlen teile, kus iganes kogu maailmas evangeeliumi kuulutatakse, kõneldakse ka tema mälestuseks sellest, mida ta on teinud.'

⁹Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."

¹⁰Aga Juudas Iskariot, üks neist kaheteistkümnest, läks ülempreestrite juurde, et teda neile reeta.

¹⁰Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.

¹¹Aga seda kuuldes said need rõõmsaks ja tõotasid anda talle raha. Ja tema otsis võimalust, kuidas Jeesust parajal ajal ära anda.

¹¹Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.

¹²Ja hapnemata leibade püha esimesel päeval, kui paasatalle tapetakse, ütlesid Jeesuse jüngrid talle: 'Kuhu sa tahad, et me läheme ja valmistame, et sa võiksid süüa paasat?'

¹²Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"

¹³Ja ta läkitas kaks oma jüngrit ja ütles neile: 'Minge linna ja te kohtate veekruusi kandvat inimest. Minge temaga kaasa

¹³Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;

¹⁴ja kuhu tahes ta ka sisse astuks, ütelge majaperemehele: 'Õpetaja ütleb: Kus on mu võõrastetuba, kus ma võiksin süüa paasat koos oma jüngritega?'

¹⁴og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

¹⁵Ja tema näitab teile suurt vaipadega kaetud ning valmisseatud ülemist tuba, ja seal valmistage meile söömaaeg!'

¹⁵Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."

¹⁶Ja jüngrid läksid ära ja tulid linna ning leidsid kõik nii olevat, nagu Jeesus neile oli öelnud. Ja nad valmistasid paasasöömaaja.

¹⁶Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

¹⁷Ja õhtul tuli Jeesus nende kaheteistkümnega.

¹⁷Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.

¹⁸Kui nad lauas istusid ja sõid, ütles Jeesus: 'Tõesti, ma ütlen teile, üks teie seast, kes on minuga koos söömas, annab mu ära.'

¹⁸Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."

¹⁹Nad jäid nukraks ja hakkasid üksteise järel talle ütlema: 'Ega ometi mina?'

¹⁹De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"

²⁰Aga Jeesus ütles neile: 'Üks teist kaheteistkümnest, kes sööb minuga samast kausist.

²⁰Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet

²¹Jah, Inimese Poeg läheb küll ära, nii nagu temast on kirjutatud, aga häda sellele inimesele, kes Inimese Poja ära annab! Sellele inimesele oleks parem, kui ta poleks sündinud.'

²¹Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."

²²Ja kui nad sõid, võttis Jeesus leiva, õnnistas, murdis ja andis neile ning ütles: 'Võtke! See on minu ihu.'

²²Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."

²³Ja ta võttis karika, tänas ja andis selle neile, ja nad kõik jõid sellest.

²³Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.

²⁴Ja ta ütles neile: 'See on minu lepinguveri, mis valatakse paljude eest.

²⁴Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.

²⁵Tõesti, ma ütlen teile, mina ei joo enam viinapuu viljast kuni selle päevani, mil ma joon uut Jumala riigis.'

²⁵Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."

²⁶Ja kui nad olid laulnud kiituslaulu, läksid nad välja Õlimäele.

²⁶Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget

²⁷Ja Jeesus ütles neile: 'Teie kõik taganete minust, sest kirjutatud on: Ma löön karjast, ja lambad pillutatakse laiali.

²⁷Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.

²⁸Kuid pärast minu ülesäratamist lähen ma teie eele Galileasse.'

²⁸Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."

²⁹Aga Peetrus vastas talle: 'Kui ka kõik taganevad, siis mina küll mitte!'

²⁹Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."

³⁰Ja Jeesus ütles talle: 'Tõesti, ma ütlen sulle, täna, selsamal ööl, enne kui kukk kaks korda laulab, salgad sina mu kolm korda ära.'

³⁰Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."

³¹Aga tema ütles eriti kindlalt: 'Kui ma ka peaksin koos sinuga surema, mina ei salga sind mitte!' Nõndasamuti ütlesid ka kõik teised.

³¹Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.

³²Ja nad tulid paika, mille nimi on Ketsemani. Ja Jeesus ütles oma jüngritele: 'Istuge siin, seni kui ma olen palvetanud!'

³²Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."

³³Ja ta võttis enesega Peetruse ja Jaakobuse ja Johannese ning muutus kurvaks ja tundis ahastust.

³³Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.

³⁴Ja Jeesus ütles neile: 'Mu hing on väga kurb surmani. Jääge siia ja valvake!'

³⁴Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"

³⁵Ja ta läks pisut eemale, langes maa peale ja palvetas, et kui on võimalik, see tund läheks temast mööda.

³⁵Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.

³⁶Ja ta ütles: 'Abba, Isa! Sinul on kõik võimalik! Vii see karikas minust mööda! Kuid ärgu sündigu see, mida mina tahan, vaid see, mida sina tahad!'

³⁶Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."

³⁷Ja ta tuli ja leidis jüngrid magamas ning ütles Peetrusele: 'Kas sa magad, Siimon? Kas sa ei jaksa ühtainustki tundi valvata?

³⁷Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?

³⁸Valvake ja palvetage, et te ei satuks kiusatusse! Vaim on küll valmis, aga liha on nõder.'

³⁸Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."

³⁹Ja ta läks taas ära ja palvetas, lausudes need sõnad.

³⁹Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,

⁴⁰Ja kui Jeesus tuli tagasi, leidis ta jüngrid taas magamas, sest nende silmad olid rasked unest ja nad ei teadnud, mida talle vastata.

⁴⁰Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

⁴¹Ja ta tuli kolmandat korda ja ütles neile: 'Teie muudkui magate ja puhkate! Küllalt! Tund on tulnud, vaata, Inimese Poeg antakse patuste kätte!

⁴¹Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.

⁴²Tõuske üles, läki! Ennäe, mu äraandja on lähedal!'

⁴²Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

⁴³Ja otsekohe, kui Jeesus alles rääkis, saabuski Juudas, üks neist kaheteistkümnest, ja koos temaga mõõkade ja nuiadega meeste salk ülempreestrite ja kirjatundjate ja vanemate poolt.

⁴³Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.

⁴⁴Aga tema äraandja oli andnud neile leppemärgi: 'See, kellele ma annan suud, ongi tema. Tema võtke kinni ja viige valve all ära!'

⁴⁴Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"

⁴⁵Ja Juudas tuli ja astus kohe Jeesuse juurde ja ütles: 'Rabi!' ja andis talle suud.

⁴⁵Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.

⁴⁶Aga nemad panid käed tema külge ja võtsid ta kinni.

⁴⁶Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.

⁴⁷Ent üks juuresolijaist tõmbas mõõga ja lõi ülempreestri sulast ning raius ta kõrva ära.

⁴⁷Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.

⁴⁸Ja Jeesus hakkas neile rääkima: 'Kas te olete nagu teeröövli kallale tulnud mõõkade ja nuiadega mind kinni võtma?

⁴⁸Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.

⁴⁹Ma olen olnud päevast päeva teie juures pühakojas õpetamas, ja teie ei ole mind kinni võtnud! Kuid kirjad peavad täide minema!'

⁴⁹Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."

⁵⁰Ja kõik põgenesid, jättes ta maha.

⁵⁰Og de forlode ham alle og flyede.

⁵¹Ja Jeesusele järgnes keegi nooruk, kes oli särgiväel.

⁵¹Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;

⁵²Ja nad püüdsid teda kinni võtta, aga tema jättis linase särgi ja põgenes alasti.

⁵²men han slap Linklædet og flygtede nøgen.

⁵³Ja nad viisid Jeesuse ülempreestri ette. Ja kõik ülempreestrid ja vanemad ja kirjatundjad tulid kokku.

⁵³Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.

⁵⁴Ja Peetrus järgnes talle eemalt ülempreestri õueni. Ja ta istus koos sulastega ja soojendas ennast tule paistel.

⁵⁴Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.

⁵⁵Aga ülempreestrid ja terve Suurkohus otsisid tunnistust Jeesuse surmamiseks, kuid ei leidnud,

⁵⁵Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.

⁵⁶sest paljud tunnistasid küll valet tema peale, aga nende tunnistused ei läinud kokku.

⁵⁶Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.

⁵⁷Siis tõusid püsti mõned, kes esitasid tema peale valetunnistuse:

⁵⁷Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:

⁵⁸'Me oleme kuulnud teda ütlemas: 'Mina lammutan selle kätega tehtud templi ja ehitan kolme päevaga teise, mis ei ole kätega tehtud.''

⁵⁸"Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."

⁵⁹Aga nõndagi ei läinud nende tunnistus kokku.

⁵⁹Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.

⁶⁰Ja ülempreester, tõustes keskele püsti, küsis Jeesuselt: 'Kas sa ei vasta midagi selle kohta, mida need sinu vastu tunnistavad?'

⁶⁰Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"

⁶¹Aga tema vaikis ega vastanud midagi. Taas küsis temalt ülempreester: 'Kas sina oled Messias, Kiidetava Poeg?'

⁶¹Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"

⁶²Aga Jeesus ütles: 'Mina olen see, ja te näete Inimese Poja istuvat Väe paremal käel ja tulevat taeva pilvedega.'

⁶²Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."

⁶³Aga ülempreester käristas oma rõivad lõhki ja ütles: 'Mis tunnistajaid meil veel vaja on!

⁶³Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?

⁶⁴Te olete ise kuulnud pühaduseteotust. Mis te arvate?' Aga nemad kõik otsustasid, et tal on surmasüü.

⁶⁴I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.

⁶⁵Ja mõned hakkasid sülitama Jeesuse peale ja katma ta palet ja peksma teda rusikatega ning ütlema talle: 'Ütle prohveti kombel, kes see oli!' Ja teenrid jagasid talle kepihoope.

⁶⁵Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.

⁶⁶Ja kui Peetrus oli all õues, tuli üks ülempreestri teenijatüdruk

⁶⁶Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,

⁶⁷ja, nähes Peetrust ennast soojendamas, ütles tema otsa vaadates: 'Ka sina olid selle Naatsaretlase Jeesusega.'

⁶⁷og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."

⁶⁸Aga tema salgas: 'Ma ei mõista ega saa aru, mida sa kõneled!' Ja ta läks sealt välja eesõue.

⁶⁸Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.

⁶⁹Ja nähes teda seal, hakkas sama teenijatüdruk jälle ütlema juuresseisjatele, et see on üks nende seast.

⁶⁹Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."

⁷⁰Aga Peetrus salgas taas. Ja üsna varsti ütles üks juuresseisjaid taas Peetrusele: 'Tõesti, sina oled nende seast, sinagi oled ju galilealane!'

⁷⁰Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."

⁷¹Tema hakkas aga sajatama ja vanduma: 'Ma ei tunne seda inimest, kellest teie räägite!'

⁷¹Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."

⁷²Ja kohe laulis kukk teist korda. Ja Peetrusele tuli meelde lause, mis Jeesus oli talle öelnud: 'Enne kui kukk kaks korda laulab, salgad sina mu kolm korda ära!' Ja ta puhkes nutma.

⁷²Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.