¹Tol ajal sai nelivürst Heroodes kuulda, mida Jeesusest räägiti.

¹På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

²Ja ta ütles oma meestele: 'See on Ristija Johannes! Tema on üles äratatud surnuist ja seepärast toimivad imeväed tema kaudu.'

²Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

³Heroodes oli ju Johannese kinni võtnud, aheldanud ja pannud vanglasse Heroodiase, oma venna Filippuse naise pärast,

³Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

⁴sest Johannes oli talle öelnud: 'Sa ei tohi teda pidada!'

⁴Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

⁵Ja Heroodes oleks tahtnud Johannese tappa, kuid kartis rahvast, sest Johannest peeti prohvetiks.

⁵Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

⁶Aga kui tuli Heroodese sünnipäev, tantsis Heroodiase tütar nende keskel ja meeldis Heroodesele,

⁶Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

⁷nõnda et ta vandega tõotas talle anda, mida ta iganes soovib.

⁷Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

⁸Tema aga lausus oma ema õhutusel: 'Anna mulle vaagnal Ristija Johannese pea!'

⁸Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

⁹Kuningas kurvastas, kuid vande ja piduliste pärast käskis talle selle anda.

⁹Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

¹⁰Ja ta saatis vanglasse mehed Johannesel pead otsast lööma.

¹⁰Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

¹¹Ja Johannese pea toodi vaagnal ja anti tüdrukule ning too viis selle oma emale.

¹¹Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

¹²Ja Johannese jüngrid tulid, viisid ta surnukeha ära ja matsid maha ning tulid ja teatasid sellest Jeesusele.

¹²Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

¹³Kui Jeesus sai sellest kuulda, eemaldus ta sealt paadiga tühja paika, et olla omaette. Ja kui rahvahulgad sellest kuulsid, järgnesid nad talle jalgsi linnadest.

¹³Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

¹⁴Ja kui Jeesus astus paadist välja ja nägi suurt rahvahulka, läks ta meel haledaks ning ta tervendas nende haiged.

¹⁴Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

¹⁵Õhtu jõudes aga astusid Jeesuse jüngrid ta juurde ja ütlesid: 'Paik on üksildane ja aeg juba hiline, lase nüüd rahvahulgad ära minna, et nad läheksid küladesse endale süüa otsima!'

¹⁵Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

¹⁶Aga Jeesus ütles neile: 'Neil ei ole tarvis ära minna. Andke teie neile süüa!'

¹⁶Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

¹⁷Nemad aga ütlesid talle: 'Meil ei ole siin rohkem kui vaid viis leiba ja kaks kala.'

¹⁷Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

¹⁸Aga tema ütles: 'Tooge need mulle siia!'

¹⁸Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

¹⁹Ja Jeesus käskis rahvahulkadel istuda rohule, võttis need viis leiba ja kaks kala, vaatas üles taevasse, õnnistas ja murdis ning andis leivad jüngrite kätte, jüngrid aga andsid need rahvale.

¹⁹Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

²⁰Ja kõik sõid ja said kõhud täis. Ja ülejäänud palakesi korjati kaksteist korvitäit.

²⁰Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

²¹Aga sööjaid oli ligi viis tuhat meest, peale selle veel naised ja lapsed.

²¹Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

²²Ja Jeesus käskis sedamaid oma jüngreid paati astuda ja sõita vastaskaldale tema eele, sellal kui ta laseb rahvahulkadel minna.

²²Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

²³Kui ta siis rahvahulgad oli minema lasknud, läks ta üles mäele üksinda palvetama. Ja õhtu jõudes oli ta seal üksinda.

²³Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

²⁴Aga paat oli juba hulga maad kaldast eemaldunud, heitlemas lainetega, sest tuul oli vastu.

²⁴Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

²⁵Ent neljandal öövahikorral tuli Jeesus nende juurde järve peal kõndides.

²⁵Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

²⁶Aga Jeesust järve peal kõndimas nähes ütlesid jüngrid kohkunult: 'See on tont!' ja hakkasid hirmu pärast kisendama.

²⁶Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

²⁷Aga Jeesus kõnetas neid sedamaid: 'Olge julged, see olen mina, ärge kartke!'

²⁷Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

²⁸Peetrus vastas: 'Issand, kui see oled sina, siis käsi mind tulla enda juurde vee peale!'

²⁸Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

²⁹Tema ütles: 'Tule!' Ja Peetrus astus paadist välja ning kõndis vee peal ja tuli Jeesuse juurde.

²⁹Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

³⁰Aga tuult nähes lõi ta kartma ja hüüdis uppuma hakates: 'Issand, päästa mind!'

³⁰Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

³¹Jeesus sirutas kohe oma käe, haaras temast kinni ning ütles talle: 'Sa nõdrausuline, miks sa kahtlesid?'

³¹Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

³²Ja kui nad astusid paati, rauges tuul.

³²Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

³³Paadisolijad aga kummardasid teda ja ütlesid: 'Tõesti, sina oled Jumala Poeg!'

³³Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

³⁴Ja kui nad olid sõitnud üle järve, siis nad tulid maale Genneesaretis.

³⁴Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

³⁵Ja kui selle koha mehed Jeesuse ära tundsid, läkitasid nad sõna kogu ümbruskonda ja tema juurde toodi kõik haiged

³⁵Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

³⁶ja need palusid teda, et nad saaksid üksnes puudutada tema kuue palistust, ja kes iganes teda puudutas, sai terveks.

³⁶Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.