¹Siis tuli Jeruusalemmast Jeesuse juurde varisere ja kirjatundjaid, kes ütlesid:

¹Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:

²'Miks sinu jüngrid astuvad üle esivanemate pärimusest? Nad ei pese oma käsi, kui hakkavad leiba võtma.'

²"Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid."

³Aga tema vastas neile: 'Miks teie ise astute üle Jumala käsust oma pärimuse pärast?

³Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?

⁴Jumal ütleb ju: Austa isa ja ema, ja kes isa või ema sajatab, peab surma surema.

⁴Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."

⁵Teie aga lausute: Kui keegi ütleb isale või emale: 'Olen selle pühendanud templile ohvrianniks, mis sina pidid minu käest saama',

⁵Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."

⁶siis ta ei pea enam oma vanemat austama. Teie olete muutnud Jumala sõna tühjaks oma pärimusega.

⁶Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.

⁷Te silmakirjatsejad, õigesti on teie kohta ennustanud Jesaja:

⁷I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:

⁸See rahvas austab mind huultega, nende süda on aga minust kaugel.

⁸"Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.

⁹Ilmaaegu teenivad nad mind, õpetades õpetusena inimeste käskimisi.'

⁹Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

¹⁰Ja kui Jeesus oli rahvahulga enda juurde kutsunud, ütles ta neile: 'Kuulge ja mõistke!

¹⁰Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår!

¹¹Inimest ei rüveta see, mis ta suust sisse läheb, vaid see, mis suust välja tuleb, rüvetab inimest.'

¹¹Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."

¹²Siis astusid Jeesuse jüngrid tema juurde ja ütlesid talle: 'Kas sa tead, et seda sõna kuuldes said variserid pahaseks?'

¹²Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"

¹³Tema vastas: 'Iga taim, mida minu taevane Isa ei ole istutanud, juuritakse välja.

¹³Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

¹⁴Jätke nad! Nad on pimedate sõgedad teejuhid. Aga kui pime juhib pimedat, kukuvad mõlemad auku.'

¹⁴Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven."

¹⁵Aga Peetrus vastas talle: 'Selgita meile seda mõistukõnet!'

¹⁵Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"

¹⁶Jeesus ütles: 'Kas ka teie veel ei mõista?

¹⁶Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?

¹⁷Kas te ei saa aru, et kõik, mis suust sisse tuleb, läheb kõhtu ja heidetakse jälle välja?

¹⁷Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

¹⁸Aga mis suust välja tuleb, lähtub südamest ja see rüvetab inimest,

¹⁸Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

¹⁹sest südamest lähtub kurje mõtteid, mõrvamist, abielurikkumist, hooramist, vargust, valetunnistust, pühaduseteotust.

¹⁹Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.

²⁰Need on, mis inimest rüvetavad, aga pesemata kätega söömine ei rüveta inimest.'

²⁰Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

²¹Ja Jeesus lahkus sealt ning läks varjule Tüürose ja Siidoni aladele.

²¹Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.

²²Ja vaata, üks neist paigust pärit Kaanani naine tuli ja hüüdis: 'Issand, Taaveti Poeg, halasta minu peale! Kuri vaim vaevab mu tütart hirmsasti.'

²²Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd."

²³Ent Jeesus ei vastanud talle sõnagi. Ja ta jüngrid astusid ta juurde ja palusid teda: 'Saada ta minema, sest ta kisendab meie taga!'

²³Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter os."

²⁴Tema vastas: 'Mind ei ole läkitatud muude kui Iisraeli soo kadunud lammaste juurde.'

²⁴Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus."

²⁵Aga naine tuli, heitis ta ette ja ütles: 'Issand, aita mind!'

²⁵Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp mig!"

²⁶Jeesus vastas: 'Ei ole ilus võtta laste leiba ja visata koerakestele.'

²⁶Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

²⁷Ent tema ütles: 'Ei ole küll, Issand, ometi söövad koerakesed raasukesi, mis nende isandate laualt pudenevad.'

²⁷Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."

²⁸Siis Jeesus vastas talle: 'Oh naine, sinu usk on suur! Sündigu sulle, nagu sa tahad!' Ja ta tütar paranes selsamal tunnil.

²⁸Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

²⁹Ja sealt siirdus Jeesus Galilea järve äärde ning läks üles mäele ja istus sinna.

²⁹Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der.

³⁰Ja ta juurde tulid suured rahvahulgad, kaasas jalutuid, vigaseid, pimedaid, kurte ja palju teisi ning panid need tema jalgade ette ja tema tegi nad terveks,

³⁰Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,

³¹nii et rahvas imestas, nähes kurte rääkimas, vigaseid tervena ja jalutuid kõndimas ning pimedaid nägemas. Ja nad ülistasid Iisraeli Jumalat.

³¹så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

³²Aga Jeesus kutsus oma jüngrid enese juurde ja ütles: 'Mul on rahvast hale, sest nad on juba kolm päeva minu juures viibinud ja neil ei ole midagi süüa. Ma ei taha neid söömata ära lasta, et nad teel ei nõrkeks.'

³²Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."

³³Jüngrid vastasid talle: 'Kust me siin kõrbes nõnda palju leiba võtame, et nii suure rahvahulga kõhud saaksid täis?'

³³Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"

³⁴Jeesus ütles neile: 'Mitu leiba teil on?' Nemad ütlesid: 'Seitse, ja mõned kalakesed.'

³⁴Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk."

³⁵Ja ta käskis rahvahulgal maha istuda,

³⁵Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden

³⁶võttis need seitse leiba ja kalad ning tänades murdis ja andis jüngrite kätte, jüngrid aga rahva kätte.

³⁶og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

³⁷Ja nad kõik sõid ja said kõhud täis ja ülejäänud palakesi korjati seitse korvitäit.

³⁷Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

³⁸Sööjaid oli aga neli tuhat meest, peale selle veel naised ja lapsed.

³⁸Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

³⁹Ja kui Jeesus oli lasknud rahvahulgal ära minna, astus ta paati ja tuli Magadani piirkonda.

³⁹Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.