¹Ja kui nad jõudsid Jeruusalemma lähedale ja tulid Betfage poole Õlimäele, siis läkitas Jeesus kaks jüngrit

¹Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:

²ja ütles neile: 'Minge külla, mis on teie ees, ja kohe te leiate kinniseotud emaeesli ja sälu ta juures. Päästke need valla ning tooge mulle!

²"Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!

³Ja kui keegi teile midagi ütleb, siis vastake: 'Issand vajab neid. Ta läkitab nad peatselt tagasi.'

³Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."

⁴Aga see on sündinud, et läheks täide, mida prohveti kaudu on räägitud:

⁴Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:

⁵'Ütelge Siioni tütrele: Ennäe, su kuningas tuleb sulle tasane, istudes emaeesli seljas ja sälu seljas, kes on koormakandja looma varss.''

⁵"Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."

⁶Jüngrid läksid ja tegid just nõnda, nagu Jeesus neid oli käskinud:

⁶Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;

⁷tõid emaeesli ja sälu ning panid rõivad nende peale ja tema istus sinna.

⁷og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.

⁸Tohutu rahvahulk aga laotas oma rõivad tee peale, teised raiusid oksi puudelt ja laotasid tee peale.

⁸Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.

⁹Rahvahulgad aga, kes käisid Jeesuse eel ja järel, hüüdsid: 'Hoosanna Taaveti Pojale! Õnnistatud olgu see, kes tuleb Issanda nimel! Hoosanna kõrgustes!'

⁹Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"

¹⁰Ja kui ta Jeruusalemma tuli, oli kogu linn ärevil: 'Kes selline on?'

¹⁰Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"

¹¹Rahvahulgad ütlesid: 'Tema on see prohvet Jeesus Galilea Naatsaretist.'

¹¹Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."

¹²Ja Jeesus tuli pühakotta ja ajas välja kõik, kes pühakojas müüsid ja ostsid, ning lükkas kummuli rahavahetajate lauad ja tuvimüüjate pingid.

¹²Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

¹³Ja ta ütles neile: 'Kirjutatud on:Minu koda hüütagu palvekojaks, aga teie teete selle röövlikoopaks!'

¹³Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."

¹⁴Pühakojas astus ta juurde pimedaid ja jalutuid ning ta tegi nad terveks.

¹⁴Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.

¹⁵Kui ülempreestrid ja kirjatundjad nägid imesid, mida Jeesus tegi, ning poisse, kes pühakojas hüüdsid: 'Hoosanna Taaveti Pojale!', siis nende meel läks pahaseks

¹⁵Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:

¹⁶ja nad ütlesid talle: 'Kas sa kuuled, mida nad ütlevad?' Jeesus ütles neile: 'Kuulen küll! Kas te pole kunagi lugenud: Sa oled valmistanud kiitust väetite laste ja imikute suust?'

¹⁶"Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"

¹⁷Ja ta jättis nad sinnapaika ning läks välja Betaaniasse ja ööbis seal.

¹⁷Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.

¹⁸Aga varahommikul linna tagasi tulles tundis Jeesus nälga,

¹⁸Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.

¹⁹ja kui ta nägi ühte viigipuud tee kõrval, läks ta selle juurde, ent ei leidnud muud kui lehti. Ja ta ütles sellele: 'Ei tule sinust enam iialgi vilja!' Ja viigipuu kuivas otsekohe ära.

¹⁹Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks.

²⁰Kui jüngrid seda nägid, ütlesid nad imestades: 'Kuidas see viigipuu nii otsekohe ära kuivas?'

²⁰Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"

²¹Aga Jeesus vastas neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, kui teil oleks usku ja te ei mõtleks kaksipidi, siis te ei teeks üksnes seda, mis juhtus viigipuule, vaid kui te sellele mäele ütleksite: 'Kerki ja kukuta end merre!', siis see sünniks.

²¹Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.

²²Ja kõike, mida te iganes palves palute uskudes, seda te saate.'

²²Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."

²³Ja kui Jeesus oli pühakotta tulnud ja õpetas, astusid ülempreestrid ja rahvavanemad tema juurde ja ütlesid: 'Millise meelevallaga sa seda kõike teed? Ja kes on sulle andnud selle meelevalla?'

²³Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"

²⁴Aga Jeesus vastas neile: 'Ka mina küsin teilt ühte asja. Kui te mulle seda ütlete, siis ütlen minagi teile, millise meelevallaga mina seda kõike teen.

²⁴Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

²⁵Kust oli Johannese ristimine: kas taevast või inimestest?' Nemad arutlesid aga endamisi: 'Kui me ütleme, et taevast, siis ta ütleb meile: 'Miks te siis ei uskunud teda?'

²⁵Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?

²⁶Kui me aga ütleksime, et inimestest, siis tuleks meil karta rahvahulki, sest kõikide meelest oli Johannes prohvet.'

²⁶Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."

²⁷Nii nad vastasid Jeesusele: 'Meie ei tea.' Siis lausus ka tema neile: 'Ega minagi ütle teile, millise meelevallaga ma seda kõike teen.

²⁷Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

²⁸Aga mis teie arvate? Inimesel oli kaks poega ja ta astus esimese juurde, öeldes: 'Poeg, mine täna tööle viinamäele!'

²⁸Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!

²⁹Kuid too kostis: 'Ei taha!', ent hiljem ta kahetses ja läks.

²⁹Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.

³⁰Siis astus isa teise juurde, öeldes sedasama, ent too vastas: 'Küll ma lähen, isand!', kuid ei läinud.

³⁰Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.

³¹Kumb neist tegi isa tahtmist?' Nad ütlesid: 'Esimene.' Jeesus ütles neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, tölnerid ja hoorad saavad enne teid Jumala riiki!

³¹Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.

³²Sest kui Johannes tuli teie juurde õiguse teed näitama, siis te ei uskunud teda, kuid tölnerid ja hoorad uskusid. Teie nägite seda ja ometi ei kahetsenud hiljemgi, et teda uskuda.

³²Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.

³³Kuulge teist tähendamissõna! Oli inimene, majaisand, kes istutas viinamäe ja piiras selle aiaga ning õõnestas kaljusse surutõrre ja ehitas valvetorni. Siis ta andis selle rentnike kätte ja reisis võõrsile.

³³Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.

³⁴Kui saagiaeg lähenes, läkitas ta oma sulaseid rentnike juurde oma vilja vastu võtma.

³⁴Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.

³⁵Aga rentnikud võtsid ta sulased kinni, mõnda nad peksid, mõne tapsid, mõne aga viskasid kividega surnuks.

³⁵Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.

³⁶Taas ta läkitas teisi sulaseid, rohkem kui esimesi, ja nad tegid nendega nõndasamuti.

³⁶Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.

³⁷Aga lõpuks ta läkitas nende juurde oma poja, mõeldes: 'Ehk nad häbenevad mu poega!'

³⁷Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.

³⁸Kuid rentnikud rääkisid poega nähes omavahel: 'Tema ongi see pärija! Läki, tapame ta ära ja tema pärandi saame meie!'

³⁸Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!

³⁹Ja nad võtsid ta kinni ja viskasid viinamäelt välja ja tapsid ära.

³⁹Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.

⁴⁰Kui nüüd viinamäe isand tuleb, mida ta teeb nende rentnikega?'

⁴⁰Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"

⁴¹Nad ütlesid talle: 'Ta hukkab need kurjad kurjal kombel ja annab viinamäe teiste rentnike kätte, kes annavad talle vilja õigel ajal.'

⁴¹De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."

⁴²Jeesus vastas neile: 'Kas te pole kunagi lugenud Kirjast: 'Kivi, mille ehitajad tunnistasid kõlbmatuks - seesama on saanud nurgakiviks. See tuli Issandalt ja on imeasi meie silmis.'

⁴²Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.

⁴³Seepärast ma ütlen teile: Jumala riik võetakse teie käest ära ja antakse sellele rahvale, kes ta vilja kannab.

⁴³Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.

⁴⁴[Ja kes selle kivi peale kukub, kukub end puruks, aga kelle peale iganes see kivi langeb, selle teeb see pihuks ja põrmuks.]'

⁴⁴Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."

⁴⁵Kui ülempreestrid ja variserid seda Jeesuse tähendamissõna kuulsid, taipasid nad, et ta räägib seda nende kohta.

⁴⁵Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.

⁴⁶Ja nad otsisid võimalust teda kinni võtta, kuid kartsid rahvahulki, sest need pidasid Jeesust prohvetiks.

⁴⁶Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.