¹Ja Jeesus hakkas taas neile mõistu kõnelema:

¹Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

²'Taevariik on kuninga sarnane, kes tegi oma pojale pulmad.

²"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

³Ja ta läkitas oma sulased kutsutuid pulmapeole paluma, aga need ei tahtnud tulla.

³Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

⁴Taas ta läkitas teisi sulaseid: 'Öelge kutsutuile: Vaata, mu söömaaeg on valmis, mu härjad ja nuumveised on tapetud ja kõik on valmis, tulge pulma!'

⁴Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

⁵Aga kutsutud ei hoolinud sellest ja läksid ära, kes oma põllule, kes oma kaubale,

⁵Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

⁶mõned aga võtsid sulased kinni, teotasid neid ja tapsid nad ära.

⁶og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

⁷Kuningas vihastas ja saatis oma sõjaväed, hukkas need mõrtsukad ja süütas põlema nende linna.

⁷Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

⁸Siis ta ütles oma sulastele: 'Pulmad on küll valmis, aga kutsutud ei olnud seda väärt.

⁸Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

⁹Minge nüüd teelahkmetele ja kutsuge pulma, keda te iganes leiate!'

⁹Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

¹⁰Ja sulased läksid välja teedele ja kogusid kokku kõik, keda leidsid, nii halbu kui häid, ning pulmakoda sai täis pidulisi.

¹⁰Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

¹¹Aga kui kuningas astus sisse pidulisi vaatama, nägi ta seal inimest, kellel ei olnud pulmarõivast seljas.

¹¹Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

¹²Ja ta ütles talle: 'Sõber, kuidas sina oled tulnud siia ilma pulmarõivata?' Aga see ei saanud sõnagi suust.

¹²Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

¹³Siis kuningas ütles teenijatele: 'Siduge tema jalad ja käed ning visake ta välja pimedusse!' Seal on ulgumine ja hammaste kiristamine.

¹³Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

¹⁴Sest paljud on kutsutud, aga vähesed valitud.'

¹⁴Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

¹⁵Siis variserid läksid ja võtsid nõuks Jeesus ta sõnadest lõksu püüda.

¹⁵Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

¹⁶Ja nad läkitasid tema juurde oma jüngreid koos heroodeslastega ütlema: 'Õpetaja, me teame, et sa oled tõemeelne ja õpetad Jumala teed tões ja sa ei hooli kellestki, sest sa ei vaata inimese isikule.

¹⁶Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

¹⁷Ütle nüüd meile, mis sa arvad, kas keisrile peab andma pearaha või ei?'

¹⁷Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

¹⁸Aga Jeesus ütles nende kurjust ära tundes: 'Mis te mind kiusate, silmakirjatsejad?

¹⁸Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

¹⁹Näidake mulle maksuraha!' Nemad tõidki ta kätte teenari.

¹⁹Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

²⁰Ja ta küsis neilt: 'Kelle pilt ja kiri sellel on?'

²⁰Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

²¹Nad ütlesid temale: 'Keisri.' Siis ta ütles neile: 'Andke nüüd keisrile keisri oma tagasi ja Jumalale Jumala oma!'

²¹De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

²²Seda kuuldes nad hämmastusid ja lahkusid, jättes ta sinnapaika.

²²Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

²³Tolsamal päeval astusid Jeesuse juurde saduserid, kes ütlesid, et surnuist ülestõusmist ei ole olemas, ja küsisid temalt:

²³Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

²⁴'Õpetaja, Mooses ütles: Kui keegi sureb, ilma et tal oleks lapsi, siis ta vend peab abielluma oma surnud venna naisega ja soetama sugu vennale.

²⁴"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

²⁵Meie pool oli seitse venda. Esimene võttis naise, kuid suri. Ja et tal ei olnud järglast, siis jättis ta naise oma vennale.

²⁵Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

²⁶Nõndasamuti ka teine ja kolmas kuni seitsmendani.

²⁶Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

²⁷Pärast kõiki suri see naine.

²⁷men sidst af alle døde Hustruen.

²⁸Ülestõusmisel nüüd: kelle naine nendest seitsmest peab ta olema? Ta on ju olnud nende kõikide oma.'

²⁸Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

²⁹Jeesus aga vastas neile: 'Te eksite, kuna ei tunne pühi kirju ega Jumala väge.

²⁹Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

³⁰Ülestõusmisel ju ei võeta naisi ega minda mehele, vaid ollakse nagu inglid taevas.

³⁰Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

³¹Aga surnute ülestõusmisest - kas te ei ole lugenud, mida Jumal teile on rääkinud:

³¹Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

³²Mina olen Aabrahami Jumal ja Iisaki Jumal ja Jaakobi Jumal. Jumal ei ole surnute, vaid elavate Jumal.'

³²Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

³³Seda kuuldes rahvas hämmastus tema õpetusest.

³³Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

³⁴Aga kui variserid said kuulda, et Jeesus oli sulgenud saduseride suu, kogunesid nad sinna.

³⁴Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

³⁵Ja üks seadusetundja nende seast küsis teda kiusates:

³⁵Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

³⁶'Õpetaja, milline käsk Seaduses on suurim?'

³⁶"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

³⁷Jeesus vastas talle: 'Armasta Issandat, oma Jumalat, kogu oma südamega ja kogu oma hingega ja kogu oma mõistusega!

³⁷Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

³⁸See ongi suurim ja esimene käsk.

³⁸Dette er det store og første Bud.

³⁹Teine on selle sarnane: Armasta oma ligimest nagu iseennast!

³⁹Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

⁴⁰Neis kahes käsus on koos kogu Seadus ja Prohvetid.'

⁴⁰Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

⁴¹Aga kui variserid olid koos, küsis Jeesus neilt:

⁴¹Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

⁴²'Mida te arvate Messia kohta: kelle poeg ta on?' Nad ütlesid talle: 'Taaveti.'

⁴²"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

⁴³Tema lausus neile: 'Kuidas siis Taavet vaimus hüüab teda Issandaks:

⁴³Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

⁴⁴Issand ütles mu Issandale: Istu mu paremale käele, kuni ma panen su vaenlased sinu jalge alla!?

⁴⁴Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

⁴⁵Kui nüüd Taavet hüüab teda Issandaks, kuidas ta siis on tema poeg?'

⁴⁵Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

⁴⁶Ja ükski ei suutnud talle vastata sõnagi ja keegi ei julgenud sellest päevast peale teda enam küsitleda.

⁴⁶Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.