¹Siis Jeesus kõneles rahvale ja oma jüngritele:

¹Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:

²'Moosese asemele on istunud kirjatundjad ja variserid.

²På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.

³Kõike nüüd, mida nad iganes teile ütlevad, seda tehke ja pidage, aga ärge tehke nende tegusid mööda, sest nad räägivad küll, aga ise ei tee!

³Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

⁴Nad seovad kokku ränki ja vaevukantavaid koormaid ja panevad need inimeste õlgadele, ise aga ei taha sõrmeotsagagi neid liigutada.

⁴Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.

⁵Kõiki oma tegusid teevad nad selleks, et inimesed neid vaataksid. Nad teevad oma palvepaelad laiemaks ja palvetupsud suuremaks.

⁵Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.

⁶Nad armastavad esimesi kohti võõruspidudel ja esimesi istmeid sünagoogides

⁶Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne

⁷ja teretamisi turgudel ja seda, et inimesed hüüaksid neid rabiks.

⁷og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.

⁸Teie ärge laske endid hüüda rabiks, sest ainult üks on teie Õpetaja, teie kõik olete aga vennad!

⁸Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.

⁹Ja ärge hüüdke kedagi maa peal oma isaks, sest ainult üks on teie Isa, see taevane!

⁹Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.

¹⁰Ärge laske end ka kellelgi hüüda juhatajaks, sest ainult üks on teie Juhataja - Kristus!

¹⁰Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.

¹¹Aga suurim teie seast olgu teie teenija!

¹¹Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.

¹²Kes ennast ise ülendab, seda alandatakse, ja kes ennast ise alandab, seda ülendatakse.

¹²Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

¹³Aga häda teile, kirjatundjad ja variserid, te silmakirjatsejad, et te lukustate taevariigi inimeste eest! Ise te ei lähe sinna sisse ega lase sisse ka neid, kes tahaksid minna.

¹³Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.

¹⁴[Häda teile, kirjatundjad ja variserid, te silmakirjatsejad, et te neelate alla lesknaiste majad ja silmakirjaks venitate palvetused pikaks! Seepärast te saate seda rängema kohtuotsuse.]

¹⁴Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.

¹⁵Häda teile, kirjatundjad ja variserid, te silmakirjatsejad! Te rändate läbi mered ja mandrid, et pöörata kas või üks oma usku, ja kui see sünnib, siis te teete temast põrgulise, kahevõrra niisuguse, kui te ise olete.

¹⁵Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.

¹⁶Häda teile, te sõgedad teejuhid, kes te ütlete: 'Kes iganes vannub templi juures, selle vanne ei loe midagi, kes aga iganes vannub templi kulla juures, see on kohustatud vannet täitma.'

¹⁶Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.

¹⁷Te rumalad ja sõgedad! Kumb on suurem, kas kuld või tempel, mis kulla pühitseb?

¹⁷I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?

¹⁸Te ütlete: 'Kes iganes vannub altari juures, selle vanne ei loe midagi, aga kes iganes vannub altaril oleva ohvrianni juures, see on kohustatud vannet täitma.'

¹⁸Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.

¹⁹Teie sõgedad, kumb siis on suurem, kas ohvriand või altar, mis ohvrianni pühitseb?

¹⁹I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?

²⁰Niisiis, kes vannub altari juures, see vannub selle ja kõige juures, mis on altaril,

²⁰Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.

²¹ja kes vannub templi juures, see vannub selle ja tema juures, kes templis elab,

²¹Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.

²²ja kes vannub taeva juures, see vannub Jumala trooni ja troonil istuja juures.

²²Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.

²³Häda teile, kirjatundjad ja variserid, te silmakirjatsejad, et te maksate kümnist mündist ja tillist ja köömnest ning jätate kõrvale kaalukama osa Seadusest - õigluse ja halastuse ja ustavuse! Üht tuleb teha, kuid teist ei tohi jätta kõrvale!

²³Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

²⁴Te sõgedad teejuhid, te kurnate välja küll sääsed, aga kaamelid neelate alla.

²⁴I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!

²⁵Häda teile, kirjatundjad ja variserid, te silmakirjatsejad, sest te puhastate karika ja liua väljastpoolt, aga seest on need täis riisumist ja aplust!

²⁵Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.

²⁶Sa sõge variser! Puhasta enne karikas seestpoolt, et see ka väljast saaks puhtaks!

²⁶Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.

²⁷Häda teile, kirjatundjad ja variserid, te silmakirjatsejad, sest te sarnanete lubjatud haudadega, mis väljastpoolt paistavad küll nägusad, aga seestpoolt on täis surnuluid ja kõiksugust roisku!

²⁷Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.

²⁸Nõnda paistate ka teie inimestele õigetena, aga seestpoolt olete täis silmakirjatsemist ja ülekohut.

²⁸Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.

²⁹Häda teile, kirjatundjad ja variserid, te silmakirjatsejad, sest te ehitate prohvetite hauamärke ja ehite õigete hauakambreid

²⁹Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:

³⁰ja ütlete: 'Kui meie oleksime elanud oma esiisade päevil, siis meie küll ei oleks olnud nende kaasosalised prohvetite vere valamisel.'

³⁰Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.

³¹Nõnda te tunnistate ise eneste kohta, et teie olete prohvetite tapjate pojad.

³¹Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.

³²Täitke siis teiegi oma vanemate mõõt!

³²Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!

³³Te maod, te rästikute sugu, kuidas te võiksite põgeneda ära põrgu kohtust?

³³I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

³⁴Seepärast, vaata, mina läkitan teie juurde prohveteid ja tarku ja kirjatundjaid ning osa te tapate ja lööte risti ning osa te piitsutate oma sünagoogides ja jälitate neid linnast linna,

³⁴Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,

³⁵et teie peale tuleks kõik õige veri, mis on valatud maa peal õige Aabeli verest kuni Berekja poja Sakarja vereni, kelle te tapsite templi ja altari vahel.

³⁵for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.

³⁶Tõesti, ma ütlen teile, see kõik tuleb selle sugupõlve peale!

³⁶Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

³⁷Jeruusalemm, Jeruusalemm, kes sa tapad prohveteid ja viskad kividega surnuks need, kes su juurde on läkitatud! Kui palju kordi olen ma tahtnud su lapsi koguda, otsekui kana kogub oma pesakonna tiibade alla, ent teie ei ole tahtnud!

³⁷Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

³⁸Vaata, teie koda jäetakse maha,

³⁸Se, eders Hus lades eder øde!

³⁹sest ma ütlen teile, et teie ei näe mind nüüdsest enam, kuni te ütlete: Õnnistatud olgu, kes tuleb Issanda nimel!'

³⁹Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"