¹Siis on taevariik kümne neitsi sarnane, kes võtsid oma lambid ja läksid peigmehele vastu.

¹Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.

²Viis nendest olid rumalad ja viis arukad,

²Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.

³rumalad võtsid küll oma lambid, kuid ei võtnud kaasa õli,

³Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

⁴arukad võtsid aga lampidele lisaks kaasa õlianumad.

⁴Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.

⁵Aga kui peigmees viibis, jäid nad kõik tukkuma ja uinusid magama.

⁵Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.

⁶Aga keskööl kostis hüüd: 'Ennäe, peigmees! Tulge välja teda vastu võtma!'

⁶Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!

⁷Siis ärkasid kõik need neitsid ja seadsid korda oma lambid.

⁷Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.

⁸Rumalad ütlesid arukatele: 'Andke meile osa oma õlist, sest meie lambid kustuvad!'

⁸Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

⁹Aga arukad vastasid: 'Ei mingil juhul, sellest ei jätku meile ja teile! Minge pigem kaupmeeste juurde ja ostke enestele!'

⁹Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

¹⁰Aga kui nad olid ostma läinud, tuli peigmees, ja kes olid valmis, läksid temaga pulma, ja uks lukustati.

¹⁰Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.

¹¹Hiljem tulid ka need teised neitsid ja ütlesid: 'Isand, isand, ava meile!'

¹¹Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!

¹²Aga tema vastas neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, ma ei tunne teid.'

¹²Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.

¹³Valvake siis, sest te ei tea seda päeva ega tundi!

¹³Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

¹⁴Sest sellega on lugu just nagu mehega, kes enne võõrsile minemist kutsus oma sulased ja andis oma varanduse nende kätte.

¹⁴Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;

¹⁵Ühele andis ta viis talenti, teisele kaks ja kolmandale ühe, igaühele tema suutlikkust mööda, ning läks ära võõrsile.

¹⁵og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

¹⁶Kohe läks see, kes oli saanud viis talenti, ja kauples nendega ning sai teist viis.

¹⁶Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter

¹⁷Nõndasamuti ka kaks talenti saanu sai teist kaks juurde.

¹⁷Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.

¹⁸Aga kes oli saanud ühe, läks ja kaevas maasse augu ning peitis ära oma isanda raha.

¹⁸Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

¹⁹Pika aja pärast tuli nende sulaste isand koju ja nõudis neilt aru.

¹⁹Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

²⁰Siis astus ta ette see, kes oli saanud viis talenti, lisas sellele teist viis talenti ja ütles: 'Isand, sa andsid mulle viis talenti, ennäe, ma olen saanud teist viis talenti!'

²⁰Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

²¹Ta isand lausus talle: 'Tubli, sa hea ja ustav sulane, sa oled olnud ustav pisku üle, ma panen su palju üle. Mine oma isanda rõõmupeole!'

²¹Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!

²²Ka kaks talenti saanu ütles ta ette astudes: 'Isand, sa andsid mulle kaks talenti, ennäe, ma olen saanud teist kaks talenti!'

²²Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.

²³Ta isand lausus talle: 'Tubli, sa hea ja ustav sulane, sa oled olnud ustav pisku üle, ma panen su palju üle. Mine oma isanda rõõmupeole!'

²³Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!

²⁴Siis astus tema ette ka see, kes oli saanud ühe talendi, ja ütles: 'Isand, ma tean, et sa oled vali mees, sa lõikad sealt, kuhu sa ei ole külvanud, ja kogud sealt, kuhu sa ei ole puistanud.

²⁴Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;

²⁵Ja ma kartsin, läksin ära ja peitsin sinu talendi maa sisse. Vaata, siin on sinu oma!'

²⁵og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.

²⁶Tema isand aga vastas talle: 'Sa halb ja laisk sulane! Sa teadsid, et ma lõikan sealt, kuhu ma ei ole külvanud, ja kogun sealt, kuhu ma ei ole puistanud.

²⁶Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

²⁷Siis sa oleksid pidanud mu raha andma pankurite kätte, ja tulles ma oleksin saanud oma osa kätte vahekasuga.

²⁷derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.

²⁸Võtke nüüd tema käest talent ära ja andke sellele, kellel on kümme talenti!

²⁸Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

²⁹Sest igaühele, kellel on, antakse, ja tal on rohkem kui küllalt, kellel aga ei ole, selle käest võetakse ära seegi, mis tal on.

²⁹Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

³⁰Ja kõlbmatu sulane heitke välja kaugele pimedusse, seal on ulgumine ja hammaste kiristamine!'

³⁰Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

³¹Aga kui Inimese Poeg tuleb oma kirkuses ja kõik inglid temaga, siis ta istub oma kirkuse troonile

³¹Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.

³²ja ta ette kogutakse kõik rahvad ja ta eraldab nad üksteisest, otsekui karjane eraldab lambad sikkudest.

³²Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.

³³Ja ta seab lambad oma paremale käele, sikud aga vasakule käele.

³³Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.

³⁴Siis ütleb kuningas oma paremal käel olijatele: 'Tulge siia, minu Isa õnnistatud, pärige kuningriik, mis teile on valmistatud maailma rajamisest peale!

³⁴Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.

³⁵Sest mul oli nälg ja te andsite mulle süüa, mul oli janu ja te andsite mulle juua, ma olin kodutu ja te võtsite mu vastu,

³⁵Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;

³⁶ma olin alasti ja te riietasite mind, ma olin haige ja te tulite mind vaatama, ma olin vangis ja te tulite mu juurde.'

³⁶jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

³⁷Siis vastavad õiged talle: 'Issand, millal me nägime sind näljasena ja toitsime sind, või janusena ja jootsime sind?

³⁷Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

³⁸Millal me nägime sind kodutuna ja võtsime su vastu, või alasti ja riietasime sind?

³⁸Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

³⁹Millal me nägime sind haigena või vangis ja tulime su juurde?'

³⁹Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?

⁴⁰Ja kuningas vastab neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, mida te iganes olete teinud kellele tahes mu kõige pisematest vendadest, seda te olete teinud mulle.'

⁴⁰Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

⁴¹Siis ta ütleb ka vasakul käel olijatele: 'Minge ära minu juurest, te äraneetud, igavesse tulle, mis on valmistatud kuradile ja tema inglitele!

⁴¹Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

⁴²Sest mul oli nälg ja te ei andnud mulle süüa, mul oli janu ja te ei andnud mulle juua,

⁴²Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

⁴³ma olin kodutu ja te ei võtnud mind vastu, ma olin alasti ja te ei riietanud mind, ma olin haige ja vangis ja te ei tulnud mind vaatama.'

⁴³jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

⁴⁴Siis vastavad ka need: 'Issand, millal me nägime sind näljasena või janusena või kodutuna või alasti või haigena või vangis ja ei ole sind teeninud?'

⁴⁴Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?

⁴⁵Siis ta vastab neile: 'Tõesti, ma ütlen teile, mida te iganes olete jätnud tegemata kellele tahes mu kõige pisematest vendadest, seda te olete jätnud tegemata minulegi.'

⁴⁵Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.

⁴⁶Ja need lähevad igavesse karistusse, õiged aga igavesse ellu.'

⁴⁶Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."