¹Issanda sõna, mis tuli Miikale, moorastlasele, Juuda kuningate Jootami, Aahase ja Hiskija päevil, ta nägemus Samaaria ja Jeruusalemma kohta:

¹HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria og Jerusalem.

²'Kuulge, kõik rahvad, pane tähele, maa ja kõik, mis seda täidab! Olgu Issand Jumal tunnistajaks teie vastu, Issand oma pühast templist!

²Alle I Folkeslag, hør, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den Herre HERREN kan stå som Vidne blandt eder, Herren fra sit hellige Tempel.

³Sest vaata, Issand tuleb välja oma asupaigast, astub alla ja kõnnib maa kõrgendikel.

³Thi se, fra sit Sted går HERREN ud, stiger ned, skrider frem over Jordens Høje;

⁴Mäed sulavad tema all ja orud lõhenevad otsekui vaha tule paistel, otsekui järsakult alla voolav vesi.

⁴under ham smelter Bjerge, og Dale slår dybe Revner, som Voks, der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrænt -

⁵Jaakobi üleastumise pärast ja Iisraeli soo pattude pärast sünnib see kõik. Kes on süüdi Jaakobi üleastumises? Kas mitte Samaaria? Ja kellelt on Juuda ohvrikünkad? Kas mitte Jeruusalemmalt?

⁵alt dette for Jakobs Brøde, for Israels Huses Synder. Hvem voldte Jakobs Brøde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd? Mon ikke Jerusalem?

⁶Sellepärast teen ma Samaaria kivikangruks väljal, viinamäe istutusmaaks, veeretan ta kivid orgu ja paljastan ta alusmüürid.

⁶Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingårdsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset.

⁷Kõik ta nikerdatud kujud lüüakse katki, kogu ta hoorapalk põletatakse tulega ja ma hävitan kõik ta ebajumalad; sest ta on kogunud need hoorapalgast ja hoorapalgaks saavad need jälle.

⁷Dets Billeder sønderslås alle, dets Skøgeløn brændes i Ild; jeg tilintetgør alle dets Afguder; thi af Skøgeløn er de samlet, til Skøgeløn bliver de atter.

⁸Sellepärast pean ma kaeblema ja ulguma, käima paljajalu ja alasti, pean ulguma nagu ðaakal ja leinama nagu jaanalind.

⁸Derfor vil jeg klage og jamre, gå nøgen med bare Fødder, istemme Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:

⁹Sest tema haav on ravimatu. Jah, see on jõudnud Juudani, ulatub mu rahva väravani, lausa Jeruusalemmani.

⁹Ulægeligt er HERRENs Slag, thi det når til Juda, til mit Folks Port rækker det hen, til Jerusalem.

¹⁰Ärge kuulutage Gatis, ärge nutke valjusti, püherdage põrmus Beet-Afras!

¹⁰Forkynd det ikke i Gat, græd ikke i Bokim! Vælt jer i Støvet i Bet-Leafra!

¹¹Minge ära, Saafiri elanikud, alasti ja häbis, Saanani asukad ei lähe välja: Beet-Haeselis on kurtmine, teilt võetakse püsi.

¹¹Der stødes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej går Za'anans Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;

¹²Jah, Maaroti elanikud ootavad õnne, aga Issandalt tuleb õnnetus Jeruusalemma väravasse.

¹²og hvor kan Marots indbyggere håbe på Lykke? Thi Ulykke kom ned fra HERREN til Jerusalems Porte.

¹³Rakendage hobused vankri ette, Laakise elanikud! Siin oli Siioni tütre patu algus, sest sinus peitusid Iisraeli üleastumised.

¹³Spænd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrædelser fandtes i dig.

¹⁴Sellepärast tuleb sul anda lahkumisand Mooreset-Gatile. Aksibi kojad on pettumuseks Iisraeli kuningaile.

¹⁴Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bæk er Akzibs Huse for Israels Konger.

¹⁵Ma toon su vastu vallutaja, Maaresa elanik! Adullamini jõuab Iisraeli auhiilgus.

¹⁵End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam skal Israels Herlig hed komme.

¹⁶Lõika juuksed ära ja aja pea kiilaks oma hellitatud laste pärast! Aja oma pea laialt paljaks nagu on raisakotkal, sest nad viiakse su juurest vangi!

¹⁶Klip dig skaldet over dine elskede. Børn, bredskaldet som en Grib; thi de bortføres fra dig.