1Häda neile, kes kavatsevad nurjatust ja hauvad oma voodites kurje mõtteid, et neid hommiku koites täide saata, sest nende käes on võim.
1Ve dem, der på Lejet udtænker Uret og Udåd, og sætter det i Værk, når det dages, da det står i deres Magt.
2Nad ihaldavad põlde ja haaravad need endile, kodasid, ja võtavad need ära; nad rõhuvad meest ja ta koda, igaühte ja ta pärisosa.
2De attrår Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.
3Sellepärast ütleb Issand nõnda: Vaata, selle suguvõsa vastu kavatsen ma õnnetust, millest te ei saa oma kaela välja kiskuda ega käia upsakalt püstipäi, sest aeg tuleb kuri.
3Derfor, så siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller gå med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.
4Sel päeval tehakse teist pilkealused ja lauldakse teie kohta kahetsuslaulu: 'Nüüd on see juhtunud,' öeldakse, 'nüüd me oleme hävitatud sootuks; ta on vahetanud ära mu rahvale kuuluva osa. Oh, ta eemaldab mu sealt, ta jagab meie põllud vangistajaile!'
4På denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk får sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort."
5Seepärast ei ole sul kedagi, kes heidaks mõõdunööri liisuosaks Issanda koguduses.
5Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENs Forsamling.
6'Ärge kuulutage!' kuulutavad nad. 'Nõnda ei kuulutata! Teotus ei ulatu meieni!'
6"Præk ikke!" så præker de, "man præker ikke om sligt; får hans Smæden ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?
7Kas nõnda räägitakse, Jaakobi sugu? Ons Issanda Vaim kannatamatu? Ons tema teod seesugused? Eks tee mu sõnad head sellele, kes sirgelt käib?
7"Er HERREN da hastig til Vrede, handler han så? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?"
8Aga juba eile oli mu rahvas tõusnud vaenlaseks; rõivaste pealt te tõmbate mantli nendelt, kes julgesti mööda lähevad, kes sõjast tagasi pöörduvad.
8Men I er fjendske imod, på Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.
9Te ajate ära mu rahva naised nende armsatest kodadest, te võtate nende lastelt minu ehted igaveseks.
9Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:
10Tõuske ja minge ära, see siin pole jäämise paik; oma rüvetatuse tõttu peab see valusalt hävima!
10"Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv."
11Kui tuleks mees, kes ajab tuult taga ja kõneleb valet: 'Mina kuulutan sulle veinist ja vägijoogist', siis oleks ta küll sellele rahvale prohvetiks.
11I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: "Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!" det var en Præker for dette Folk.
12Ma tahan sind, Jaakob, koguda ühtekokku, ma tahan korjata Iisraeli jäägi; ma panen nad ühte nagu lambad tarasse, otsekui karja oma karjamaale - inimesi on rohkesti.
12Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, få dem sammen som Får i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.
13Ja nende ees käib teeavaja: nad avavad tee, läbivad värava ja lähevad sealtkaudu välja. Nende ees käib nende kuningas ja nende eesotsas on Issand.
13En Vejbryder går foran dem; de bryder gennem Porten og går ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.