¹Aga rahvas nurises ja see oli Issanda kõrvus paha. Kui Issand seda kuulis, siis ta viha süttis põlema: nende keskel süttis Issanda tuli ja põletas leeri äärt.

¹Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kår; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.

²Siis rahvas kisendas Moosese poole. Mooses palus Issandat ja tuli kustus.

²Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Så dæmpedes Ilden.

³Sellele paigale pandi nimeks Tabeera, sellepärast et Issanda tuli oli põlenud nende keskel.

³Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild brød løs iblandt dem.

⁴Aga segarahval, kes oli nende hulgas, tekkis himu, ja Iisraeli lapsed hakkasid ka jälle nutma ning ütlesid: 'Kes annaks meile liha süüa?

⁴Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: "Kunde vi dog få Kød at spise!

⁵Meil on meeles kala, mida me sõime Egiptuses muidu, kurgid, melonid, laugud, sibulad ja küüslaugud.

⁵Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

⁶Aga nüüd kuivetub meie hing, ei ole enam midagi kõigest sellest. Meie silme ees on ainult see manna!'

⁶og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna."

⁷Manna oli nagu koriandri seeme, välimuselt otsekui pedolavaik.

⁷Mannaen lignede Horianderfrø og så ud som Bellium.

⁸Rahvas uitas ringi ja korjas, jahvatas käsikivil või tampis uhmris, keetis potis või valmistas sellest kooke. See maitses nagu õliga küpsetatud maiuspala.

⁸Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i Håndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

⁹Kui öösel langes kaste leeri peale, siis langes ka manna selle peale.

⁹Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen ned over den.

¹⁰Ja Mooses kuulis rahvast nutvat oma suguvõsade kaupa, igaüks oma telgi ukse ees. Siis Issanda viha süttis väga põlema ja see oli Moosese silmis paha.

¹⁰Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op, og det vakte også Moses's Mishag.

¹¹Ja Mooses ütles Issandale: 'Miks oled teinud paha oma sulasele? Miks ei ole ma leidnud armu sinu silma ees, et paned kogu selle rahva koormaks minu peale?

¹¹Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet så ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nåde for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde på mig?

¹²Kas olen mina kogu selle rahva pärast olnud lapseootel või olen mina tema sünnitanud, et sa ütled mulle: Kanna teda süles, nagu hoidja kannab imikut, maale, mille sa vandega tõotasid anda tema vanemaile?

¹²Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

¹³Kus on mul liha anda kogu sellele rahvale? Sest nad nutavad mu ees, öeldes: Anna meile liha süüa!

¹³Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

¹⁴Ei jaksa mina üksi kanda kogu seda rahvast, sest see on mulle liiga raske.

¹⁴Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

¹⁵Kui sa tahad mind kohelda nõnda, siis parem tapa mind, kui ma leian armu su silmis, et ma ei näeks oma viletsust!'

¹⁵Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan Elendighed!"

¹⁶Aga Issand ütles Moosesele: 'Kogu mulle seitsekümmend meest Iisraeli vanemaist, kellest sa tead, et nad on tõesti rahvavanemad ja ülevaatajad; too need kogudusetelgi juurde ja nad seisku seal koos sinuga!

¹⁶HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

¹⁷Siis ma astun alla ja räägin seal sinuga, ja ma võtan sinu peal oleva Vaimu, ja panen nende peale, et nad koos sinuga kannaksid rahva koormat ja sul ei oleks vaja üksinda kanda.

¹⁷Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, så du ikke ene skal bære den.

¹⁸Aga rahvale ütle: Pühitsege endid homseks, siis te saate liha süüa, sest te olete nutnud Issanda kõrva ees, öeldes: Kes annaks meile liha süüa? Egiptuses oli meil ju hea olla! Issand annab teile nüüd liha süüa.

¹⁸Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder kød at spise;

¹⁹Te ei söö seda mitte üks päev, ka mitte kaks päeva, viis päeva, kümme päeva ega kakskümmend päeva,

¹⁹og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

²⁰vaid terve kuu, kuni see tuleb teil ninast välja ja muutub teile vastikuks, sellepärast et te olete põlanud Issandat, kes on teie keskel, ja olete nutnud ta palge ees, öeldes: Miks tulime siis Egiptusest ära?'

²⁰men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!"

²¹Aga Mooses ütles: 'Kuussada tuhat jalameest on seda rahvast, kelle keskel ma olen, ja sina ütled: Ma annan neile liha süüa terveks kuuks!

²¹Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise en hel Måned!

²²Ons lambaid, kitsi ja veiseid tapmiseks, nõnda et neile jätkuks? Või tuleks neile koguda kõik mere kalad, et neile jätkuks?'

²²Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?"

²³Aga Issand vastas Moosesele: 'Kas Issanda käsi on jäänud lühemaks? Nüüd sa saad näha, kas mu sõna sulle tõestub või mitte!'

²³HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du få at se, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej."

²⁴Ja Mooses tuli välja ning andis rahvale edasi Issanda sõnad; ta kogus seitsekümmend meest rahva vanemaist ja pani need seisma ümber telgi.

²⁴Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

²⁵Siis Issand astus alla pilve sees ja rääkis temaga ning võttis tema peal oleva Vaimu, ja pani nende seitsmekümne mehe peale, kes olid vanemad. Ja kui Vaim oli nende peal, siis nad rääkisid prohveti viisil, aga pärast seda mitte enam.

²⁵Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

²⁶Kaks meest aga oli jäänud leeri, ühe nimi oli Eldad ja teise nimi Meedad; nendegi peal oli Vaim, sest nad olid üleskirjutatute hulgast, kuid nad ei olnud läinud telgi juurde, vaid nad rääkisid leeris prohveti viisil.

²⁶Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

²⁷Siis jooksis üks poiss ja kuulutas Moosesele ning ütles: 'Eldad ja Meedad räägivad leeris prohveti viisil!'

²⁷Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."

²⁸Siis võttis sõna Joosua, Nuuni poeg, Moosese teener oma noorusest alates, ja ütles: 'Mooses, mu isand, keela neid!'

²⁸Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"

²⁹Aga Mooses vastas temale: 'Kas sa ägestud minu eest? Kes küll annaks, et kogu Issanda rahvas saaks prohveteiks, et Issand paneks oma Vaimu nende peale!'

²⁹Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd komme over dem!"

³⁰Ja Mooses läks tagasi leeri, tema ja Iisraeli vanemad.

³⁰Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

³¹Siis tõusis tuul Issanda juurest ja ajas mere poolt vutte, paisates need üle leeri, päevateekond siit- ja päevateekond sealtpoolt ümber leeri, ligi kahe küünra kõrguselt üle maapinna.

³¹Da rejste der sig på HERRENs Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

³²Ja rahvas võttis kätte kogu selle päeva, kogu öö ja kogu järgmise päeva, ja nad korjasid vutte. Kes korjas pisut, sai viiskümmend vakka, ja nad laotasid need endile kuivama ümber leeri.

³²Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

³³Liha oli neil alles hammaste vahel, see ei olnud veel ära söödud, kui Issanda viha süttis põlema rahva vastu ja Issand lõi rahvast väga suure nuhtlusega.

³³Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget hård Straf ramme Folket.

³⁴Siis pandi sellele paigale nimeks Kibrot-Hattaava, sest sinna maeti rahvas, kes oli olnud himukas.

³⁴Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi der blev de lystne Folk jordet.

³⁵Kibrot-Hattaavast läks rahvas teele Haserotti; ja nad jäid Haserotti.

³⁵Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.