¹Hädalise palve, kui ta on minestamas ja valab oma kaebuse Issanda ette.

¹(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

²Issand, kuule mu palvet, ja mu appihüüd tulgu su ette!

²skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

³Ära pane oma palet varjule minu eest, kui mul on kitsas käes! Pööra oma kõrv mu poole! Päeval, mil ma hüüan, tõtta mulle vastama!

³Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

⁴Sest mu päevad on lõppenud suitsus ja mu kondid õhkuvad nagu lee.

⁴mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

⁵Mu süda on kõrbenud ja kuivanud nagu rohi, ma olen unustanud oma leivagi söömata.

⁵Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

⁶Mu valjust oigamisest on mu luud liha küljes kinni.

⁶jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

⁷Ma olen nagu kaaren kõrbes, nagu öökull varemetes.

⁷om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

⁸Ma olen uneta ja nagu üksik lind katusel.

⁸mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

⁹Iga päev teotavad mind mu vaenlased, mu hooplejad vastased vannuvad mu nime juures.

⁹Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

¹⁰Sest ma söön tuhka nagu leiba ja tembin oma jooki nutuga

¹⁰over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

¹¹sinu suure meelepaha ja su viha pärast; sest sina oled mind tõstnud üles ja visanud maha.

¹¹mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

¹²Mu päevad on veninud pikaks nagu vari ja ma kuivan ära nagu rohi.

¹²Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

¹³Aga sina, Issand, istud aujärjel igavesti ja sinu mälestus kestab põlvest põlve.

¹³du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

¹⁴Küll sa tõused ja halastad Siioni peale, sest aeg on käes temale armu anda, paras aeg on juba kätte jõudnud.

¹⁴thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

¹⁵Sest sinu sulastele meeldivad tema kivid ja nad haletsevad tema põrmu.

¹⁵Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

¹⁶Siis paganad hakkavad kartma Issanda nime ja kõik ilmamaa kuningad sinu au.

¹⁶thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

¹⁷Sest kui Issand on üles ehitanud Siioni, siis ilmub ta oma auhiilguses.

¹⁷han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

¹⁸Ta on kaldunud nende palve poole, kes on tehtud puupaljaks, ega ole põlanud nende palvet.

¹⁸For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

¹⁹Pandagu see kirja tulevase põlve rahva jaoks; siis rahvas, kes luuakse, kiidab Issandat,

¹⁹thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

²⁰et ta on vaadanud oma pühast kõrgusest, Issand on taevast vaadanud ilmamaad,

²⁰for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

²¹et kuulda vangide ägamist ja vabastada surmalapsed,

²¹at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

²²et Siionis kuulutataks Issanda nime ja Jeruusalemmas tema kiitust,

²²når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

²³kui kõik rahvad ja riigid kogutakse kokku teenima Issandat.

²³Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

²⁴Tema on teel nõrgestanud mu rammu, lühendanud mu päevi.

²⁴Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

²⁵Ma ütlen: 'Mu Jumal, ära võta mind ära keset mu eluiga; sinu aastad kestavad põlvest põlve!

²⁵Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

²⁶Muiste sa panid maale aluse ja taevas on su kätetöö.

²⁶de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

²⁷Need hävivad, aga sina püsid; nad kõik kuluvad nagu kuub; sa vahetad neid nagu riideid ja nad muutuvad.

²⁷som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

²⁸Aga sina oled seesama ja sinu aastad ei lõpe.

²⁸Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

²⁹Su sulaste lapsed leiavad eluaseme ja nende sugu on kinnitatud sinu ees.'