1Taaveti laul. Kiida, mu hing, Issandat, ja kõik, mis mu sees on, tema püha nime!
1(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
2Kiida, mu hing, Issandat, ja ära unusta ainsatki tema heategu!
2Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
3Tema annab andeks kõik su ülekohtu, tema parandab kõik su tõved.
3Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
4Tema lunastab su elu hukatusest ja ehib sind helduse ja halastusega nagu pärjaga.
4han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
5Tema täidab su suu heaga, et su iga saab uueks nagu kotkal.
5han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
6Issand teeb õigust ja mõistab õiglast kohut kõigile, kellele liiga tehakse.
6HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
7Tema andis Moosesele teada oma teed, Iisraeli lastele oma teod.
7Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
8Halastaja ja armuline on Issand, pikameelne ja rikas heldusest.
8barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
9Tema ei riidle lõpmata ega pea igavesti viha.
9han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
10Tema ei tee meile meie pattu mööda ega tasu meile kätte meie pahategusid mööda.
10han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
11Sest otsekui taevas on maast kõrgel, nõnda on tema heldus võimas nende vastu, kes teda kardavad.
11Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
12Nii kaugel kui ida on läänest, nii kaugele viib ta meist meie üleastumised.
12Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
13Otsekui isa halastab laste peale, nõnda halastab Issand nende peale, kes teda kardavad.
13Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
14Sest ta teab, millist tegu me oleme; tal on meeles, et oleme põrm.
14Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
15Inimese elupäevad on nagu rohi: ta õitseb nõnda nagu õieke väljal;
15som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
16kui tuul temast üle käib, ei ole teda ja tema ase ei tunne teda enam.
16når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
17Aga Issanda heldus on igavesest igavesti nendele, kes teda kardavad, ja tema õigus jääb laste lastele,
17Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
18neile, kes peavad tema lepingut ja mõtlevad tema korraldustele, et teha nende järgi.
18for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
19Issand on oma aujärje kinnitanud taevasse, tema kuningriik valitseb kõiki.
19HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
20Kiitke Issandat, tema inglid, teie, vägevad sangarid, kes täidate tema käske, kuuldes tema sõna häält!
20Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
21Kiitke Issandat, kõik tema väehulgad, tema teenijad, kes teete tema tahtmist!
21Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
22Kiitke Issandat, kõik tema tööd kõigis tema valitsuse paigus! Kiida, mu hing, Issandat!
22Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!