1Palveteekonna laul. Ma hüüdsin oma kitsikuses Issanda poole ja tema vastas mulle.
1(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
2Issand, vabasta mu hing valetajaist huultest ja petisest keelest!
2HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
3Mida anda sulle, mida lisada sulle, petis keel?
3Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
4Sangari teravaid nooli koos leetpõõsa tuliste sütega.
4Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
5Häda mulle, et ma võõrana elan Mesekis, et ma viibin Keedari telkide keskel!
5Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
6Juba kaua on mu hing elanud nende juures, kes vihkavad rahu.
6Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
7Mina tahan rahu! Aga kui ma räägin, on nemad valmis sõjaks.
7Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!