1Õndsad on need, kelle elutee on laitmatu, kes käivad Issanda Seaduse järgi!
1Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2Õndsad on need, kes peavad tema tunnistusi ja nõuavad teda kõigest südamest,
2Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3kes ei tee ka ülekohut, vaid käivad tema teedel!
3de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4Sina oled käskinud oma korraldusi hästi pidada.
4Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5Oh, et mu elutee oleks kindel, et ma peaksin su määrusi.
5O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6Siis ma ei jää häbisse, pannes tähele kõiki su käske.
6Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7Ma tahan sind tänada õiglasest südamest, õppides su õiguse seadusi.
7Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8Ma tahan pidada su määrusi, ära mind hülga päriselt!
8Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9Kuidas hoiab noor inimene oma teeraja selge? Kui ta seda peab sinu sõna järgi.
9Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10Ma nõuan sind kõigest oma südamest, ära saada mind kõrvale oma käskudest!
10Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11Ma panen su sõna tallele oma südamesse, et ma ei teeks pattu sinu vastu.
11Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12Tänu olgu sulle, Issand! Õpeta mulle oma määrusi!
12Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13Oma huultega ma loen üles kõik sinu suu seadused.
13Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14Sinu tunnistuste teedel ma rõõmutsen enam kui kogu rikkusest.
14Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15Ma mõlgutan mõtteid sinu korralduste üle ja vaatlen sinu teeradu.
15Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16Sinu määrustest ma tunnen head meelt, ma ei unusta sinu sõna.
16I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17Tee head oma sulasele, et ma elaksin ja hoiaksin sinu sõna!
17Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18Ava mu silmad nägema su Seaduse imesid!
18Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19Ma olen võõras maa peal, ära peida mu eest oma käske!
19Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20Mu hing nõrkeb igatsusest su seaduste järele igal ajal.
20Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21Sa sõitlesid ülbeid, äraneetuid, kes eksivad eemale su käskudest.
21Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22Veereta mu pealt ära teotus ja häbistus, sest ma pean sinu tunnistusi!
22Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23Vürstidki istuvad ja kõnelevad isekeskis minu vastu, aga sinu sulane mõtiskleb sinu määrustest.
23Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24On ju sinu tunnistused mu rõõmustajad ja mu nõumehed.
24Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25Mu hing on põrmu küljes kinni, elusta mind oma sõna järgi!
25I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26Sinule ma jutustan oma teid ja sa vastad mulle; õpeta mulle oma määrusi!
26Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27Oma korralduste teedest lase mind aru saada, ja ma tahan meelt mõlgutada su imeasjade üle.
27Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28Mu hing valab pisaraid meelehärmist - tõsta mind üles oma sõna järgi!
28Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29Vale tee hoia minust eemal ja kingi mulle armust oma Seadus!
29Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30Ma olen valinud ustavuse tee, ma olen pannud enese ette sinu seadused.
30Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31Ma pean kinni su tunnistustest, Issand. Ära lase mind sattuda häbisse!
31Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32Ma jooksen su käskude teed, sest sina teed mu südame avaraks.
32Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33Õpeta mulle, Issand, oma määruste teed, et ma seda otsani peaksin!
33Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34Anna mulle arusaamist panna tähele su Seadust ja seda pidada kõigest südamest!
34Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35Lase mind käia sinu käskude jalgrajal, sest see meeldib mulle!
35Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36Pööra mu süda oma tunnistuste poole, aga mitte ahnuse poole!
36Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37Eemalda mu silmad tühja vaatamast, elusta mind oma teedel!
37Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38Kinnita oma sulasele oma sõna, mis saadab sind kartma!
38Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39Eemalda mu teotus, mida ma kardan, sest sinu seadused on head!
39Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40Näe, ma igatsen su korraldusi, elusta mind oma õiguse läbi!
40Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41Tulgu mulle sinu heldus, Issand, ja su pääste su ütluse järgi,
41Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42et ma vastaksin oma teotajaile; sest ma loodan sinu sõna peale!
42så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43Ära kisu ilmaski mu suust ära tõesõna, sest ma loodan su seaduste peale!
43Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44Ma tahan hoida su Seadust alati, ikka ja igavesti,
44Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45ja avaruses käia, sest ma nõuan sinu korraldusi.
45jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46Ma tahan rääkida su tunnistustest kuningate ees ja mitte häbeneda.
46Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47Ma tahan ennast rõõmustada sinu käskudega, mida ma armastan.
47jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48Ma tõstan oma käed su käskude poole, mida ma armastan, ja mõlgutan meelt su määruste üle.
48jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49Tuleta meelde sõna oma sulase kohta, mille peale sa mind oled pannud lootma!
49Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50See on mulle troostiks mu viletsuses, et su ütlus mind elustab.
50Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51Ülbed pilkavad mind väga; ometi ma ei pöördunud kõrvale su Seadusest.
51De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52Mul seisid meeles, Issand, su seadused muistsest ajast ja ma sain troosti.
52Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53Tuline viha on mind haaranud õelate pärast, kes hülgavad su Seaduse.
53Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54Su määrused on mu kiituslauluks mu võõraspõlve majas.
54Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55Mulle meenub öösel su nimi, Issand, ja ma hoian su Seadust.
55Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56See sai mulle osaks sellepärast, et ma pidasin su korraldusi.
56Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57Issand on mu osa; ma olen öelnud, et ma pean sinu sõnu.
57Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58Ma püüan kõigest südamest leevendada su palet, ole mulle armuline oma ütlust mööda!
58Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59Ma uurin oma teid ja pööran oma jalad jälle su tunnistuste poole.
59Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60Ma tõttan aega viitmata pidama sinu käske.
60Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61Õelate köidikud punusid end mu ümber; aga mina ei unusta su Seadust.
61De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62Südaööl ma tõusen üles sind tänama su õiguse seaduste eest.
62Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63Mina olen kõigi nende kaaslane, kes sind kardavad ja peavad sinu korraldusi.
63Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64Ilmamaa on täis sinu heldust, Issand; õpeta mulle oma määrusi!
64Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65Sina, Issand, oled teinud head oma sulasele oma sõna järgi.
65Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66Head arusaamist ja tundmist õpeta mulle, sest ma usun su käske!
66Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67Enne kui mind vaevati, eksisin ma eemale; aga nüüd ma hoian sinu ütlusi.
67For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68Sina oled hea ja teed head; õpeta mulle oma määrusi!
68God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69Ülbed sepitsevad mu peale valejutte, aga mina pean kõigest südamest sinu korraldusi.
69De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70Nende süda on tuim nagu rasv, aga mina tunnen rõõmu sinu Seadusest.
70Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71Mulle on hea, et mind vaevati, et ma õpiksin su määrusi.
71Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72Seadus su huultelt on mulle kallim kui tuhanded kulda ja hõbedat.
72Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73Sinu käed on mind teinud ja valmistanud, anna mulle arusaamist, et ma õpiksin sinu käske!
73Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74Kes sind kardavad, näevad mind ja rõõmustavad, et ma loodan sinu sõna peale.
74De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75Ma tean, Issand, et su seadused on õiged ja et sa ustavuses mind oled vaevanud.
75HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76Olgu nüüd su heldus mulle troostiks, nõnda nagu sa oled ütelnud oma sulasele!
76Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77Tulgu su halastused minu peale, et ma elaksin, sest sinu Seadus on minu rõõm!
77Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78Jäägu häbisse ülbed, et nad mind valega on ära eksitanud! Mina mõlgutan meeles sinu korraldusi.
78Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79Pöördugu minu juurde need, kes sind kardavad ja tunnevad su tunnistusi!
79Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80Olgu mu süda laitmatu su määrustes, et ma ei jääks häbisse!
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81Mu hing on lõppemas, oodates su abi, ma loodan sinu sõna peale.
81Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82Mu silmad on lõppemas, igatsedes su ütlust; ma küsin: 'Millal sa trööstid mind?'
82Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83Sest ma olen nagu nahkastja suitsus; sinu määrusi ma ei ole aga unustanud.
83Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84Kui palju päevi on veel su sulasel? Millal saadad täide kohtuotsuse mu tagakiusajate kallal?
84Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85Ülbed on kaevanud mulle auke, need, kes ei ela su Seaduse järgi.
85De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86Kõik su käsud on tõde; valega kiusatakse mind taga. Aita mind!
86Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87Peaaegu oleksid nad lõpetanud minu elu maa peal. Mina aga ei ole hüljanud su korraldusi.
87De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88Oma heldust mööda elusta mind, siis ma hoian sinu suu tunnistust!
88Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89Igavesti, Issand, jääb püsima sinu sõna taevas.
89HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90Põlvest põlve kestab su ustavus. Sina oled kinnitanud maa ja see seisab.
90Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91Sinu seaduste kohaselt nad püsivad tänapäev, sest need kõik on sinu sulased.
91Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92Kui sinu Seadus ei oleks olnud mu rõõm, siis ma oleksin hukkunud oma viletsuses.
92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93Ma ei unusta iialgi su korraldusi, sest nendega sa oled mind elustanud.
93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94Sinu oma olen mina, päästa mind, sest ma nõuan taga su korraldusi!
94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95Õelad lootsid mind hukata; mina panen tähele sinu tunnistusi.
95De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96Ma olen näinud, et ka kõige täiuslikumal asjal on lõpp, kuid sinu käsk on väga avar.
96For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97Kuidas ma armastan sinu Seadust! Iga päev mõlgutan ma mõttes seda.
97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98Sinu käsud teevad mind targemaks mu vaenlastest, sest nad on minu päralt igavesti.
98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99Ma olen mõistlikum kui kõik mu õpetajad, sest ma olen mõlgutanud mõttes su tunnistusi.
99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100Ma olen arukam kui vanad, sest ma panen tähele su korraldusi.
100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101Ma hoian oma jalad eemale kõigilt kurjadelt teedelt, et pidada sinu sõna.
101Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102Ma ei tagane sinu seadustest, sest sina õpetad mind.
102Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103Kui mahe on su ütlus mu suulaele, enam kui mesi mu suule.
103Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104Su korraldustest ma olen saanud arukaks, sellepärast ma vihkan kõiki vale teeradu.
104Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105Sinu sõna on mu jalale lambiks ja valguseks mu teerajal.
105Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106Ma olen vandunud ja täidan seda, et ma pean sinu õiguse seadusi.
106Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107Ma olen väga vaevatud. Issand, elusta mind oma sõna järgi!
107Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108Minu suu vabatahtlikud ohvrid olgu su meelt mööda, Issand, ja õpeta mulle oma seadusi!
108Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109Mu hing on alati mu pihus ja sinu Seadust ma ei unusta.
109Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110Õelad on mulle pannud püüdepaela, kuid mina ei eksi ära sinu korraldustest.
110De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111Su tunnistused ma olen saanud pärandiks igavesti, sest nad on mu südame rõõm.
111Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112Ma pöörasin oma südame tegema su määruste järgi alaliselt ja otsani.
112Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113Ma vihkan kahepaikseid mõtteid, aga sinu Seadust ma armastan.
113Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114Sina oled mu kaitse ja kilp; sinu sõna peale ma loodan.
114Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115Taganege minust, te kurjategijad, ja ma pean oma Jumala käske!
115Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116Kinnita mind oma ütluse järgi, et ma elaksin, ja ära lase mind sattuda häbisse mu lootuses!
116Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117Toeta mind, et ma pääseksin, siis ma vaatlen alati su määrusi!
117Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118Sa ei pane mikski neid, kes eksivad eemale sinu määrustest, sest nende kavalus on asjatu.
118Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119Sa koristad ära kõik õelad maa pealt kui räbu, sellepärast ma armastan sinu tunnistusi.
119For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120Hirmust sinu ees tuleb värin mu lihasse ja ma kardan su seadusi.
120Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121Ma olen toiminud seadust ja õigust mööda, ära jäta mind mu rõhujate kätte!
121Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122Kosta oma sulase eest tema heaks, ärgu rõhugu mind ülbed!
122Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123Mu silmad on lõppenud ootamast su abi ja su õiguse tõotust.
123Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124Tee oma sulasega oma heldust mööda ja õpeta mulle oma määrusi!
124Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125Mina olen su sulane; anna mulle arusaamist, et ma tunnetaksin su tunnistusi!
125Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126Aeg on Issandal tegutseda; on ju tehtud tühjaks su Seadus.
126Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127Seepärast ma armastan su käske enam kui kulda ja selgemat kulda;
127Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128seepärast ma pean kõiki su korraldusi täiesti õigeks, ma vihkan iga valeteed.
128Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129Imelised on sinu tunnistused, sellepärast hoiab neid minu hing.
129Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130Kui su sõnad avanevad, annavad nad valgust, tehes arukaks kohtlasi.
130Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131Ma avan oma suu ja ahmin, sest ma ihaldan su käske.
131Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132Kaldu minu poole ja ole mulle armuline, see on nende õigus, kes armastavad sinu nime.
132Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133Kinnita mu samme oma ütlusega ja ära lase ühtki nurjatust saada meelevalda minu üle!
133Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134Lunasta mind inimeste rõhumisest, siis ma pean su korraldusi!
134Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135Lase oma pale paista oma sulase peale ja õpeta mulle oma määrusi!
135Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136Veeojad voolavad mu silmist nende pärast, kes ei pea su Seadust.
136Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137Sina oled õige, Issand, ja su seadused on õiglased.
137Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138Sa oled seadnud oma tunnistused õiguses ja väga suures ustavuses.
138Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139Minu kiivus on mind kulutanud, sest mu rõhujad on unustanud sinu sõnad.
139Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140Mis sa oled öelnud, on sulatatud väga selgeks, ja su sulane armastab seda.
140Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141Ma olen vähene ja halvaks pandud, kuid ma ei unusta sinu korraldusi.
141Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142Su õigus on õigus igaveseks ja su Seadus on tõde.
142Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143Kitsikus ja ahastus on mind tabanud, aga su käsud on mu rõõm.
143Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144Su tunnistuste õigus jääb igavesti; anna mulle arusaamist, et ma elaksin!
144Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145Ma hüüan kõigest südamest, kosta mulle, Issand! Ma tahan pidada su määrusi.
145Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146Ma hüüan sinu poole, päästa mind, et ma peaksin su tunnistusi!
146Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147Ma jõudsin koidust ette ja hüüdsin. Sinu sõna peale ma loodan.
147Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148Mu silmad jõuavad ette vahikordadest, et mõlgutada mõttes su ütlust.
148Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149Kuule mu häält oma helduse pärast! Issand, elusta mind oma seadusi mööda!
149Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150Mulle lähenesid ilguste toimepanijad; nemad on sinu Seadusest kaugel.
150De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151Sina oled ligi, Issand, ja kõik su käsud on tõde.
151Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152Ammu ma teadsin sinu tunnistustest, et sa need oled rajanud igavesti.
152For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153Vaata mu viletsust ja vabasta mind, sest ma ei unusta su Seadust!
153Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154Aja mu tüliasja ja lunasta mind, elusta mind oma ütlust mööda!
154Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155Õelaist on pääste kaugel, sest nad ei hooli su määrustest.
155Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156Sinu halastus, Issand, on suur. Elusta mind oma seadusi mööda!
156Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157Palju on mu tagakiusajaid ja rõhujaid, kuid mina ei pöördu kõrvale su tunnistustest.
157Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158Ma nägin äraandjaid ja tundsin tülgastust, sest nemad ei hooli sinu ütlustest.
158Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159Vaata, kuidas ma armastan sinu korraldusi, Issand! Elusta mind oma heldust mööda!
159Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160Sinu sõna sisu on tõde ja kõik su õiguse seadused jäävad igavesti.
160Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161Vürstid kiusavad mind taga põhjuseta, aga minu süda tunneb hirmu sinu sõna ees.
161Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162Ma rõõmutsen su ütlusest nagu see, kes leiab palju saaki.
162Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163Ma vihkan valet ja see on mu meelest jäle, ent sinu Seadust ma armastan.
163Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164Seitse korda päevas ma kiidan sind su õiguse seaduste eest.
164Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165Sinu Seaduse armastajail on suur rahu ja nad ei komista.
165Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166Ma ootan päästet sinult, Issand, ja teen su käske mööda.
166Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167Mu hing hoiab su tunnistusi ja ma armastan neid väga.
167Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168Ma pean su korraldusi ja su tunnistusi, sest kõik mu teed on sinu ees.
168Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169Jõudku mu halamine su palge ette, Issand! Anna mulle arusaamist oma sõna mööda!
169Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170Tulgu mu anumine su palge ette, päästa mind oma ütlust mööda!
170Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171Mu huuled lasku hoovata kiitust, sest sa õpetad mulle oma määrusi!
171Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172Mu keel kuulutagu sinu ütlusi, sest kõik su käsud on õigus!
172Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173Olgu su käsi mind aitamas, sest ma olen valinud su korraldused!
173Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174Ma igatsen päästet sinult, Issand, ja sinu Seadus on mu rõõm.
174Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175Elagu mu hing, et ta sind kiidaks, ja su seadused aidaku mind!
175Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176Ma olen eksinud nagu kadunud lammas. Otsi oma sulast, sest ma ei unusta su käske!
176Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.