1Taaveti mõistulaul. Kaitse mind, Jumal, sest ma otsin pelgupaika sinu juures!
1(En miktam af David.) Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig!
2Ma ütlesin Issandale: 'Sina oled mu Issand, ei mul ole head ilma sinuta.'
2Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig.
3Ja pühade kohta maa peal ma ütlesin: 'Nemad on need aulised, kellest mul on väga hea meel.'
3De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til."
4Palju piina saab neile, kes ruttavad teise jumala järele; ma ei taha valada nende vereohvreid ega võtta nende nimesid oma huultele.
4Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
5Issand on mu põllu- ja mu karikaosa; sina hoiad alles, mis ma liisu teel olen saanud.
5HERREN er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd.
6Mõõdunöörid on mulle langenud meeldivate paikade peale, ka on pärisosa ilus mu meelest.
6Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig.
7Ma tänan Issandat, kes mulle on nõu andnud; isegi öösiti manitsevad mind mu neerud.
7Jeg vil prise HERREN, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.
8Ma pean Issandat alati oma silma ees, ma ei kõigu, sest tema on mu paremal pool.
8Jeg har altid HERREN for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke.
9Sellepärast rõõmutseb mu süda ja mu hing ilutseb; ka mu ihu võib julgesti elada.
9Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed.
10Sest sina ei jäta mu hinge surmavalla kätte ega lase oma vagal näha kõdunemist.
10Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven.
11Sina annad mulle teada elu teeraja; rõõmu on rohkesti su palge ees, meeldivaid asju on su paremas käes alatiseks.
11Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.