1Taaveti laul. Mõista mulle õigust, Issand, sest ma olen elanud laitmatuses ja olen lootnud Issanda peale ilma kõikumata!
1(Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
2Katsu mind läbi, Issand, ja proovi mind, sulata mu neerud ja mu süda!
2Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
3Sest sinu heldus on mu silma ees ja ma käin sinu tões.
3thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.
4Ma ei ole istunud koos valelike inimestega ega lähe kaasa salalikega.
4Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
5Ma vihkan kurjade kogu ega istu õelate kilda.
5Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.
6Ma pesen oma käsi süütuses ja käin sinu altari ümber, Issand,
6Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,
7et kuuldavale tuua tänu ja jutustada kõiki su imeasju.
7for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.
8Issand, ma armastan su koja asukohta ja su auhiilguse asupaika!
8HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.
9Ära korista mu hinge koos patustega ega mu elu koos meestega, kes verd valavad,
9Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,
10kelle kätes on häbitöö ja kelle parem käsi on täis altkäemaksu!
10i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.
11Aga mina tahan käia laitmatuses; lunasta mind ja ole mulle armuline!
11Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!
12Mu jalg seisab tasasel teel. Kogudustes ma kiidan sind, Issand!
12Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.