1Taaveti laul. Issand, sinu poole ma tõstan oma hinge.
1(Af David.) HERRE, jeg løfter min sjæl til dig
2Mu Jumal, sinu peale ma loodan, ärgu ma jäägu häbisse; ära lase mu vaenlasi rõõmust hõisata minu pärast!
2min Gud jeg stoler på dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.
3Ei jää ju häbisse ükski neist, kes sind ootavad; häbisse jäävad need, kes kerglaselt sinust loobuvad.
3Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.
4Issand, anna mulle teada oma teed, õpeta mulle oma teeradu!
4Lad mig kende dine Veje, HERRE lær mig dine Stier.
5Juhi mind oma tõeteel ja õpeta mind; sest sina oled mu pääste Jumal, sind ma ootan kogu päeva!
5Led mig på din Sandheds Vej og lær mig, thi du er min Frelses Gud; jeg bier bestandig på dig.
6Tuleta meelde, Issand, oma halastust ja heldust, sest need on maailma ajastu algusest!
6HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nåde, den er jo fra Evighed af.
7Ära tuleta meelde mu nooruse patte ega mu üleastumisi; mõtle minule oma heldust mööda, oma headuse pärast, oh Issand!
7Mine Ungdomssynder og Overtrædelser komme du ikke i Hu, men efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o HERRE!
8Hea ja õiglane on Issand; sellepärast ta õpetab patustele õiget teed.
8God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
9Ta juhib alandlikud käima õiguses ja õpetab alandlikke oma teele.
9Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
10Kõik Issanda teerajad on heldus ja tõde neile, kes peavad ta lepingut ja tema tunnistusi.
10Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
11Oma nime pärast, Issand, anna andeks mu süütegu, sest see on suur!
11For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brøde, thi den er stor.
12Kes iganes kardab Issandat, seda ta õpetab teele, mis tuleb valida.
12Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;
13Selle hing viibib heas põlves ja ta sugu pärib maa.
13selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.
14Issanda osadus on neil, kes teda kardavad, ja ta annab neile teada oma lepingu.
14Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han kundgør dem sin Pagt.
15Mu silmad on alati Issanda poole, sest tema tõmbab mu jalad võrgust välja.
15Mit Øje er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fødder af Snaren.
16Pöördu mu poole ja ole mulle armuline, sest ma olen üksildane ja vilets!
16Vend dig til mig og vær mig nådig, thi jeg er ene og arm.
17Ahastused täidavad mu südame; tõmba mind välja mu kitsikustest!
17Let mit Hjertes Trængsler og før mig ud af min Nød.
18Vaata mu viletsust ja mu vaeva ja anna andeks kõik mu patud!
18Se hen til min Nød og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
19Vaata mu vaenlasi, sest neid on palju, ja vägivaldset vihavaenu, millega nad mind vihkavad!
19Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.
20Hoia mu hinge ja kisu mind välja; ärgu ma jäägu häbisse, sest ma otsin pelgupaika sinu juures!
20Vogt min Sjæl og frels mig, jeg lider på dig, lad mig ikke beskæmmes.
21Laitmatus ja õiglane meel kaitsku mind, sest ma ootan sind!
21Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier på dig, HERRE.
22Vabasta, oh Jumal, Iisrael kõigist tema kitsikustest!
22Forløs, o Gud, Israel af alle dets Trængsler!