1Taaveti laul. Andke Issandale, te jumalalapsed, andke Issandale au ja võimus!
1(En salme af David.) Giver HERREN, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris,
2Andke Issandale tema nime au, pühas ehtes kummardage Issandat!
2giver HERREN hans Navns Ære; tilbed HERREN i helligt Skrud!
3Issanda hääl on vete peal; auhiilguse Jumal müristab; Issand on suurte vete peal.
3HERRENs Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, HERREN, over de vældige Vande!
4Issanda hääl kostab võimsasti; Issanda hääl kostab toredasti.
4HERRENs Røst med Vælde, HERRENs Røst i Højhed,
5Issanda hääl murrab seedreid, Issand murrab katki Liibanoni seedrid.
5HERRENs Røst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons Cedre,
6Ta paneb Liibanoni karglema nagu vasika ja Sirjoni nagu noore metshärja.
6får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse!
7Issanda mürina hääl purskab tuleleeke.
7HERRENs Røst udslynger Luer.
8Issanda mürina hääl paneb kõrbe värisema; Issand paneb Kaadesi kõrbe värisema.
8HERRENs Røst får Ørk til at skælve, HERREN får Kadesj's Ørk til at skælve!
9Issanda mürina hääl paneb emahirved poegima, ta laasib metsad paljaks. Ent tema templis ütlevad kõik: 'Oh seda auhiilgust!'
9HERRENs Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom råber: "Ære!"
10Issand istus aujärjel veeuputuse tulles, ja Issand jääb kuningaks igavesti!
10HERREN tog Sæde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sæde som Konge for evigt.
11Issand annab tugevuse oma rahvale; Issand õnnistab oma rahvast rahuga.
11HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med Fred!