1Laulujuhatajale: vilepillidel mängida; Taaveti laul.
1(Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,
2Issand, võta kuulda mu sõnu, pane tähele mu ohkamist!
2lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!
3Kuule mu appihüüdu, mu kuningas ja mu Jumal, sest sinu poole ma palvetan!
3Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.
4Issand, sa kuuled vara mu häält, vara ma valmistun sinule ja olen valvel.
4Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,
5Sest sina ei ole Jumal, kellel on hea meel õelusest; paha ei või olla sinu külaliseks.
5for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,
6Hooplejad ei astu su silma ette, sa vihkad kõiki, kes nurjatust teevad.
6tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.
7Sina hukkad vale rääkijad; verejanulised ja kavalad on jäledad Issandale.
7Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.
8Aga mina lähen su kotta sinu suurest heldusest ja kummardan su püha templi poole sinu kartuses.
8Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!
9Issand, juhata mind oma õigluses mu vihameeste pärast, tasanda oma tee minu ees!
9Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.
10Sest nende suus ei ole midagi kindlat, nende südames on hukatus, nende kurk on avatud haud ja libe on nende keel.
10Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.
11Mõista nad süüdi, Jumal! Nad langegu oma sepitsuste tõttu; nende üleastumiste hulga pärast lükka nad ära, sest nad on sinule vastu hakanud!
11Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!
12Aga rõõmsad olgu kõik, kes sinu juures pelgupaika otsivad; igavesti hõisaku nad, sest et sina kaitsed neid; ja ilutsegu sinus need, kes armastavad sinu nime!
12Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold.
13Sest sina, Issand, õnnistad õiget; sa ehid teda oma hea meelega kui kaitsevarjuga.