1Aasafi laul. Vägev Jumal Issand kõneleb ja hüüab ilmamaale päikese tõusust selle loojakuni.
1(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2Siionist, kõige ilu täiusest, hakkab Jumal kiirgama.
2fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
3Meie Jumal tuleb ega vaiki, tuli põletab tema eel ja tema ümber möllab maru väga.
3vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4Ta kutsub taeva ülalt ja maa, et kohut mõista oma rahvale.
4han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5'Koguge mulle kokku mu vagad, kes minuga on teinud lepingu ohvri juures!'
5"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
6Siis taevad kuulutavad tema õigust, sest Jumal on kohtumõistja. Sela.
6Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. Sela.
7'Kuule, mu rahvas, ja ma räägin! Kuule, Iisrael, ma tunnistan su vastu: Jumal, sinu Jumal, olen mina!
7Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8Ei ma sind noomi su ohvrite pärast, sest su põletusohvrid on mu ees alati.
8Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9Ei ma võta su kojast härjavärsse ega sikke su taradest.
9jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10Sest kõik metsloomad on minu omad, ja kariloomad tuhandeil mägedel.
10thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
11Ma tunnen kõiki mägede linde, ja loomad minu väljadel on mu juures.
11jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
12Kui mul oleks nälg, ei ma ütleks seda sulle; sest maailm ja selle täius on minu päralt.
12Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13Kas ma peaksin sööma härgade liha ja jooma sikkude verd?
13Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14Too Jumalale ohvriks tänu ja tasu Kõigekõrgemale oma tõotused!
14Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15Ja hüüa mind appi ahastuse päeval; siis ma tõmban su sellest välja ja sina annad mulle au!'
15Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16Aga õelale ütleb Jumal: 'Mis on sul sellest, et sa jutustad mu seadustest ja võtad oma suhu minu lepingu?
16Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17Sina ju vihkad õpetust ja heidad mu sõnad oma selja taha.
17når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18Kui sa näed varast, siis sa oled meeleldi koos temaga ja sul on osa abielurikkujatega.
18Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
19Oma suu sa läkitad kurja rääkima ja su keel sepitseb pettust.
19slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
20Sa istud ja kõneled oma venna vastu ja laimad oma ema poega.
20Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21Seda sa tegid, aga mina olin vait. Kas sa arvad, et mina olen niisugune nagu sina? Ma tahan sind noomida ja seda seada su silma ette!'
21det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22Pange siis seda tähele teie, kes unustate Jumala, et ma ei murraks, ilma et keegi päästaks!
22Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23Kes toob ohvriks tänu, see annab mulle au, ja kes paneb tähele teed, sellele ma annan näha Jumala päästet!
23Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.