1Laulujuhatajale: keelpillil mängida; Taaveti õpetuslaul,
1(Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David, da zifitterne kom og sagde til Saul: "David har skjult sig hos os".) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,
2kui Siifi mehed tulid ja ütlesid Saulile: 'Eks Taavet ole peidus meie juures.'
2hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord!
3Jumal, päästa mind oma nime abil ja aja mu asja oma vägevuse varal!
3Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.
4Jumal, kuule mu palvet, pane tähele mu suu kõnet!
4Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!
5Sest muulased kipuvad mu kallale ja vägivaldsed püüavad mu hinge; nad ei sea Jumalat oma silma ette. Sela.
5Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!
6Vaata, Jumal on mu abimees, Issand on mu hinge tugi.
6Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;
7Lasku ta tulla tagasi õnnetus minu varitsejaile, oma ustavusega hävita nad!
7thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender!
8Hea meelega ma toon sulle ohvreid, ma tänan su nime, Issand, sest see on hea.
9Sest ta tõmbas mind välja kõigist kitsikustest ja mu silmad parastasid mu vaenlasi.