¹Taaveti laul sellest ajast, kui ta oli Juuda kõrbes.

¹(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

²Jumal, sina oled mu Jumal, sind ma otsin vara. Sinu järele januneb mu hing, sind ihaldab mu ihu nagu kuival ja põuasel maal, kus pole vett.

²(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

³Nõnda ma vaatasin sind pühamus, et näha su väge ja su auhiilgust.

³thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

⁴Sest sinu heldus on parem kui elu; mu huuled ülistavad sind.

⁴Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

⁵Nõnda ma tahan sind tänada oma eluaja; sinu nimel ma tõstan üles oma pihud.

⁵Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

⁶Nagu rasvast ja õlist täitub mu hing, mu suu kiidab sind hõiskehuulil,

⁶når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

⁷kui ma sind meenutan oma voodis ja sinule mõtlen vahikordade ajal.

⁷thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

⁸Sest sina olid mulle abiks ja su tiibade varju all ma võin hõisata.

⁸Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

⁹Mu hing ripub su küljes, su parem käsi toetab mind.

⁹Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

¹⁰Aga need, kes püüavad hävitada mu hinge, lähevad maa sügavustesse.

¹⁰gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

¹¹Nad tõugatakse mõõga ette, nad saavad rebaste saagiks.

¹¹Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

¹²Aga kuningas rõõmutseb Jumalas; igaüks, kes tema juures vannub, võib kiidelda; sest nende suu suletakse, kes räägivad valet.