¹Sa kättemaksu Jumal, Issand! Sa kättemaksu Jumal, hakka kiirgama!

¹HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

²Tõuse, sa ilmamaa kohtumõistja, tasu kätte uhketele!

²stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

³Kui kaua õelad, kui kaua, Issand, õelad tohivad ilutseda?

³Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

⁴Nad ajavad suust välja, räägivad jultunud sõnu, nad suurustavad, kõik need ülekohtutegijad.

⁴De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

⁵Nad rõhuvad su rahvast, Issand, ja vaevavad su pärisosa.

⁵de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

⁶Lesknaisi ja võõraid nad tapavad ja löövad maha vaeslapsi,

⁶de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

⁷ja mõtlevad: 'Issand ei näe, Jaakobi Jumal ei saa aru.'

⁷de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

⁸Saage aru, te sõgedad rahva seast ja te albid! Millal te saate targaks?

⁸Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

⁹Kes kõrva on istutanud, kas tema ei peaks kuulma? Kes silma on valmistanud, kas tema ei peaks nägema?

⁹Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

¹⁰Kas rahvaste karistaja ei peaks nuhtlema, tema, kes õpetab inimesele teadmist?

¹⁰Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

¹¹Issand teab inimese mõtteid, et need on tühised.

¹¹HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

¹²Õnnis on mees, keda sina, Issand, karistad ja kellele sina õpetad oma Seadust,

¹²Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

¹³et temale anda vaikset elu kurjal ajal, kuni õelale kaevatakse auku.

¹³for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

¹⁴Sest Issand ei tõuka ära oma rahvast ega jäta maha oma pärisosa,

¹⁴thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

¹⁵vaid kohus taotleb jälle õigust ja selle järgi käivad kõik, kes on õiglased südamelt.

¹⁵Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

¹⁶Kes seisab minu eest tigedate vastu? Kes astub välja minu eest ülekohtutegijate vastu?

¹⁶Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

¹⁷Kui Issand ei oleks olnud mulle abiks, siis oleks mu hing peagi leidnud aseme surmavaikuses.

¹⁷Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

¹⁸Kui ma ütlesin: 'Mu jalg vääratab', siis sinu heldus, Issand, toetas mind.

¹⁸Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

¹⁹Kui mu südames oli palju muremõtteid, siis sinu lohutused trööstisid mu hinge.

¹⁹da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

²⁰Kas peaks sinul olema ühist õnnetuse kohtujärjega, kus tehakse kurja seaduse varju all,

²⁰står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

²¹kus tungitakse hulgana õige inimese hinge kallale ja mõistetakse hukka vaga veri?

²¹Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

²²Aga Issand on saanud mulle kindlaks varjupaigaks ja mu Jumal mu kaitsekaljuks, kus ma pelgupaika otsin.

²²HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

²³Tema tasub neile kätte nende nurjatuse ja ta hukkab nad nende kurjuse pärast. Issand, meie Jumal, hukkab nad.

²³han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.