1Tulge, hõisakem Issandale, hüüdkem rõõmuga oma päästekalju poole!
1Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
2Tulgem tema palge ette tänamisega, hõisakem temale kiituslauludega!
2møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
3Sest Issand on suur Jumal ja suur kuningas üle kõigi jumalate.
3Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
4Tema käes on maa sügavused ja tema päralt on mägede tipud.
4i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
5Tema oma on meri, sest tema on selle teinud, ja tema käed on valmistanud kuiva maa.
5Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
6Tulge, kummardagem ja põlvitagem, heitkem maha Issanda, oma Looja palge ette!
6Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
7Sest tema on meie Jumal ja meie tema karjamaa rahvas ja lambad, kes on tema käe all. Täna, kui te kuulete ta häält,
7Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
8ärge tehke kõvaks oma südant nõnda nagu Meribas, nõnda nagu Massa päeval kõrbes.
8"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
9'Seal teie esiisad kiusasid mind, panid mind proovile, ehk küll said näha mu tööd.
9da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
10Nelikümmend aastat oli mul tülgastust sellest rahvapõlvest. Ja ma ütlesin: Nemad on eksija südamega rahvas, nad ei tunne minu teid.
10Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
11Seepärast ma vandusin oma vihas: Nad ei pääse minu hingamisse!'
11Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!