1Taaveti laul. Andke Issandale, te jumalalapsed, andke Issandale au ja võimus!
1En salme av David. Gi Herren, I Guds sønner, gi Herren ære og makt!
2Andke Issandale tema nime au, pühas ehtes kummardage Issandat!
2Gi Herren hans navns ære, tilbed Herren i hellig prydelse!
3Issanda hääl on vete peal; auhiilguse Jumal müristab; Issand on suurte vete peal.
3Herrens røst er over vannene, ærens Gud tordner, Herren over de store vann.
4Issanda hääl kostab võimsasti; Issanda hääl kostab toredasti.
4Herrens røst lyder med kraft, Herrens røst med herlighet.
5Issanda hääl murrab seedreid, Issand murrab katki Liibanoni seedrid.
5Herrens røst bryter sedrer, Herren sønderbryter Libanons sedrer,
6Ta paneb Liibanoni karglema nagu vasika ja Sirjoni nagu noore metshärja.
6og han får dem til å hoppe som en kalv, Libanon og Sirjon som en ung villokse.
7Issanda mürina hääl purskab tuleleeke.
7Herrens røst slynger ut kløvede ildsluer.
8Issanda mürina hääl paneb kõrbe värisema; Issand paneb Kaadesi kõrbe värisema.
8Herrens røst får ørkenen til å beve, Herren får Kades' ørken til å beve.
9Issanda mürina hääl paneb emahirved poegima, ta laasib metsad paljaks. Ent tema templis ütlevad kõik: 'Oh seda auhiilgust!'
9Herrens røst får hindene til å føde og gjør skogene bare, og i hans tempel sier alt: Ære!
10Issand istus aujärjel veeuputuse tulles, ja Issand jääb kuningaks igavesti!
10Herren tronte på vannflommens tid, og Herren troner som konge evindelig.
11Issand annab tugevuse oma rahvale; Issand õnnistab oma rahvast rahuga.
11Herren skal gi sitt folk kraft, Herren skal velsigne sitt folk med fred.