German: Schlachter (1951)

Danish

Psalms

86

1Ein Gebet Davids. Neige dein Ohr, o HERR, und erhöre mich; denn ich bin elend und arm;
1(En Bøn af David.) Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2bewahre meine Seele, denn ich bin dir zugetan; rette du, mein Gott, deinen Knecht, der sich auf dich verläßt!
2Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
3Sei mir gnädig, o Herr; denn zu dir rufe ich allezeit!
3Vær mig nådig, Herre, du er min Gud; thi jeg råber til dig Dagen igennem.
4Erfreue die Seele deines Knechtes; denn zu dir, Herr, erhebe ich meine Seele!
4Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5Denn du, Herr, bist gut und vergibst gern und bist reich an Gnade gegen alle, die dich anrufen.
5thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
6Vernimm, o HERR, mein Gebet, und merke auf die Stimme meines Flehens!
6Lyt til min Bøn, o HERRE, lån Øre til min tryglende Røst!
7Am Tage meiner Not rufe ich dich an; denn du erhörst mich.
7På Nødens Dag påkalder jeg dig, thi du svarer mig.
8Dir, Herr, ist keiner gleich unter den Göttern, und nichts gleicht deinen Werken!
8Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9Alle Nationen, die du gemacht, werden kommen und vor dir anbeten, o Herr, und deinem Namen Ehre geben;
9Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10denn du bist groß und tust Wunder, du Gott allein!
10Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11HERR, zeige mir deinen Weg, daß ich wandle in deiner Wahrheit; richte mein Herz auf das Eine, daß ich deinen Namen fürchte!
11Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12Ich will dich, Herr, mein Gott, von ganzem Herzen preisen und deinem Namen ewig Ehre erweisen.
12Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13Denn deine Gnade ist groß gegen mich, und du hast meine Seele aus der Tiefe des Totenreiches errettet.
13thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.
14O Gott, es sind Stolze wider mich aufgestanden, und eine Rotte von Frevlern trachtet mir nach dem Leben und haben dich nicht vor Augen;
14Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15du aber, Herr, bist ein barmherziger und gnädiger Gott, langsam zum Zorn und von großer Gnade und Treue.
15Men, Herre, du er en barmhjertig og nådig Gud, langmodig og rig på Nåde og Sandhed.
16Wende dich zu mir und sei mir gnädig, verleihe deinem Knechte deine Stärke und hilf dem Sohn deiner Magd!
16Vend dig til mig og vær mig nådig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17Tue ein Zeichen an mir zum Guten, so werden meine Hasser zu ihrer Beschämung sehen, daß du, HERR, mir geholfen und mich getröstet hast.
17Und mig et Tegn på din Godhed; at mine Fjender med Skamme må se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!