1しばしばしかられても、なおかたくなな者は、たちまち打ち敗られて助かることはない。
1Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
2正しい者が権力を得れば民は喜び、悪しき者が治めるとき、民はうめき苦しむ。
2Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
3知恵を愛する人はその父を喜ばせ、遊女に交わる者はその資産を浪費する。
3Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
4王は公儀をもって国を堅くする、しかし、重税を取り立てる者はこれを滅ぼす。
4Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
5その隣り人にへつらう者は、彼の足の前に網を張る。
5Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
6悪人は自分の罪のわなに陥る、しかし正しい人は喜び楽しむ。
6I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
7正しい人は貧しい者の訴えをかえりみる、悪しき人はそれを知ろうとはしない。
7Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
8あざける人は町を乱し、知恵ある者は怒りを静める。
8Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
9知恵ある人が愚かな人と争うと、愚かな者はただ怒り、あるいは笑って、休むことがない。
9Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
10血に飢えている人は罪のない者を憎む、悪しき者は彼の命を求める。
10De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
11愚かな者は怒りをことごとく表わし、知恵ある者は静かにこれをおさえる。
11En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
12もし治める者が偽りの言葉に聞くならば、その役人らはみな悪くなる。
12En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13貧しい者と、しえたげる者とは共に世におる、主は彼ら両者の目に光を与えられる。
13Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
14もし王が貧しい者を公平にさばくならば、その位はいつまでも堅く立つ。
14En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15むちと戒めとは知恵を与える、わがままにさせた子はその母に恥をもたらす。
15Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16悪しき者が権力を得ると罪も増す、正しい者は彼らの倒れるのを見る。
16Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17あなたの子を懲しめよ、そうすれば彼はあなたを安らかにし、またあなたの心に喜びを与える。
17Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18預言がなければ民はわがままにふるまう、しかし律法を守る者はさいわいである。
18Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19しもべは言葉だけで訓練することはできない、彼は聞いて知っても、心にとめないからである。
19Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
20言葉の軽率な人を見るか、彼よりもかえって愚かな者のほうに望みがある。
20Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21しもべをその幼い時からわがままに育てる人は、ついにはそれを自分のあとつぎにする。
21Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
22怒る人は争いを起し、憤る人は多くの罪を犯す。
22Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23人の高ぶりはその人を低くし、心にへりくだる者は誉を得る。
23Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24盗びとにくみする者は自分の魂を憎む、彼はのろいを聞いても何事をも口外しない。
24Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
25人を恐れると、わなに陥る、主に信頼する者は安らかである。
25Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
26治める者の歓心を得ようとする人は多い、しかし人の事を定めるのは主による。正しい人は不正を行う人を憎み、悪しき者は正しく歩む人を憎む。
26Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27正しい人は不正を行う人を憎み、悪しき者は正しく歩む人を憎む。
27Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.