1知恵は呼ばわらないのか、悟りは声をあげないのか。
1Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
2これは道のほとりの高い所の頂、また、ちまたの中に立ち、
2Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
3町の入口にあるもろもろの門のかたわら、正門の入口で呼ばわって言う、
3ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
4「人々よ、わたしはあなたがたに呼ばわり、声をあげて人の子らを呼ぶ。
4Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
5思慮のない者よ、悟りを得よ、愚かな者よ、知恵を得よ。
5I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
6聞け、わたしは高貴な事を語り、わがくちびるは正しい事を語り出す。
6Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
7わが口は真実を述べ、わがくちびるは悪しき事を憎む。
7ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
8わが口の言葉はみな正しい、そのうちに偽りと、よこしまはない。
8Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
9これはみな、さとき者の明らかにするところ、知識を得る者の正しとするところである。
9de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
10あなたがたは銀を受けるよりも、わたしの教を受けよ、精金よりも、むしろ知識を得よ。
10Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
11知恵は宝石にまさり、あなたがたの望むすべての物は、これと比べるにたりない。
11thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
12知恵であるわたしは悟りをすみかとし、知識と慎みとをもつ。
12Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
13主を恐れるとは悪を憎むことである。わたしは高ぶりと、おごりと、悪しき道と、偽りの言葉とを憎む。
13HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
14計りごとと、確かな知恵とは、わたしにある、わたしには悟りがあり、わたしには力がある。
14Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
15わたしによって、王たる者は世を治め、君たる者は正しい定めを立てる。
15Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
16わたしによって、主たる者は支配し、つかさたる者は地を治める。
16ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
17わたしは、わたしを愛する者を愛する、わたしをせつに求める者は、わたしに出会う。
17Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
18富と誉とはわたしにあり、すぐれた宝と繁栄もまたそうである。
18Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
19わたしの実は金よりも精金よりも良く、わたしの産物は精銀にまさる。
19Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
20わたしは正義の道、公正な道筋の中を歩み、
20Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
21わたしを愛する者に宝を得させ、またその倉を満ちさせる。
21for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
22主が昔そのわざをなし始められるとき、そのわざの初めとして、わたしを造られた。
22Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
23いにしえ、地のなかった時、初めに、わたしは立てられた。
23jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
24まだ海もなく、また大いなる水の泉もなかった時、わたしはすでに生れ、
24jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
25山もまだ定められず、丘もまだなかった時、わたしはすでに生れた。
25førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
26すなわち神がまだ地をも野をも、地のちりのもとをも造られなかった時である。
26førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
27彼が天を造り、海のおもてに、大空を張られたとき、わたしはそこにあった。
27Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
28彼が上に空を堅く立たせ、淵の泉をつよく定め、
28Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
29海にその限界をたて、水にその岸を越えないようにし、また地の基を定められたとき、
29da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
30わたしは、そのかたわらにあって、名匠となり、日々に喜び、常にその前に楽しみ、
30da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
31その地で楽しみ、また世の人を喜んだ。
31leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
32それゆえ、子供らよ、今わたしの言うことを聞け、わたしの道を守る者はさいわいである。
32Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
33教訓を聞いて、知恵を得よ、これを捨ててはならない。
33Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
34わたしの言うことを聞き、日々わたしの門のかたわらでうかがい、わたしの戸口の柱のわきで待つ人はさいわいである。
34Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
35それは、わたしを得る者は命を得、主から恵みを得るからである。わたしを失う者は自分の命をそこなう、すべてわたしを憎む者は死を愛する者である」。
35Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
36わたしを失う者は自分の命をそこなう、すべてわたしを憎む者は死を愛する者である」。
36men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.